Tags:

Thuja (Kæmpethuja)

Western Red Cedar, eller på dansk thuja har lavt indhold af harpiks, og kerneveddet har stor naturlig modstandskraft over for råd og svamp, som gør træet velegnet til bl.a. facadebeklædning.

Af - , ajourført

Navne

  • Dansk: Kæmpethuja, Western Red Cedar
  • Latinsk: Thuja plicata Donn ex D. Don.
  • Engelsk: Western Red Cedar
  • Tysk: Riesenthuja, Riesenlebensbaum, Western Red Cedar
  • Fransk: Thuja géant, Thuja de Lobb, Western Red Cedar

Navnet thuja stammer fra græsk thyia eller xylon tyinon, som man sagde om vellugtende træ, brugt ved ofringer. Thuja har en meget karakteristisk duft – både grene og veddet dufter stærk af bl.a. thujapliciner, fenoler og terpener. Thuja tilhører cypresfamilien (cupressaceae).

Træer, der har vokset i Danmark, kaldes kæmpethuja, mens træer fra Nordamerika, benævnes Western Red Cedar. Genetisk er disse træer ens, men betingelserne på voksestedet og klimaet har afgørende betydning for veddets egenskaber.

Navnet cedar, eller ceder på dansk, er lidt misvisende, for thuja har intet med træarten ceder at gøre.

Geografisk udbredelse

 

Thujas naturlige udbredelse.

(Kilde: Vore skovtræarter og deres dyrkning, 1965)

 

 

Der er 6 forskellige thuja-arter med naturlig udbredelse i Nordamerika og Asien (Japan og Korea). I Danmark er thuja altså ikke hjemmehørende. Den kom hertil i midten af 1800-tallet, hvor den blev plantet i forskellige parker. Først i 1880 blev den et skovtræ.

Kæmpethuja indgår i skovtællingen år 2000 under driftsklassen: Andre nåletræarter, som udover thuja består af lærk, douglas, hvidgran, omorika m.fl. De udgør 24.000 ha og det svarede i år 2000 til 4,9 % af skovarealet i Danmark.

Tal fra 1997 viser kæmpethuja (T. plicata), og almindelig thuja (T. occidentalis) dyrkes i beskedent omfang. Kæmpethuja er den mest udbredte. Ca. 0,05% af det samlede danske skovareal. De årlige muligheder for at hugge thujaen blev i 1997 skønnet til ca. 2.500 m3. Til sammenligning blev der hugget 464.000 m3 bøg i 1997.

Træets udseende

Nåle

Thuja er nok mest kendt som et prydtræ i parker eller på kirkegårde. I modsætning til fx gran og fyr er thujas løv ikke nåleformet, men skælformet.  Nålene skinner på overfladen. Hvis man knuser dem, dufter de meget specielt af æteriske olier. Olierne er stærkt irriterende og kan give eksem, hvis man arbejder med thuja. Hvis man får det på huden og det giver irritation, skal man vaske de ramte steder.

Bark

På det unge træ er barken glat og grågrøn, men når træet bliver ældre skaller barken og bliver mere mørkebrun og tynd.

Frugt

Thuja frø er meget små og sidder i talrige kogler som er ca. 1½ cm lange. Det kan være svært at kende forskel på cypres og thuja, men koglerne er forskellige. Cypreskogler er runde som et C og thujakogler aflange som et T. Thujaens topskud er opret modsat ædelcypressens (Chamaecyparis lawsoniana), der er hængende.

 

Thujakogler

Her er koglerne modnet og frøene sendt afsted. (Foto: Janne Bavnhøj)

Træets vækst og størrelse

Et af thujaens karakteristika er den har kegleformet stamme med et rodudløb, der strækker sig langt op ad stammen.

 

Rodudløb på en thuja.

Rodudløb er karakteristisk for thuja. (Foto: Janne Bavnhøj)

 

Thujas grene sidder spredt og giver spredte knaster i brædderne. Det er modsat de øvrige nåletræarter, som afsætter grenkranse, og derved får samlede knastbånd. Thuja er et skyggetræ.

I Danmark vokser thuja lidt bedre end rødgran og opnår samme højder dvs. 15 – 30 meter. På gode voksesteder i Nordamerika opnår kæmpethuja / Western Red Cedar højder på 45 – 75 meter og en stammediameter på omkring 2 – 2,5 meter.

 

Bevoksning af thuja.

Thujabevoksninger er et sjældent syn i Danmark. Her er det i Gjorslev skov. (Foto: Janne Bavnhøj)

 

Veddets udseende og struktur

Den hvide smalle splint adskiller sig tydeligt fra den lidt flammede rødbrune til mørkebrune kerne. Veddet har, som det ses af foto nedenfor, tydelige markeringer af årringe.

 

Tværsnit  af Kæmpethuja, Dansk vokset Kæmpethuja

Dansk vokset Kæmpethuja (Kilde: DTI Træteknik, ukendt årstal)

Kæmpethuja - Nordamerikansk vokset

Nordamerikansk vokset kæmpethuja (WRC) (Kilde: DTI Træteknik, ukendt årstal)

Naturlig holdbarhed

Kerneveddet har et højt indhold af svampedræbende stoffer, som giver veddet en meget god holdbarhed. Stofferne er thujapliciner, fenoler og en terpen, som hedder thujon, og de virker dræbende overfor nedbrydende svampe. Kerneved har derfor holdbarhedsegenskaber, som ligger på linie med dem hos en anden importeret nåletræart: Redwood, (Sequoia sempervirens Endl.).

Kerneved af kæmpethuja der har vokset i England (svarer til Danmark) er i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter – DS/EN 350-2 indplaceret i holdbarhedsklasse: 3 (moderat varig), mens kerneved af kæmpethuja fra Nordamerika er klassificeret i gruppe 2 (varig), svarende til en holdbarhed på ca. 15 år henholdsvis ca. 20 år i jordkontakt. Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst.

Splintveddet er ikke holdbart.

Bearbejdelighed

Thuja er en meget let træart og derfor meget let at bearbejde med såvel hånd- som maskinværktøj. Den lave densitet kan dog ved bearbejdning give anledning til en flosset og ulden overflade samt indtryksmærker i vårveddet. Skarpt værktøj er derfor en forudsætning for et pænt resultat.

Fordi veddet er surt og indeholder en række bistoffer, kan det korrodere jern med risiko for misfarvning. Man bør derfor kun bruge rustfri søm og skruer ved montage.
Træet revner let ved sømning og skruning, derfor bør man holde god afstand til træets ender eller forbore.

Overfladebehandling

Almindelig overfladebehandling giver ikke anledning til problemer. Som alt andet træ vejrgrånes thuja i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning. Hvis den rød- til mørkebrune kulør ønskes bevaret, kan en let pigmenteret træolie påstryges. Se også artiklen om overfladebehandling af træ.

Limning

Limning af thuja giver normalt ikke anledning til problemer.

Imprægnerbarhed

Thuja er klassificeret i imprægneringsklasse: 3-4 for kerneved, dvs. vanskelig – ekstrem vanskelig imprægnerbart. Splintved er i klasse 3 dvs. vanskelig imprægnerbart. Det står i standarden for holdbarhed af træ af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995).

Hvad bruges thuja til?

Thuja er en usædvanlig let træart og har meget høj holdbarhed. Til gengæld er den ikke særlig stærk. Derfor er den meget velegnet til facadetræ og tagspån. Den lette vægt gør også thuja meget egnet til skibsmaster.

Der importeres stadigt stigende mængder Western Red Cedar fra Canada og Nordamerika. Dette træ opskæres og profileres hovedsagelig til facadebeklædning

Thuja bruges også i nogen udstrækning til havemøbler og -hegn. I sit naturlige udbredelsesområde anvendes thuja også til indvendige beklædninger. Se også artiklen om træs naturlige sundhedsegenskaber.

Ved juletid bruges thujagrene som pyntegrønt.

Fysiske og mekaniske egenskaber

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for thujas fysiske og mekaniske egenskaber. Den naturlige variation i ved er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

 

 Parameter

  Værdi

 Densitet:  
 Tørrumvægt (ovntør)  300-340-360 kg/m³
 Vægt (lufttør)  330-370-390 kg/m³
 Svind: Fra frisk træ til absolut tørt:  
 Radialt  2,4 %
 Tangentialt  5,0 %
 Volumen  7,6 %
 Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:   
 Trækstyrke i fiberretningen  50 Mpa
 Trykstyrke i fiberretningen  35 MPa
 Bøjningsstyrke i fiberretningen  54 MPa
 Elasticitetsmodul i fiberretningen  7900  MPa
 Hårdhed, [Janka] i endetræ  30 MPa
 Tabel nr. 1 Fysiske og mekaniske egenskaber

 

 

Kilder

Bøger

  • Anbefalede plantenavne  læs også artiklen om Trænavne med 6000 år på bagen
  • Skove og plantager 2000
  • Skoven og dens dyrkning (1988), H. A. Henriksen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
  • Gyldendals Farveflora.
  • Brænde og brændeovne (2001), Erik Holmsgaard, Christian Ejlers Forlag
  •  W.E. Brown: Timbers of the world no. 6. Timber research and development association. Buckinghamshire HP14 4ND England 1978
  • Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening 1965
  • Preben Hoffmeyer: Oversøiske træarter. 1968
  • Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut 1988
  • Torbjörn Dahlgren, Sven Wistrand og Magnus Wiström: Nordiska Träd och Träslag. Arkitektur Forlag AB, Stockholm 1996
  • K. Gram & K. Jessen: Træer og buske i vintertilstand. Gyldendal 1945
  • Hugh Johnson: The International Book of Wood. Mitchell Beazley Publishers Limited, London 1976
  • F. Kollmann: Technologi des Holzes. 1951

Håndbøger om træ

  • TRÆ 70 – Træmaterialer (TRÆ 50 – kvalitet og egenskaber, udgået)
  • TRÆ 69 – træarter (TRÆ 49 – 58 træarter, udgået)
  • R. H. Farmer: Handbook of hardwoods. Building Research Establishment (BRE). WC1V 6HB London, England 1972
  • Træhåndbogen (2003), Villy E. Risø, Borgen
  • Council of Forest Industries of British Columbia, Canada VGE 2HI: The Western Red Cedar Handbook. Council of Forest Industries of British Columbia, Canada VGE 2HI 1979

Rapporter

  • Lars Johannesen: Forbedrede anvendelsesmuligheder for de rødkernede nåletræarter: Douglas, Lærk, Thuja og Cypres. Dansk Skovforening 1997 Dansk Skovforening

Standarder, normer, regler, love m.m.

  • DS/EN 350-2:1995 Holdbarhed af træ og træbaserede produkter, – Naturlig holdbarhed af massivt træ. Dansk Standard 1995

Tidsskrifter

  • Julius B. Boutelje & Rune Rydell: Träfakta, 44 träslag i ord och bild. Trätek – Stockholm Publ. nr. 8604028, Trätek – Stockholm 1995

5 kommentarer

  1. Gitte Korshavn siger:

    Vinteren har desværre ødelagt vores 6-8 meter thuja, kan i svarer på om der er nogen der har interesse i de dejlige lige grene/stammer når vi nu snart skal fælde det?

    Mvh. Gitte

    1. Simon Auken Beck siger:

      Hej Gitte.
      Synd at jeres thuja er gået ud. Træet kan sagtens bruges til brænde, så hvis du kender nogen med brændeovn, så kan du prøve at afsætte det til den vej. Interessen for grene er som regel lav eller ikke eksisterende. Dem må du aflevere på genbrugsstationen eller få dem der henter brændet til at fjerne dem for dig. Skulle der være nogen der kan bruge grenene kunne det være en blomsterhandler eller gartner der kan bruge dem som bunddække eller lignende.

      Vi er tidligere blevet spurgt om man kan sælge havetræer til savværk eller lignende. Det kan selvfølgelig ikke afvises, men vi tror det ikke. Kvaliteten af tømmeret i havetræer er ofte dårlig og der er store omkostninger med transport mv.

      Se evt. mere i vores tidligere svar her:
      http://www.trae.dk/sporgsmal/kan-man-saelge-havetraeer-til-et-savvaerk/

      Mvh
      Træ.dk

  2. Kurt Bøgel Pedersen siger:

    Hej. Går en del i ” troldeskoven” ved Vojens, der er en hel del kæmpestore Tuja / ædelsypres. Kan ikke helt se hvilken art det er.
    Hvor store kan disse to træer blive i dk. De er utroligt smukke og livskraftige!!

    1. Træ.dk siger:

      Hej Kurt
      I Danmark når Thujaen op til 30 meter i højden, men de kan også være store på andre måder: Prøv at se Søren Ryges indslag om Thuja’en på Fuglsang Gods på Lolland: https://www.dr.dk/tv/se/soeren-ryge-tv/soeren-ryge-2017/historier-med-soeren-ryge-6#!/
      Måske er der andre spændende træer at finde i Dendrologisk Forenings træregister: http://www.dendron.dk/dtr/

      Thuja og Cypres kan være vanskelige at skelne, men en god huskeregel er, thujaens top stikker lige op i luften. Cypressens top hænger altid lidt med hovedet – den danner et C, ligesom i Cypres.

  3. Lars Thøgersen siger:

    Hej, Jeg er igang med et projekt (drivhuse) hvor jeg anvender Robinie som mig bekendt er endnu bedre en Thuja når det kommer til holdbarhed. Nu læser jeg så at der anbefales rustfrie søm / skruer ved anvendelse / montage af Thuja. Jeg bruger pt galvaniseret stål sammen med Robinie, hvilket ikke skulle give problemer. Vil det gøre det med Thuja?
    Bh
    Lars

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×