Tags:

Skovfyr

Skovfyr er udbredt overalt i Danmark og kan stort set gro på alle jordbundstyper. Fyrretræ importeres i stor stil til Danmark og udgør en betydelig andel af det træ, vi bruger til planker, brædder, vinduer, døre.

Navne

  • Dansk: Skovfyr
  • Tysk:  Kiefer, Föhre
  • Latinsk: Pinus sylvestris L.
  • Fransk:  Pin sylvestre
  • Engelsk: Scots pine, redwood

Ordet ’fyr’ er meget gammelt. Både bronzealdermanden og vikingen har formentlig sagt “fyr”, når de pegede på et fyrretræ. En del af de almindeligste danske plantenavne – deriblandt fyr – hører nemlig til de allerældste ord i sproget. Ordet ’skovfyr’ er formentlig brugt første gang i 1860 af botanikeren Rostrup.

Geografisk udbredelse

Fyrarterne (Pinus) omfatter mere end 90 arter, hvoraf 10 arter findes naturligt i Europa. Skovfyr er altså hjemmehørende træart i Danmark.
Skovfyr har et meget stort naturligt udbredelsesområde. I hele Europa findes skovfyr således naturligt eller som plantagetræ. I Sverige udgør skovfyr 40% af det samlede skovareal.

 

Skovfyrs udbredelse

Skovfyrs naturlige udbredelse. (Kilde: Vore skovtræarter og deres dyrkning, 1965).

 

I dag er skovfyr udbredt overalt i Danmark. Den er især almindelig omkring Silkeborg, i Nordsjælland, på Djursland og Læsø. På Læsø dækker skovfyrren således halvdelen af det bevoksede areal.De danske skove tælles hver 10. år. Skovfyr indgår i skovtællingen år 2000 under driftsklassen: Fyr, som udover skovfyr består af bjergfyr, fransk bjergfyr, contortafyr og østrigsk fyr. Disse udgør 48.000 ha, det svarede i år 2000 til 9,9 % af skovarealet i Danmark.

NåleTræets udseende

Nålene sidder i bundter af to. De er flade, snoede og grønne med blåligt skær. På unge skud er længden 4-8 cm, på ældre er den kun 3-5 cm

Bark

Skovfyrrens bark er meget let at kende især på ældre træer, hvor den bliver orangebrun i kronen og grå eller mørk rødbrun ved foden. Ældre træer har også dybt furet bark. På ungetræer er barken grøn

 

skovfyr

(Foto: Simon Auken Beck)

Frugt

Frøene er 4-5 mm lange og har en 10-20 mm lang vinge. De sidder i kogler der er 5-8 cm lange. Koglerne udvikles over 2 år. Det første år er koglen grøn, andet år bliver den gråbrun. Koglerne er velegnet til juledekorationer og man kan lave dem til små juletræer.

 

Skovfyr i blomst - her hanblomsten.

Blomstrende skovfyr – hanblomst. Pollen af skovfyr produceres ofte i enorme mængder. Det giver næsten svovlgule overflader på søer i nærheden af skovfyrbevoksninger. (Foto: Janne Bavnhøj)

 

Træets vækst og størrelse

Skovfyr er god til at tåle tørke, frost og stærk vind, og den kan stort set gro på alle jordbundstyper. I skovbruget får man den bedste udvikling på sandet/gruset jord, som ikke er alt for næringsfattig.

Ved fældning er skovfyr normalt mellem 15 og 30 meter høj, og stammediameteren op til 1 meter. Skovfyr vokser noget langsommere end rødgran, kun på de mest nærrigsfattige jorde vokser de ligegodt, men skovfyr er generelt mere stabil. Derfor brugte man den bl.a. til plantning af ny skov på heder og klitter.

Som de fleste andre nåletræer afsætter skovfyr grenene i samlede grenkranse uden småkviste imellem, enkelte større grene forekommer dog mellem “grenetagerne”. Hvis man skal kende forskel på rødgran og fyr, skal man kigge efter perleknaster – små grenkanster mellem grenkransene. Hvis de findes er det rødgran, hvis ikke, er det fyr.

Veddets udseende og struktur

I tørret træ kan man se forskel på splint- og kerne. Den blegt rødbrune kerne adskiller sig tydeligt fra den hvidgullige splint. Splinten er ofte 3 – 5 cm bred. I veddet kan man tydeligt se årringe med det lyse vårved og det mørkere høstved. Årringsbredden varierer meget, men er i gennemsnit 1,5 – 2 mm.

 

Tværsnit af skovfyr

Klods af skovfyr (Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik, årstal ukendt)

Naturlig holdbarhed

Splintveddet er ikke holdbart. Hvis kerneved fra skovfyr sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed på op til 50 år.

Kerneved fra skovfyr i jordkontakt har mindre til moderat naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 3-4 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Det svarer til kerneved fra lærk.

Bearbejdelighed

Skovfyr er let at bearbejde med hånd- og maskinværktøj. Ved bearbejdning med skærende værktøj, som fx høvl og sav, kan løse knaster og udfældning af harpiks dog give problemer.

Overfladebehandling

Almindelig overfladebehandling giver ikke anledning til problemer. Ved ovntørring bør tørretemperaturen holdes lav, hvis man ønsker at undgå harpiksudsvedninger. Bejdsning af bakterieangrebet træ giver et flammet udseende.

Som alt andet træ vejrgrånes skovfyr i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning. Se også artiklen om overfladebehandling af træ.

Limning

Limning af skovfyr giver i almindelighed ikke anledning til problemer, dog kan træ med harpikslommer give problemer ved stor lokal harpiksudsvedning på limfladerne.

Imprægnerbarhed

Ved imprægnering af massivt fyrretræ har Nordisk TræbeskyttelsesRåd (NTR) udarbejdet et regelsæt, som bl.a. indeholder krav til: Klasseinddeling, indtrængning, optagelse af midler, kontrol og mærkningspligt.

Kerneved af skovfyr er klassificeret i imprægneringsklasse: 3-4 (vanskelig – ekstrem vanskelig imprægnerbart) og splintved i imprægneringsklasse 1 (let imprægnerbart). Det står i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995).

I Danmark blev der i 2004 imprægneret  144.609 m3 træ, hvoraf  hovedparten var skovfyr.

Hvad bruges skovfyr til?

Fyrretræ er den næstmest producerede træart i Norden kun overgået af rødgran, og den er også kun overhalet af rødgran i opskæring til tømmer. Derfor importerer vi store mængder fyr.
Fyrretræ udgør en betydelig andel af det træ, vi bruger til planker, brædder, vinduer, døre, møbler, gulve, finer, lister, snedkertræ, stolper, pæle, spånplader, papirproduktion m.m.

Til udendørs brug over jord og i jordkontakt og ved fremstilling af vinduer bruges tryk- og vacuumimprægnering for at give træet længere holdbarhed. Se også de generelle beskrivelser om imprægnering: Miljø og anvendelse.

Der er faste regler for styrke- og udseendesortering af opskåret fyr. De er indført for at sikre, at træet kan holde til de belastninger, det bliver udsat for.

Førhen fremstillede man tjære af fyr og indtil 1900 tallet lavede man ”lyspinde” af fint kløvede pinde af fyrretræ. Man satte ild til dem, og brugte dem som fakler. Norges bjælkehuse og stavkirker, der ofte holder meget længe (ca. 800 år), er bygget af skovfyr.

Det høje harpiksindhold gør at fyr knitrer, når det brænder. Derfor er det bedst egnet som brænde i lukkede ildsteder. Fyr er let af kløve.

Fysiske- og mekaniske egenskaber

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for skovfyrs fysiske og mekaniske egenskaber, anført i litteraturen . Den naturlige variation i veddet er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

 Parameter

  Værdi

 Densitet:  
 Tørrumvægt (ovntør)  470-490-510  kg/m³
 Vægt (lufttør)  500-520-540 kg/m³
 Svind: Fra frisk træ til absolut tørt:  
 Radialt  4,0 %
 Tangentialt  7,7 %
 Volumen  12,4 %
 Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:   
 Trækstyrke i fiberretningen  104 Mpa
 Trykstyrke i fiberretningen  45 – 47 MPa
 Bøjningsstyrke i fiberretningen  83 – 89  MPa
 Elasticitetsmodul i fiberretningen  10.000 – 12.000 MPa
 Hårdhed, [Janka] i endetræ  30 MPa
 Tabel nr. 1 Mekaniske egenskaber

 

Skovfyrkogle. Foto: Janne Bavnhøj

En skovfyrkogle der har smidt sine frø. (Foto: Janne Bavnhøj)

Kilder

Bøger

  • W.E. Brown: Timbers of the world no. 6. Timber research and development association. Buckinghamshire HP14 4ND England 1978
  • Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut 1988
  • Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening 1965  (Dansk Skovforening)
  • Torbjörn Dahlgren, Sven Wistrand og Magnus Wiström: Nordiska Träd och Träslag. Arkitektur Forlag AB, Stockholm 1996
  • F. Kollmann: Technologi des Holzes. 1951
  • Skove og plantager 2000

Håndbøger om træ

  • F. Y. Henderson: A handbook of softwoods. Building Research Establishment (BRE). Watford WD2 7JR England 1986
  • TRÆ 70 – Træmaterialer (TRÆ 50 – kvalitet og egenskaber, udgået)
  • TRÆ 69 – træarter (TRÆ 49 – 58 træarter, udgået)
  • Villy E. Risør: Træhåndbogen. Borgen 2003 2. udgave 407ISBN 87-418-2845-3

Standarder, normer, regler, love m.m.

DS/EN 350-2:1995 Holdbarhed af træ og træbaserede produkter, – Naturlig holdbarhed af massivt træ. Dansk Standard 1995

Tidskrifter

  • Dansk Imprægnering statistik
  • Julius B. Boutelje & Rune Rydell: Träfakta, 44 träslag i ord och bild. Trätek – Stockholm Publ. nr. 8604028, Trätek – Stockholm 1995

6 kommentarer

  1. Kongen siger:

    god til skolen 😉

  2. Freddy Nielsen siger:

    Hvilken lambda-værdi har skovfyr?
    λ-værdi (W/mK)

  3. Jonathan Nielsen siger:

    Nice viden…

  4. nico siger:

    0,12 🙂

  5. Steffen Saabye siger:

    Jeg har en lille, russisk æske af lyst træ, der har en vægtfylde på 0,58 g/cubiccentimeter. Jeg har gættet på, at den er udført af sibirisk pinus sylvestris. Lyder det sandsynligt ?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×