Tyve etager til (træ)toppen

0

Et 70 meter højt hybridbyggeri af træ og beton skal udfordre gængse byggemetoder og skabe læring for hele branchen.

Af

”Fra affald til ressource”. Sådan lyder en af målsætningerne bag et planlagt byggeri i Aarhus’ sydhavn. Konstruktionen skal så vidt muligt være i træ, og genanvendt beton, gamle vindmøllevinder og affaldstræ vil være hovedingredienserne i det nye byggeri.

Det er arkitektfirmaet Lendager Group, der sammen med PFA, Kilden & Hindby og Briq står bag ideen om kontorbyggeriet, der skal bestå af to bygninger på syv etager og en bygning på 20, skriver JP Aarhus.

Navnet på byggeriet bliver TR3 – udtalt som ”træ”.

Ikke træ for enhver pris

Lendager Group har specialiseret sig i omkostningsneutralt byggeri med særligt fokus på cirkulær økonomi. Ifølge grundlægger og CEO Anders Lendager skal træ bruges, hvor de iboende kvaliteter udspiller sig bedst muligt – og ikke per automatik.

”Træ er et fantastisk materiale, der har en masse potentialer i byggeriet. Hvis man kan erstatte et meget energiforbrugende materiale med træ, er det vigtigt at bruge træ, hvis levetiden er den samme”, har Anders Lendager tidligere udtalt til Træ.dk.

Det nye kontorbyggeri skal også tjene som ”læringshus”, fortæller Niklas Nolsøe, partner ved Lendager Group, til JP Aarhus:

”Vi vil noget, der ikke er gjort før. Vi sætter barren meget højt og nok så højt, at ikke alt vil lykkes […] Det bliver et læringshus, hvor vi undervejs finder ud af, hvad der kan lade sig gøre”.

De erfaringer, parterne gør sig undervejs, skal komme hele byggebranchen til gode, så der bliver sat yderligere skub i de bæredygtige løsninger.

Kilde: JP Aarhus

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum