Unge træer binder mest CO2
Størstedelen af kulstoflageret i verdens skove findes i områder, hvor træerne er relativt unge, snarere end i tropiske regnskove. Det viser ny forskning fra Birmingham University.

Skove er almindeligt anerkendt som vigtige kulstofdræn – økosystemer i stand til at opfange og lagre store mængder CO2 – og man har hidtil troet, at træer i den tropiske regnskov var de bedste til at opsuge og holde på gasserne.
Den antagelse stiller forskere ved Birmingham Institute of Forest Research (BIFoR) nu spørgsmålstegn ved. I et forskningsforsøg har de gennemført analyser af, hvor meget kulstof gamle, etablerede skovområder optog i årene mellem 2001 og 2010. Tallene har de sammenlignet med CO2-optaget i yngre skove, der vokser på områder, hvor der tidligere har været menneskelige aktiviteter som for eksempel landbrug.
Forskerne fandt, at de nyere skovområder suger en større mængder kulstof som følge af deres unge alder på under 140 år.
Genplantet skov grovæder CO2
De CO2-sultne unge træer er typisk blevet genplantet på jord, der tidligere blev brugt til landbrug eller ryddet af ild, og deres unge alder er en af de vigtigste drivkræfter i den øgede kulstofoptagelse.
Skovene omfatter for eksempel arealer i USA’s østlige stater, hvor bosættere etablerede landbrug, men forlod dem for at bevæge sig mod vest i slutningen af det 19. århundrede. De forladte landområder blev siden en del af den amerikanske nationalskov sammen med andre områder, der blev forladt under den store depression i 1930’erne.
Andre vigtige områder af genplantet skov findes i Canada, Rusland og Europa, som har oplevet betydelig landbrugsaktivitet og skovbrande. Store skovrejsningsprogrammer i Kina yder også et bidrag til kulstoflagringen.
Betydning for skovforvaltningen
Forskningsresultaterne fremhæver vigtigheden i at bruge skove for at begrænse klimaforandringer, men de viser også, hvor meget kulstof vi kan forvente, at disse genplantede skove lagrer i fremtiden.
“Det er vigtigt at få klar viden om, hvor og hvorfor kulstofoptagelsen sker, fordi det hjælper os med at træffe præcise og velunderbyggede beslutninger om skovforvaltning”, forklarer Tom Pugh, som er en af forskerne bag analysen.
Kilde: University of Birmingham
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
2 kommentarer
Danmark er et skovfattigt land. Plant masser af ny skov på landbrugsjord som vi til gengæld har rigeligt af.
Har selv skov