Kulstoflagre i skoven

0

Skoven er et effektivt kulstoflager.

Af

Skoven er den mest effektive naturlige kulstofoptager på landjorden. Faktisk binder skoven 80 % af al den kulstof, der er bundet i landjordens økosystemer (Dixon et al. 1994).

Skove spiller derfor en meget vigtig rolle i det globale kulstofkredsløb og i hele klimadebatten.

Den største trussel mod skovene og deres kulstoflager er ændringer i arealanvendelsen og afskovning, især i troperne. Ændring i arealanvendelse og afskovning bidrager med omkring 18 procent af de globale drivhusgasudledninger (Stern et al. 2006).

 

figur over CO2

Skovbrugssektoren stårfor ca. 18 % af de globale CO2 udledninger. Det skyldes fortrinsvis ikke-bæredygtig skovdrift i troperne, hvor store skovarealer omlægges til landbrugsjord. (Illustration fra filmen “En bekvem sandhed”)

 

Verdens skove dækker 4.006 millioner hektar, svarende til 31 % af klodens landareal (FAO 2022). Indsatsen imod skovrydning er derfor en af de vigtigste i bestræbelserne på at mindske verdens klimaproblemer som følge af atmosfærens øgede CO2-indhold.

Skovens 5 kulstoflagre

  • Biomasse over jordoverfladen
  • Biomasse under jordoverfladen
  • Det øverste lag af visne blade i skovbunden
  • Dødt træ
  • Organisk kulstof i jorden

 

Kulstof lagres både i rødder, jord, visne blade, stående træ og i dødt træ.

 

Den totale mængde kulstof i skovens 5 kulstoflagre er estimeret til 638 Gt svarende til 161 tons pr. ha.

Globalt blev skovene i 2005 estimeret til at indeholde 283 Gt kulstof i deres biomasse. Dertil kommer det kulstof, der er bundet i jorden og i skovbundens lag af visne blade, der tilsammen er estimeret til 317 Gt. Dødt træ vurderes på globalt plan at indeholde 38 Gt kulstof.

Gt er forkortelsen for gigatons som betyder én milliard tons – 1.000.000.000 tons.

Skovens kulstoflager fordelt på regioner

Cirka 37 % af skovenes totale kulstoflager findes i de tropiske skove,

14 % i de tempererede skov, og 49 % de boreale skove (Dixon et al. 1994).

 

Kulstofbeholdning (Gt) i skoven i 2005 fordelt på regioner

skovens kulstoflager fordelt på verdens regioner delt op i 4 kategorier: Biomasse (træ pluds rødder), dødt ved, visne blade og jord (Figur: FAO)

Skovjordens kulstoflager

Skovjorde indeholder typisk store mængder kulstof. Den måde, man forvalter dem på, er derfor vigtig for skovens samlede evne til at lagre kulstof.

Kulstofindholdet i skovjorden udgør globalt 68 % af det totale kulstoflager i skov, fordelt med 50 % i de tropiske skove, 63 % i tempererede skove, og 84 % i boreale skove.

Blotlægning af jorden, forstyrrelse af jordlagene og øgede jordtemperatur er alle faktorer, der leder til tab af kulstof skovjorden.

Skovforvaltning

Skove i alle aldre og typer er gode til at optage og lagre kulstof. Kulstofpuljen påvirkes af den måde, man dyrker skoven på.

Gennem aktiv skovforvaltning kan skovens evne til at optage og lagre kulstof styrkes.

Fuld bestandstæthed, vedligeholdelse af skovens sundhed, mindskning af tab som følge af skovbrande og insektangreb, styrker skovens evne til at optage og lagre kulstof.

Gennem tyndningshugst styrkes de blivende træers vitalitet, samtidig med at hugsteffekterne giver samfundet fornybare produkter, herunder tømmer, papir, energi og andre træprodukter.

Hugst fjerner organisk materiale og fører til en midlertidig reducering af skovens kulstoflager. Det betyder dog ikke, at kulstoffet er frigivet til atmosfæren. Meget af det kulstof hugsten fjerner, er forsat lagret i skovens produkter.

Læs mere om kulstof og træprodukter i Lagring af CO2 i træprodukter.

Bevar og øg skovarealet

Vigtigst for skovens evne til at optage og lagre kulstof er at bevare skovene som skove. For verden som helhed, er kulstoflagret i skovbiomasse faldet med 1.1 Gt kulstof årligt på grund af skovrydning.

Årsagerne til skovrydning i troperne er mange og komplekse, men ofte ryddes skoven for at give plads til landbrugsland og græsningsarealer. Kulstoflagret i den stående skovbiomasse er i perioden 1990 til 2005 faldet, med ca. 5,5% (FAO,FRA 2005).

Kilder

Dixon, R.K. et al. 1994. Carbon pools and fl ux of global forest ecosystems. Science 263: 185–190.

Stern et al. 2006. The Stern Review on the Economics of Climate Change

FAO 2006. Global Forest ResourcesAssessment 2005 – Progress towards sustainable forest management.

 

Kampagnen ”Træ gavner klimaet” er finansieret af Produktudviklingsordningen  for Skovbruget og Træindustrien, Naturstyrelsen

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have seneste viden om træ?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Jeg accepterer at træ.dk må opbevare mit navn og e-mail, overføre det til mailplatformen Mailchimp samt sende mig information og nyheder via e-mail.