
Anvendelsesklasser definerer den klimatiske belastning for en given konstruktion.
Anvendelsesklasser for træmaterialer
Anvendelsesklasser for træmaterialer – Hovedgrupper
Træmaterialer kan opdeles i 3 hovedgrupper:
Tabel: Opdeling af træmaterialer
Træmaterialer | ||
Konstruktionstræ (savskåret) |
Konstruktionstræ (Konstruktionselementer) |
Træbaserede pladematerialer |
Stolper Tømmer Planker Brædder Lægter |
Limtræ LVL (Laminated Veneer Lumber) I-bjælkerTræelementer |
Krydsfinér OSB SpånpladerLVLSWP (Solid Wood Products) Cementbundne spånplader Gipsbundne spånplader Fiberplader Hårde Mellemhårde Bløde HDF (High Density Fibreboards) MDF (Medium Density Fibreboards) |
Standardisering
Standarder gør det muligt at anvende konstruktionstræ og træbaserede pladematerialer på forsvarlig vis.
Standarderne definerer en række mindstekrav til produkttype og de egenskaber, der er vigtige for anvendelsen af materialet. Produktionen er underlagt både en intern og ekstern kontrol, hvor materialet prøves ved hjælp af standardiserede prøvninger.
Europæiske, harmoniserede standarder – CE-mærkning
For brugerne har det ofte været vanskeligt at sammenligne typerne fx. krydsfinér, spån- og fiberplader og deres kvalitet.
EU´s bestræbelser på at fjerne tekniske handelshindringer har ført til det fælleseuropæiske byggevaredirektiv (CPD), der skal sikre at produktkrav er sammenlignelige, og dermed byggevarers frie bevægelighed, markedsføring og anvendelse.
For træ og træmaterialer betyder det, at man kan købe og sælge træ i hele Europa og have garanti for de krævede egenskaber er dokumenterede f.eks. styrken.
I praksis sker det ved, at der udarbejdes europæiske harmoniserede standarder for produktet (EN-standarder), disse produkter skal CE-mærkes.
Eurocode 5, Den europæiske trænorm
En helt central standard i dansk byggeri har været DS 413, Norm for Trækonstruktioner eller blot Trænormen. Denne norm erstattes den 1.januar 2009 af den europæiske trænorm DS/EN 1995-1-1 sammen med et dansk nationalt anneks (EN 1995-1-1 DK NA).
Alle bærende, træbaserede konstruktioner skal i henhold til Bygningsreglementet BR08, dimensioneres efter reglerne i Eurocode 5 og det danske Nationale Anneks.
Eurocode 5 omhandler krav til konstruktioners bæreevne, anvendelighed og holdbarhed. De væsentligste, såkaldte normative standarder for trækonstruktioner er nævnt som tilknyttede standarder til Eurocode 5.
For yderligere information, henvises til Dansk Standard og Dansk Standards Eurocode site. Du kan også læse mere på traeguiden.dk.
Anvendelsesklasser
Ved indførelsen af det europæiske normsystem har man defineret tre anvendelsesklasser, baseret på anvendelsesområder.
Træbaserede materialer indplaceres i det europæiske systems normer og produktstandarder i de tre anvendelsesklasser:
- Anvendelsesklasse 1 – anvendelse i tørre omgivelser
- Anvendelsesklasse 2 – anvendelse i fugtige omgivelser
- Anvendelsesklasse 3 – anvendelse i udendørs beskyttede omgivelser.
Anvendelsesklasserne er defineret som følger:
Anvendelsesklasse 1, er karakteriseret ved et fugtindhold i materialerne svarende til en lufttemperatur på 20oC og en relativ luftfugtighed, som kun overstiger 65% i nogle få uger om året.
Anvendelsesklasse 2, er karakteriseret ved et fugtindhold i materialerne svarende til en lufttemperatur på 20oC og en relativ luftfugtighed, som kun overstiger 85% i nogle få uger om året.
Anvendelsesklasse 3, er karakteriseret ved et fugtindhold i materialerne, som er højere end angivet for anvendelsesklasse 2.
Eksempler
Eksempler på konstruktioner, der henføres til de anførte anvendelsesklasser
Anvendelsesklasse 1
– konstruktioner i opvarmede bygninger, hvor der ikke sker opfugtning af luften, for eksempel
boliger, kontorer og forretninger.
Anvendelsesklasse 2
– konstruktioner i ventilerede, ikke-permanent opvarmede bygninger, for eksempel fritidshuse,
uopvarmede garager og lagerbygninger,
– ventilerede konstruktioner beskyttet mod nedbør, for eksempel ventilerede tagkonstruktioner.
Anvendelsesklasse 3
– konstruktioner i fugtige rum,
– konstruktioner udsat for nedbør eller vand i øvrigt, herunder betonforme og udendørs stilladser,
– underlag for tagpaptage, hvis disse ikke udformes, så de kan henføres til anvendelsesklasse 2.
Tabel: Anvendelsesklasser
Anvendelsesklasser | ||||
Anvendelses- klasse |
Beskrivelse af anvendelsesklasse | Anvendelsesområde | Beskrivelse af fugtindhold i relation til | |
Træbaserede plader | Konstruktionstræ | |||
1 | Karakteriseret ved et fugtindhold i materialet svarende til en lufttemperatur på ca. 20°C og en relativ luftfugtighed, som på årsbasis kun overstiger 65% i nogle få uger. | Almindeligt indeklima i opvarmede rum | Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 8% men aldrig 16% | Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 12% men aldrig 18% |
2 | Karakteriseret ved et fugtindhold i materialet svarende til en lufttemperatur på ca. 20°C og en relativ luftfugtighed, som på årsbasis kun -overstiger 85% i nogle få uger. | Uopvarmede rum, rum med fugtbelastning, ventilerede konstruktioner med fugtbelastning fx. tagunderlag eller lignende | Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 16% men aldrig 20% | Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 18% men i korte perioder 20% |
3 | Karakteriseret ved et fugtindhold i materialet, der kan føre til et højere fugtindhold end i anvendelsesklasse 2. | Udvendige facader eller lignende | Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 20% | Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 20% |
En kommentar
Hej. Jeg har haft svært ved at finde frem til hvilken materialeklasse LVL bjælker kommer ind under. Jeg kan se i tabellen “Tabel: Opdeling af træmaterialer” at det er placeret som konstruktionstræ. Vil det så sige at det kan fås som C14, C18 eller C24 i styrkeklasse?
På forhånd tak for svar
Mvh
Hans Arge Poulsen
Bygningskonstruktør-studerende