Stenovn

Hej Træ.dk

Jeg har læst jeres opfordring om ’omvendt’ optænding i brændeovnen og om metodens fordele i forhold til forbrug og forurenende røgudvikling.

Jeg er nu selv begyndt at bruge metoden og kan konstatere at røgudviklingen vitterligt er mindre. Så tak for tippet.

Omvendt optænding kalder jeg i øvrigt jeg selv for ‘indianeroptænding’, som jeg har hørt metoden omtalt andre steder.

Jeg bruger også en anden metode til at minimere forbrug og røgudviklingen når jeg fyrer med brænde. Jeg har nemlig fået installeret en stenovn, eller masseovn, i mit hus.

En stenovn har en meget høj virkningsgrad. Effekten er oppe på 87-88 % af træets brændværdi. Det kan en stenovn fordi træet brændes af med maksimal lufttilførsel der giver den højeste forbrændingstemperatur man kan opnå.

Læserens stenovn – forside med brændkammer. Foto: Ole Beck

Den høje temperatur og rigelige lufttilførsel sikrer at alle røggasserne forbrændes. Derfor kommer der kun få røgpartikler ud af skorstenen – de er jo brændt af nede i ovnens lange røgkanaler.

Røg fra skorstenen er lig med tabt energi – usynlig røg er lig med høj udnyttelse. Det er det der giver stenovnen sin høje virkningsgrad og derfor forurener en stenovn langt mindre.

Brændet brændes hurtigt af i en stenovn. Men det betyder ikke at stuen også hurtigt bliver kold. Varmen fra forbrændingen opsamles nemlig i stenene og afgives langsomt til omgivelserne i løbet af det følgende døgn med en stor varmekomfort til følge.

Ydersiden af en stenovn bliver aldrig varmere end man altid kan holde hånden på den (altså stenene – ikke ovnlågen der er af metal og bliver rasende varm). Til gengæld giver en enkelt optænding langsom varme i mindst et døgn.

En almindelig brændeovn giver derimod kraftig strålevarme når der er ild i ovnen. Men varmen forsvinder når træet er brændt af – og så er der alligevel koldt i stuen næste morgen.

I forhold til dengang jeg havde en almindelig brændeovn, så har jeg reduceret mit brændeforbrug til mellem 1/3 og ½. Vel at mærke samtidig med at jeg får mere varme ud af det mindre brænde jeg bruger. Årsagen er den hurtige og effektive forbrænding og opsamling af varmen.

Derudover er der den fordel ved stenovnen, at man kan lave mad i den indbyggede bageovn, når træet er brændt af, og derved spare energi til madlavning. Energien er jo gratis til rådighed.

Læserens stenovn – bagside med bageovn. Foto: Ole Beck

Ulempen ved en stenovn er at den er kostbar at bygge – og så fylder den mere end en almindelig brændeovn. Pladsforbruget opvejes dog delvist af, at der ikke er de samme afstandskrav til møblerne i stuen. Ovnen bliver jo aldrig varmere end man kan holde hånden på den. Jeg har placeret min stenovn i en væg mellem to stuer. En del af ovnen er dermed ’gemt’ i væggen, så den ikke syner af så meget. En halvdel i hver stue giver også bedre fordeling af varmen i huset.

Kort sagt er en stenovn en genial lavteknologisk konstruktion. Dyr men dejlig.

Mvh. Ole Beck

PS. Bring gerne min beretning i jeres Brevkasse. Så kan andre måske blive inspireret til at få en stenovn, hvis de har mulighed for det. De kommer ikke til at fortryde det.

Svar

Hej Ole

Tak for dit indlæg.

Vi er glade for at du har taget opfordringen om ’omvendt’ optænding til dig. Også tak for beretningen om din stenovn. Det er en imponerende udnyttelse og besparelse du har opnået.

Vi viderebringer naturligvis gerne din opfordring til træ.dk’s andre læsere.

I tillæg indsætter vi nogle henvisninger til ovnsættere der bygger stenovne i Danmark. Så kan læserne komme videre hvis de er blevet inspireret af din opfordring.

Ovnsættere i Danmark:

Ovnsætter Lars Helbro
www.stenovne.dk

Ovnsætter Jens Andersen
www.masseovn.dk

Ovnsætter Achton Bech
www.masseovne-vorbasse.dk

Jysk Ovnsætterlaug
www.finskemasseovne.dk

Læs også om masseovne på bolius.dk – Boligejernes Videncenter
www.bolius.dk

Mvh
Træ.dk