Certificering af skovdrift er en dokumentation af at skovdriften lever op til bestemte krav. Men kravene kan være forskellige fra system til system.
(Foto: Simon Auken Beck)
Bæredygtig skovdrift – fundamentet for klimaløsninger med træ
Skovbrug og brugen af træprodukter spiller en vigtig rolle i kampen mod globale klimaforandringer
Skove og træprodukter oplagrer CO2, træ kan genbruges, træ er fornybart, og afbrænding af træ kan erstatte fossil energi. Træ tilbyder med andre ord klimaløsninger, der efterspørges i Danmark og over hele verden.
Der er imidlertid klare forudsætninger for, hvordan skove og træprodukter kan bidrage med positive klimaløsninger. Fundamentet er bæredygtig skovdrift.
I det følgende forklares, hvad bæredygtig skovdrift er for en størrelse, og hvorfor bæredygtig skovdrift er forudsætningen for klimaløsninger med træ.
Der må ikke fjernes mere træ fra skoven end der vokser frem. Det er det vigtige princip for bæredygtig skovdrift og det altafgørende fundament for klimaløsninger med træ (Foto: Simon Auken Beck)
Bæredygtig skovdrift – baggrund
International miljøpolitik satte i starten af 1990’erne fokus på bæredygtigt ressourceforbrug, og skovbrug blev et af de vigtige emner.
Specielt rydningen af verdens tropiske skove gav anledning til bekymring og var med til at starte en generel diskussion af, hvad bæredygtig skovdrift er.
Tankerne om bæredygtig udvikling blev beskrevet i Brundtland-rapporten, der fastslår at:
”Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig – til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov.”
Det centrale i bæredygtighedstanken er, at brugen af en ressource kan forsætte i al fremtid uden at forringe ressourcens potentiale.
Skovbrug handler om udnyttelsen af en fornybar ressource. Skovbrug har altså gode forudsætninger for at være bæredygtigt. Men hvad forstår vi ved bæredygtig skovdrift?
Bæredygtighed hviler på tre ben
Forståelsen af bæredygtig skovdrift er under stadig udvikling. Ny viden føjer ekstra dimensioner til, hvad der skal indgå i bæredygtighedsligningen.
Den fremherskende forståelse i dag er, at bæredygtighed hviler på tre ben, der udgøres af et økonomisk, et socialt og et økologisk element. De tre ben er hinandens forudsætninger, hvilket kan illustreres ved en trebenet skammel. Hvis ikke benene er lige lange, vil skamlen vælte.
Eksempelvis skal der være økonomi i skovdriften, for at der er penge til at varetage den økologiske og den samfundsmæssige udvikling.
På lignende vis vil en drift, hvor det økologiske ben er for kort, heller ikke være økonomisk bæredygtig på sigt, idet ressourcen udhules.
Tegning af en taburet, der kan illustrere, at bæredygtighed hviler på tre ben. De tre ben symboliserer hhv. økonomi, økologi og samfund. Negligeres et eller flere af benene, så vælter taburetten.
Den samfundsmæssige eller sociale aspekt handler om, at vi som individer skal opfatte skoven som en resurse, vi skal værne om og bruge med omtanke. En samfundsmæssig bæredygtig udvikling giver menneskelig kapital og viden til både at sikre skovbrugets økologiske og økonomiske bæredygtige udvikling.
Fælles forståelse
Der findes endnu ikke en universel opfattelse af bæredygtig skovdrift.
Internationale fora arbejder stadig hen imod en fælles forståelse af bæredygtig skovdrift og med at forpligtige de deltagende lande til at implementere bæredygtig skovdrift i deres nationale politikker og love.
På Europæisk niveau har Ministerial Conference on the Protection of Forests in Europe (MCPFE) opstillet seks kriterier for bæredygtig skovdrift:
- Bevarer og forøger skovressourcen
- Bevarer og forøger skovenes sundhed og vitalitet
- Bevarer og forbedrer skovenes produktion
- Bevarer og forbedrer skovenes biodiversitet
- Bevarer og forbedrer skovenes beskyttelsesfunktion
- Bevarer skovenes andre socio-økonomiske funktioner
Også forbrugere og producenter har medvirket til at implementere og videreudvikle bæredygtighedsbegrebet indenfor skovdriften. Det er sket gennem udviklingen af certificeringsordninger som PEFC og FSC, som opstiller standarder for bæredygtig skovforvaltning.
Skovene og klimaet
Skovens rolle som klimaværktøj hviler blandt andet på skovens evne til at lagre CO2 i træ. Men principperne for klimaløsninger med træ går fløjten, hvis skoven ikke forvaltes bæredygtigt.
Hvis skoven ryddes helt, eller hvis man fælder træerne hurtigere end den løbende tilvækst, så er principperne for bæredygtig skovdrift ikke overholdt. Så bliver skovene en CO2-kilde i stedet for et CO2-dræn. Global skovrydning står for op imod 20-25% af verdens årlige CO2-udledning.
Skovbrugssektoren står for ca. 18 % af de globale CO2 udledninger. Det skyldes fortrinsvis ikke-bæredygtig skovdrift i troperne, hvor store skovarealer omlægges til landbrugsjord. (Illustration fra filmen “En bekvem sandhed”)
Ved bæredygtig skovdrift bliver der ikke fældet mere træ end tilvæksten. På den måde kan skove og træprodukter til stadighed levere CO2 neutrale produkter til markedet.
Skovforvaltning kan afhjælpe klimaforandringerne hvis den fører til:
- Stop af afskovningen,
- ekspansion af skovområdet,
- øget lagring af kulstof i de eksisterende skove,
- mere effektiv hugst og en øget anvendelse af langtidsholdbare træprodukter.
Interaktiv databaser med indikatorer for bæredygtig skovdrift
FNs Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og FAO har udgivet en web-baseret database, der giver adgang til data om Europas skove.
”International Tropical Timber Organization’s (ITTO)” har på deres hjemmeside en landespecifik oversigt over, hvordan det skrider frem med den bæredygtige skovdrift i troperne.
En kommentar
Hvorfor findes der ikke-bæredygtig skovbrug? Og hvor ligger de steder henne?