Byskov og byfornyelse i børnehøjde nomineret til Årets Arne

0

Blandt de nominerede til årets Lille Arne er der både byskov og børneinddragende byfornyelse at finde.

Af

Årets Store og Lille Arne uddeles i år ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur d. 26. januar. Mens Store Arne gives til projekter og initiativer, der har løftet arkitekturen i Storkøbenhavn i det forgangne år, gives Lille Arne til initiativer, realiserede og ikke-realiserede projekter og nytænkende ideer, som har skabt debat eller gjort en forskel for faget. Særligt blandt de nominerede til årets Lille Arne er der flere træ-projekter at finde.

Byskoven

Byskoven nomineres for at give hovedstaden et nyt rekreativt udflugtsmål, der giver Københavnerne mulighed for at plukke blomster, bær, frugter og nødder. Byskoven skal foruden Copenhagen Food Forest blandt andet rumme en egeskov, en rosen- og æbleskov og områder, der skal vokse til ved naturlig tilgroning. Der er på hele skovens vej mod store træer fokus på midlertidige oplevelser, som for eksempel blomstrende enge og små stier.

Byskoven er blevet til i samarbejde med borgere og konsulenter fra Københavns Universitet, sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning. Byskoven vil på sigt indgå i et samlet skovareal på 14 hektar. Skoven plantes på Selinevej, Amager i løbet af 2018 og 2019

Foto: Københavns Kommune.

Bevæg byen!

Også forskningsprojekt og co-design initiativ ‘Bevæg Byen!’ nomineres for at inddrage byens børn i fagets metoder og omsætte lokale ideer til levende byrum i Sydhavnen i København.

Bevæg Byen! er et samarbejde mellem de tre forskningsinstitutioner, KU, SDU og KADK. Projektet er støttet af Trygfonden, LOA og Områdefornyelsen Sydhavnen. Byggeselskabet Maj har bidraget til udførelsen.

Udover byskoven er også Lejerbo nomineret. Den almene administrationsorganisation råder blandt andet over de træbeklædte, BIG-tegnede lejligheder på Dortheavej i København.

Om Årets Arne

Årets Arne Award blev indstiftet i 2007 af Arkitektforeningens Lokalafdeling København, som også er jury. Prisen er en statuette i akryl, præget med arkitekten Arne Jacobsens ansigt.

Hovedprisen, Store Arne, tildeles såvel udførte værker som initiativer, der har løftet arkitekturen i Storkøbenhavn i det forgangne år. Lille Arne gives til initiativer, realiserede og ikke-realiserede projekter og nytænkende ideer, som har skabt debat eller gjort en forskel for faget.

Ethvert medlem af Arkitektforeningen har kunnet indstille til Arne-prisen. Juryen, der er består af den lokale ledelse i Arkitektforeningen København, har udvalgt fem kandidater til hver af de to priser.

Nominerede

Store Arne

  1. Hvidovre Strandpark
  2. Axel Towers
  3. Copenhagen Plant Science Centre – Det biovidenskabelige fakultet
  4. Kanonhuset
  5. The Silo

Lille Arne

  1. Tegnestuen Urban Power
  2. Byskoven ved Københavns Kommune
  3. Foreningen Kulturtårnet
  4. Lejerbo
  5. Bevæg Byen! ved Bettina Lamm, Anne Wagner og Laura Winge
Tags:

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træpanelet 9

Dine børn skal bygge tømmerflåder

København får ny byskov

Københavnerne kan se frem til en ny 14 hektar stor byskov.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum