Danmarks skove i tal, 2018

Den store rapport om de danske skoves tilstand, Skovstatistikken, som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet årligt udarbejder for Miljøstyrelsen, har til formål at beskrive udviklingen i skovens vækst og tilstand og at sætte den i relation til menneskelige aktiviteter og naturlige påvirkninger.

Rapporten er bygget op omkring seks indikatorer for bæredygtig skovforvaltning – skovressourcer og kulstof, skovsundhed, skovenes produktive funktioner, biologisk mangfoldighed, skovbrugets beskyttende funktioner og socioøkonomi.

Skovarealet øges langsomt

Under indikatoren ‘skovressourcer og kulstof’ er det danske skovareal gjort op. Siden 1990 har skovarealet været stigende fra at have udgjort 12 % af landets samlede areal til 14,6 % i dag.

Den seneste rapport viser dog, at skovarealet stort set ikke længere øges.

Miljø- og Fødevareministeriet sigter i Skovprogrammet fra 2018 mod, at Danmarks skovareal skal nå op på 20-25 % af landets areal.

De dominerede træarter i landets skove er henholdsvis rødgran (14 %), bøg (13 %), eg (11 %) og forskellige arter af fyr (11 %), som tilsammen dækker 49 % af skovarealet.

Illustration fra Skovstatistik 2018

Skovene lagrer kulstof

I løbet af væksten optager træerne CO2 fra atmosfæren og lagrer kulstof i veddet som en del af fotosyntesen.

Kulstoflageret findes i træernes stammer, grene og rødder, i døde grene og stammer og i jordbunden. Cirka 27 % af CO2-lageret findes i den levende biomasse, mens kun 0,3 % er lagret i den døde vedmasse. Langt den største del – 69 % – findes i mineraljorden.

Siden sidste skovtælling har Danmarks skove lagret yderligere 0,7 millioner ton CO2 i skovenes levende biomasse (stammer, grene, rødder og nåletræernes levende nåle).

Det samlede kulstoflager i skovenes levende vedmasse er beregnet til 41,2 millioner tons, svarende til 65,6 tons per ha.

Hovedparten er lagret i løvtræ, som tegner sig for 59 % af bindingen, mens 41 % er lagret i nåletræ. Det hænger sammen med, at der er opbygget en større vedmasse i løvtræ end i nåletræ, og at denne vedmasse har en større rumtæthed.

Imidlertid er den løbende lagring af kulstof større i nåleskovene end i løvskovene, fordi nåletræerne har en større tilvækst.

Dødt ved stiger svagt

I første omgang konkluderede rapporten, at mængden af dødt ved var faldet til 3,4 mᶾ pr. ha. Tallet viste sig efterfølgende at bero på en fejl i datahåndteringen, som ikke havde taget højde for størstedelen af det stående, døde ved, men primært det døde ved i skovbunden.

Forskerne bag rapporten har siden præciseret, at mængden af dødt ved i skovene er 6,1 mᶾ pr. ha og dermed følger samme svagt stigende tendens som igennem de sidste 10 år.

Den faktiske udvikling i mængderne af dødt ved i de danske skove efter fejlen i datahåndteringen er rettet. Den mørkerøde kurve viser udviklingen i dødt ved per hektar. De enkelte datapunkter er beregnet som glidende gennemsnit baseret på fem års målinger. Illustration: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

TALLENE BAG DENNE ARTIKEL

Den samlede statistik for Danmarks skove  Skovstatistik 2018 er grundlaget for tallene i denne artikel.

Statistik for Danmarks skove varetages af IGN, som løbende kommer med ny statistik.

Hvis du endnu er nysgerrig efter mere – anbefaler vi at du læse om den nye statistik for 2019 her “Hugsten stiger i de Danske skove – men der kommer også mere træ“