Få overblik over de tropiske skove

0

Et nyt faktaark fra organisationen Fair & Precious giver et godt overblik over tilstanden i verdens tropiske skove og fortæller om de mange værdier, skoven har at byde på.

Af -

Hvor meget fylder de tropiske skove egentlig, sådan på verdensplan? Og hvad betyder de for miljøet? Hvad er de værd, hvis man omregner til kroner og øre? Og ikke mindst – hvordan øger vi deres værdi, så vi får endnu mere tropisk skov på planeten?

Det og meget mere kan du finde svar på i faktaarket ”Tropical Forests – The Facts and Figures” fra organisationen Fair & Precious, der arbejder for en bæredygtig, etisk og lovlig udvikling af regnskoven.

Skoven er uvurderlig – men fældes alligevel

Verdens 1,8 milliarder hektar tropisk skov holder cirka 247 gigaton CO2 (ét gigaton svarer til en milliard tons) ude af atmosfæren og spiller derfor en uvurderlig rolle i klimareguleringen. Udover den åbenlyse klimagevinst bidrager skovene også med andre værdier, som ikke kun de lokale samfund, men hele den menneskelige befolkning nyder godt af – frisk vand, mad, ingredienser til medicin og meget, meget mere.

På trods af en stigende forståelse for den tropiske skovs uerstattelige værdier går store arealer dog stadig tabt hvert år, primært gennem konvertering til landbrug og byudvikling.

Det anslås, at den gennemsnitlige årlige skovrydning siden 1990 har været 0,5 procent af det samlede tropiske skovareal, hvoraf 80 procent er koncentreret i fire lande: Brasilien, Indonesien, Den Demokratiske Republik Congo og Malaysia.

Faktaarket påpeger, at der heldigvis er andre lande – herunder Surinam, Panama, Colombia, Peru, Belize, Gabon, Guyana, Bhutan, Zambia og Fransk Guyana – der opretholder deres skovressourcer.

Løsningen ligger i bæredygtig skovforvaltning

Skal vi fortsat kunne drage fordel af de tropiske skoves overflod af aktiver, skal vi skrue op for den bæredygtige forvaltning af skovene, fremgår det af ”Tropical Forests – The Facts and Figures”.

I øjeblikket er kun 6,5 procent af det samlede areal certificeret som bæredygtigt forvaltet under FSC- og PEFC-ordningerne. Det skal stige, og en måde at stimulere det på er en udvidelse af det internationale marked for bæredygtigt produceret tropisk træ.

Hvis for eksempel de syv europæiske lande, der importerer mest tropisk træ, udelukkende købte verificeret bæredygtigt træ, ville yderligere 12,5 millioner hektar tropisk skov blive underlagt bæredygtig forvaltning for at imødekomme efterspørgslen, konkluderer Fair & Precious i faktaarket.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×