Folk og røvere – i skoven

Røverkuler

Der findes snart ikke den skov, hvor der ikke ifølge overleveringen har været en røverkule. Helst skulle den være i en gravhøj et sted, hvor man kunne spænde snore forbundet med klokker ud over vejen, således at røverne kunne varskoes, når vejfarende nærmede sig.

Disse forestillinger bunder i landbefolkningens tidligere opfattelse af de gudsforladte skove som skueplads for mørkets gerninger og en naturlig angst for røvere, som i nedgangstider var en sand landeplage. Vort billede af Robin Hood – agtige røvere, der lever deres frie liv i skovene er derimod præget af den romantiske røverlitteratur, der var så udbredt i forrige århundrede.

Røverkulebakken gemte Kylling-Søren

Umiddelbart skulle man derfor tro, at stednavnet Røverkulebakken i Rye Nørskov blot er endnu et udslag af fri fantasi. Imidlertid er der spor af en hule på stedet, som oven i købet sættes i forbindelse med navngiven røver og bandeleder, den berømte Kylling-Søren, som huserede i Øst- og Midtjylland i første halvdel af forrige århundrede.

Den 14. juli 1830 brød Kylling-Søren ud af arresten i Århus sammen med Jens Nielsen Knubb og tog til Rye, hvor Jens Knubb var fra. De slog sig ned i den del af Rye Nørreskov, som nu hedder Rye Nørskov, hvor de havde planer om at grave en hule.

En husmand fra Rye forsynede dem ved nattetid med en spade samt mel, gryn, tøj og andre nyttige ting, og de gik i gang med at grave hulen. Den blev ca. 2m lang og 1m høj og dækket af rafter, ris bregner og løv, så den var næsten umulig at opdage.

Imidlertid havde myndighederne fået nys om, at de var på egnen og iværksatte en eftersøgning med deltagelse af et halvt hundrede mand. Kylling-Søren  og Jens Knubb så ingen anden udvej end at forlade deres skjul, og de søgte tilflugt i et ellekrat på Fiskerhusets mark mellem Gudensø og Vessø.

Et par dage efter havde bevæbnede forfølgere fået færten af dem, og Søren prøvede at undslippe ad vandvejen. Efter at være blevet beskudt af skolelæreren fra Emborg og såret af tre hagl i den ene arm overgav han sig dog. Den 28. juli blev han ført tilbage til Århus, hvor han blev modtaget under et uhyre tilløb af nysgerrige, som vilde se denne på sin vis mærkelige person, som der stod i den stedlige avis.

Man kan med rette spørge, om det virkelig var på Røverkulebakken, at Kylling-Søren havde sin hule. Det forekommer faktisk overvejende sandsynligt, for stednavneoplysningerne bygger på oplysninger fra en familie, som har boet i skoven siden 1863. Og på bakketoppen ser man en tydelig, firkantet nedgravning af en størrelse, som svarer til den samtidige beskrivelse af røverkulen.