Forandringens vinde vinder frem
Det 103 meter høje vindmølletårn Wind of Change blev i begyndelsen af marts 2024 officielt indviet i Skare, Sverige.
Vi har tidligere skrevet om den svenske virksomhed Modvion, der – om man så må sige – har haft godt med medvind, siden de præsenterede deres vindmølletårn af træ for år tilbage – læs fx Fuld fart på svenske træ-vindmøller eller Træ-vindmøller i stor skala.
Siden er virksomheden bare blæst derudad og har indgået aftaler med flere svenske energiselskaber, og en investering fra danske Vestas Wind Systems er det også blevet til.
Nu er endnu en milepæl nået: Indvielsen af verdens højeste vindmølletårn af træ – ”Wind of Change” – i Skara med deltagelse af mere end 120 svenske og internationale kapaciteter inden for innovation og energi.
Ifølge Modvion er Wind of Change tegn på et betydeligt fremskridt inden for vedvarende energiteknologi.
”Modvion accelererer overgangen til vedvarende energi og materialer […] Med Wind of Change i drift er Modvion klar til at opskalere og revolutionere vindmølleindustrien gennem en højere grad af modulbyggeri, høst af vind og bæredygtighedsmål,” siger Otto Lundman, Modvions administrerende direktør, i en pressemeddelelse.
Fordel på fordel
Det er ikke kun Træ.dk, der er begejstret ved udsigten til at verden får vindmølletårne af træ, som ifølge Modvion er både billigere, stærkere og mere fleksibelt at arbejde med og vedligeholde end stål, er nemmere at transportere, fordi de kommer i moduler, og – som alt træ – er kreeret af vand, sollys og CO2.
Også BBC har fået øje på de nye vindmøller og har skrevet en længere reportage om vindmølleeventyret: World’s tallest wooden wind turbine starts turning
Kilde: Modvion
Fotos: Modvion
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.