Fyrretræer testes til en fremtidig Mars-kolonisering

0

Forskere mener, at man kan øge drivhuseffekten på Mars og gøre klimaet mere beboeligt. Man må derfor vide under hvor ekstreme forhold fyrretræer kan leve. På en vulkan i Mexico tester man deres grænse.

På en træbevokset vulkanskråning i Mexico er forskere fra flere mexicanske universiteter og NASA i gang med en højst udsædvanligt dendrologisk projekt. De undersøger om fyrretræer har potentiale for en fremtidig kolonisering af Mars, skriver Scientific American på deres hjemmeside.

Mars skal gøres beboelig

Forskere fra NASA mener at man kan tilføre effektive drivhusgasser til atmosfæren på Mars for at øge atmosfærens evne til at holde på varmen og øge lufttrykket.

Mars

Mars som den ser ud i dag. Måske vil planeten i fremtiden være bevokset med træer og beboet af mennesker og dyr. Foto: USGS Astrogeology Research Program

 

Herefter er det ideen at udsætte bakterier som gennem fotosyntese kan danne ilt i den kuldioxidrige atmosfære.

Dette vil give forhold hvor ilt-afhængigt liv kan eksistere.

Træerne testes under barske forhold

At få træer til at gro vil være en vigtigt skridt for Mars-missionen. Forskerne tester træerne på Mexicos højeste bjerg Pico Orizaba som er en snedækket, slumrende vulkan. Man mener at de klimatiske forhold her i over 4.000 m.o.h. svarer til forhold man vil kunne opnå på Mars, hvis man for alvor kan få gang i drivhuseffekten.

Træernes grænse undersøges

Forskerne undersøger hvad der gør at træer ikke kan leve over en vis højde hvor luften er tyndere og temperaturerne lave. På denne måde får man et indtryk af hvad der skal til for at de kan vokse på Mars.

Træerne er biosfærens maskiner

”Det er muligt der vokser træer på Mars om kun hundrede år, men først må vi forstå hvad der bestemmer trægrænsen på jorden”, fortæller Chris McKay fra NASA og fortsætter ”Først når træerne er på plads, begynder man for alvor at kunne indføre liv på Mars. Træerne er biosfærens maskiner”

Etiske overvejelser om missionen

Chris McKay understreger at man først må undersøge grundigt om der er skulle være en form for liv på Mars. Kun hvis det ikke er tilfældet, vil det være etisk forsvarligt at flytte liv fra jorden til den røde planet.

Tags: ,

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum