Hvilken type isolering er bedst?
Et forsøg udført af studerende indikerer, at papiruld holder bedre på varmen end andre typer isolering.

”Det kan godt blive lidt abstrakt, det der med beregninger og lambdaværdier. Men kroner og øre – det kan alle forholde sig til!” fortæller pensioneret faglærer Per Hindkær om baggrunden for det forsøg, han satte op sammen med en håndfuld elever på tømreruddannelsen på Svendborg Erhvervsskole tilbage i 2013.
Tre identiske træhytter
Vinteren 2013 var virkelig kold – faktisk var det frostvejr det meste af tiden fra jul til marts, også i dagtimerne.
Det var det perfekte vejr at afprøve forskellige typer af isolering, mente Per Hindkær, som derfor gennemførte et ganske uvidenskabeligt forsøg sammen med sine studerende. De byggede tre ens 10 kvadratmeter store hytter af træ, som de isolerede med henholdsvis papiruld, rockwool og aluthermo efter producenternes forskrifter.
Hytterne havde hver to vinduer og en dør, og gulvene blev bygget op af bjælker på 45 x 150 mm og vægge og lofter af reglar på 45 x 95 mm. Hvert hus blev forsynet med en varmeblæser indstillet til at holde en konstant temperatur på 20 grader i 50 dage samt en elmåler til at aflæse strømforbruget. Varmeblæsere og elmålere blev flyttet rundt mellem hytterne, så eventuelle forskelle og fejl i udstyret blev fordelt ligeligt.
Kun et forsøg
Så hvor mange kilowatt-timer krævede det så at holde en temperatur på 20 grader i de tre hytter i de 50 dage, der var sat af til forsøget? Og hvor længe forblev de enkelte hytter lune, når der blev slukket for varmen?
Det undersøgte de studerende nemlig også, da de en enkelt, kold dag – 21. marts – slukkede for strømmen i 24 timer.
Resultaterne kan du se i skemaet herunder. Forsøget viste med stor tydelighed, at papirulds-hytten brugte markant mindre energi – og dermed færre penge – på at holde temperaturen på 20 grader.
Trods de ret klare resultater understreger Per Hindkær, at der er tale om et uvidenskabeligt forsøg, som ikke uden videre beviser noget som helst.
”Vi var meget omhyggelige med isoleringen og sørgede for, at der ikke var kuldebroer og den slags. Men vi har jo ikke haft DTU eller andre med inde over, så der er kun tale om et enkelt forsøg. Men det ville da være spændende, hvis andre gik videre med mere omfattende undersøgelser”, understreger han.
Fotos: Per Hindkær
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
3 kommentarer
super spændende forsøg.. netop den slags man har brug for. kunne være spændende hvis det blev udvidet til at inkludere flere typer isolering (PUR skum og andre)
Fantastik, vi er en del der har brugt Papiruld side sidst i 70 erne med stor tilfredshed hos kunderne og så er indeklimaet jo også i højsæde, da husene kan ånde unde at pakkes ind i plastik
Det er lidt ærgeligt at der ikke blev forsøgt med træfiberisolering. Det ville måske få et endnu bedre resultat end papiruld. Samme forsøg, bare udvidet med træfiberisolering, f.eks. Thermocell og en med IKO Enertherm ALU isolering.