Isolering med træ
Træ er et glimrende isoleringsmateriale, der effektivt kan holde varmen inde og kulden ude.
Af Simon Auken Beck ,
Igennem en årrække har der været fokus på at mindske energiforbruget til bl.a. opvarmning af vores bygninger. Indsatsen har været effektiv og med forbedret isolering er energiforbruget reduceret betydeligt.
Moderne isolering er nu så effektiv, at det er svært at opnå yderligere forbedringer, der står mål med prisen – i hvert fald i selve brugsfasen. Men der er stadig lettilgængelige og forholdsvis billige CO2- og energibesparelser at hente i produktionsfasen.
For selvom mineraluld, polystyrenskum og andre syntetiske isoleringsmaterialer er effektive isoleringsmaterialer, så er det ofte et overset faktum, at deres produktion er forbundet med stort energiforbrug og CO2-udledning, ligesom bortskaffelse efter endt brug kan være problematisk.
Derfor kommer der også mere og mere fokus på alternative og naturlige isoleringsmaterialer, som fx isolering med træ.
Træ er nemlig ikke blot et godt materiale til at bygge huse af. Træ er også et glimrende isoleringsmateriale, der effektivt kan holde varmen inde og kulden ude.
Fordele ved træfiberisolering og papiruld :
- Samme isoleringsevne som syntetiske isoleringsmaterialer
- Materialet optager og afgiver fugt – det siges at kunne ‘ånde’
- Lavt energiforbrug ved fremstilling
- Klimavenligt materiale der lagrer CO2
- Dokumenterbar bæredygtighed med fx Cradle2Cradle, PEFC og FSC
- Fibre forårsager ikke hudirritation
- Kan bortskaffes som almindeligt brændbart affald – dvs. kræver ikke deponi
Træ til alle former for isolering
Isolering med træfiberbaserede produkter findes i flere forskellige udformninger og de mest anvendte kan generelt inddeles i 2 kategorier:
- Papiruld (cellulose)
- Træfiberisolering
Papiruld (cellulose)
Papiruld fremstilles af returpapir, typisk aviser, som i en mekanisk proces findeles til en grå uld som, efter tilsætning af salte til imprægnering og brandbeskyttelse, kan anvendes som isolering.
Imprægneringen består typisk af kemikalier som borsyre, borax, magnesiumsulfat og aluminiumhydroxid.
Kork som isolering
Vidste du at den tykke bark fra korkegene i Portugal og Spanien, foruden propper til vinflasker, også kan anvendes til isolering?
Isoleringsegenskaberne er glimrende angående både lyd og varme, ligesom korken har gode fugtegenskaber. Anvendelsen er dog relativ beskeden.
Læs mere om kork her: Korkbyg.dk
Kemikalierne kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger under installationen, men når isoleringen først er monteret, udgør tilsætningsstofferne ingen risiko for sundhed.
Papirisolering fremstilles som granulat og fleksible måtter.
Træfiberisolering
Træfiberisolering fremstilles typisk af nåletræ, der har længere fibre, men kan også fremstilles af løvtræ. Råmaterialet er ukurant træ som, typisk allerede i skoven, hugges til flis, men i visse tilfælde anvendes spåner og andre restprodukter fra træindustrien.
Træfiberisolering fremstilles på forskellige måder som overordnet kan opdeles i en våd og tør fremstillingsproces:
- Våd proces: Træet findeles og de enkelte træfibre adskilles og blødgøres i en våd mekanisk/kemisk proces, som svarer til at fremstille pulp til pap. Denne metode giver en lys og meget ren, gullig vat, som er velegnet i hulrum og lofter ved anvendelse af indblæsningsmaskine, men som også bliver brugt til fremstilling af fleksible måtter.
- Tør proces: Træet defibreres i en mekanisk proces. Denne metode anvendes til at fremstille en træfiberisolering som fremstår lidt mere brunlig og lidt grovere end førstnævnte. Anvendes også som løsuldsisolering til indblæsning, men benyttes især til fremstilling af formfaste isoleringsmåtter, undertags- og vindspærreplader, pudsbar facadeisolering, indvendig isolering osv.
Som bindemiddel i isoleringsmåtter anvendes en lille andel fibre af PE (polyethylen), mens de faste træfiberplader eventuelt bindes af en lille del PVA-lim (polyvinyl acetat). I nogle tilfælde kan træfibrene dog efter presning hænge sammen blot ved hjælp af træets naturlige harpiks.
Træfibre opfører sig som almindeligt konstruktionstræ og behøver derfor ikke imprægnering, men beskyttes mod brand ved at der i tørreprocessen tilsættes kvælstof, typisk ammoniumpolyfosfat.
Denne brandbeskyttelse kræver ikke særlige sikkerhedsforanstaltninger under installationen, men almindelig støvbeskyttelse er selvfølgelig nødvendig.
Når isoleringen først er installeret udgør hverken isolering eller brandimprægnering nogen risiko for sundhed og indeklima.
Sikkerhed
Brug altid almindelig støvmaske når der arbejdes med isoleringsmaterialer. Det gælder såvel for arbejdet med syntetiske produkter, ligesom det er nødvendigt når der arbejdes med træfiber- og papirisolering.
Træfiberisolering og papirisolering udgør derudover ingen risiko for sundhed og indeklima.
Isoleringsevne
λ-værdien (Lambda-værdien) bruges til at beskrive et materiales evne til at lede varme. Materialer der har en høj λ-værdi, er gode til at lede varme, mens materialer med lav λ-værdi, er dårlige til at lede varme.
For et isoleringsmateriale gælder det derfor om at have så lav en λ-værdi som muligt.
De mest udbredte isoleringsprodukter har en λ-værdi i størrelsesordenen 0.040 W/mK, med små variationer fra produkt til produkt. Se tabelværdier i boksen til højre.
Isoleringsmateriale | λ-værdi (W/mK) |
Mineraluld | 0,035-0,045 |
Celleglas | 0,045-0,065 |
Polystyren (flamingo) | 0,035-0,040 |
Papiruld (cellulose) | 0.040-0,045 |
Træfibre | 0,037-0,090 |
Fugtegenskaber
Træfiber- og papirisolering har, som andre naturprodukter, evnen til at udligne fugt. Træ- og papirfibrene kan nemlig optage eventuelt fugtoverskud, opbevare det og senere afgive det.
Hvad det betyder for materialernes fugttekniske egenskaber, når de er installeret i en bygning, er der endnu ikke tilbundsgående viden om. Et forskningsprojekt under Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) er i øjeblikket ved at undersøge emnet.
Ifølge producenterne, er fordelen ved træfiber- og papirisolering, at problemerne med fugt, som der er stor og nødvendig fokus på i moderne, velisolerede byggerier, ikke fylder nær så meget når der anvendes papiruld og træfiberisolering. Ligeledes fremhæves det at træfiber- og papirisolering er velegnet ved efterisolering, hvor det er besværligt eller umuligt at opsætte dampspærre.
Det er dog først når forskningsprojektet ved SBi er færdigt, forventeligt i 2018, at der er videnskabelig belæg for at fremhæve disse fugttekniske egenskaber.
Forskning
Målet med omtalte forskningsprojekt ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) er at undersøge og dokumentere, om man i særlige tilfælde kan erstatte en dampspærre, med andre fugtsikre løsninger. Projektet skal bl.a. afklare om dampspærre kan undværes når der isoleres med træfiber- eller papirisolering. Projektet ventes færdigt i sommeren 2018.
Indtil der foreligger evt. ny viden fra forskningsprojektet, så er anbefalingen fortsat at der altid skal indbygges en dampspærre, når man efterisolerer lofter til mere end 150 mm for at undgå skimmelvækst og fugtskader i tagkonstruktionen.
Se mere hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)
Isoleringsmaterialer sætter sig
Løs isolering i form af granulat, kan med tiden sætte sig en smule, dvs. at isoleringsmaterialets tykkelse og isoleringsevne reduceres. Det gælder papiruld og træfiberisolering, såvel som syntetiske isoleringsprodukter. Hvor meget isoleringsmaterialet falder sammen, afhænger af produkt og isoleringslagets tykkelse, da det er vægten af isoleringen, der får den til at sætte sig.
Afhængig af produkt og ønskede isoleringstykkelse, tages der højde for dette under installationen. I åbne konstruktioner, fx på lofter, lægges derfor et tykkere lag, mens man i lukkede konstruktioner, som fx hulmur, indblæser isoleringsmaterialet under tryk. Med den rette tæthed og komprimering, sikres det, at isoleringsmaterialet ikke sætter sig eller falder sammen over tid.
Velkendte og afprøvede produkter
Isolering med træ i form af smuld og spåner har været anvendt i århundreder.
I Danmark har plader af træspån og beton været anvendt som isolering helt op til 1980’erne. Disse produkter bruges i dag primært som akustikregulering og som indvendig beklædning. Produktet kendes som træbeton og produceres bl.a. af danske Troldtekt.
Papirisolering har været anvendt i Sverige og USA siden 1920’erne. I 1980’erne dukkede papirisolering for alvor op i Tyskland. Siden 1990’erne har papirisolering været udbredt i Danmark, hvor der også har foregået industriel fremstilling.
Træfiberisolering i den form vi kender i dag, kom for alvor frem i Sverige og Tyskland i 1980’erne. I Danmark levede den i begyndelsen lidt i skyggen af papirisolering, men interessen er øget kraftigt de senere år.
Kilder og henvisninger:
- Bog: Insulating Materials: Principles, Materials, Applications – Af Margit Pfundstein, Roland Gellert, Martin Spitzner, Alexander Rudolphi, 2008
- Bolius – papirisolering
- Bolius – isolering og varmetab
- KKS-Woodfibre
- Dansk Træfiberisolering
- Hunton
- TræfiberDanmark
- ThermoCell
- Papiruld Danmark
- Papirisolering.dk
- Korkbyg.dk
- Foto: KKS Danmark
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
10 kommentarer
Tak for en rigtig fin artikel. I afsnittet om fugtegenskaber bør I dog tage hensyn til, at det endnu ikke er eftervist, at træfiber eller pariruldsidolering kan benyttes uden dampspærre. Derfor er der igangsat et forksningsprojekt på SBi, hvor netop dette undersøges. Se mere om projektet her: http://www.sbi.dk/byggeteknik/bygningsforbedringer/behov-for-dampspaerre-i-lofter-dalo
Hej Søren. Tusind tak for konstruktiv input til at gøre artiklen bedre. Henvisning til forskningsprojektet er nu indarbejdet i artiklen. Mvh Træ.dk//Simon
Er der i fremstillingsprocessen af både papir- og træbaseret isolering gjort tiltag for at eliminere eventuel skimmelsvamp, der måtte optræde i de anvendte råvarer?
Jeg tænker her på, at det for nylig i forskellige medier blev beskrevet, hvorledes genbrugspapir, anvendt i produktionen af gipsplader, gjorde, at de så at sige skulle være blevet leveret koloniseret med skimmelsvamp.
Borax/borsyre er helt klart et mirakelmiddel til netop, at undgå svamp og skimmel. det er i over 100år blevet brugt til alt fra, at sminke fordærvet kød, cremer mod røde barmenumser og øjendråber.
Det virker bakterie dræbende og det sjoveste af alt er, at glasindustrien er den største forbruger af Borax/borsyre, uden kan de nemlig ikke producere hærdet glas.
Kork er excellent alternativ, som er 100% naturligt uden tilsætningsstoffer sf nogen art. Alene vand, varme og kompression indgår i fremstilling af expanderet korkplade. Den begrænsede udbredelse skyldes for ringe kendskab til kork i byggekredse.
I skriver at man ikke kan få træfiber som isolerings bats, det er ikke rigtigt, Hunton laver disse bats og kan købes i DK, så der syntes jeg lige I skal have opdateret jeres artikel, som ellers er god.
Er det SBi-projekt, til undersøgelse af, hvorvidt træfiber- eller pariruldsidolering kan benyttes uden dampspærre afsluttet, og hvor finder man resultatet?
Er det SBi-projekt, til undersøgelse af, hvorvidt træfiber- eller pariruldsidolering kan benyttes uden dampspærre afsluttet, og hvor finder man resultatet?
Her er information om undersøgelsen fra SBI: https://www.youtube.com/watch?v=KA8IMJkiKS0
Hej. Tak for en fantastisk god side! Mit spørgsmål går på, om man må ligge papirulds granulat ovenpå et mindre lag af træfiberisolering i batts? Dette er på et loft, til et uudnyttet loft rundt. Der ligger en dampbremse under træfiberisolering.
Mvh Aleksander