Tags:

Hvor gammelt er verdens ældste træ?

0

Et ældgammelt træ i Chile har ved hjælp af nye undersøgelser vist sig at være endnu ældre, end man hidtil har regnet med: Træet er mindst 5.000 år gammelt. Hvorvidt det dermed er verdens ældste træ, er der dog delte meninger om.

Af -

Nationalparken Alerce Costero i Chile har en virkelig gammel beboer. ”Gran Abuelo” (tipoldefar) er navnet på det gamle træ af arten Alerce (Fitzroya cupressoides) – et knap 61 meter højt, næsten fire meter bredt nåletræ med en omkreds på cirka 13 meter, der måske-måske ikke er verdens ældste træ.

Indtil for nylig har man troet, at Gran Abuelo er omkring 3.600 år gammel, men nye, mere udførlige undersøgelser har afsløret, at træet er mindst 5.000 år. Det gør det omtrent lige så gammel som konkurrenten, en børstekoglefyr i Californien, som mange opfatter som verdens ældste træ.

For at afgøre Gran Abuelos præcise alder kræver det mere omfattende dendrokronologiske undersøgelser (datering vha. årringe, red.), som muligvis ville kunne skade den gamle gubbe, fordi det kræver, at man borer helt ind til kernen. Men for den chilenske miljøforsker Jonathan Barichivich, som har foretaget de seneste undersøgelser, er alderen mindre vigtig:

“Målet er at beskytte træet, ikke at skabe overskrifter eller slå rekorder,” citeres han for i Treehugger. “Pointen er ikke at lave et stort hul i træet bare for at finde ud af, om det er det ældste. Den videnskabelige udfordring er at vurdere alderen uden at skade træet.”

Hvilket specifikt træ, der rettelig bør kaldes verdens ældste, står således stadig hen i det uvisse. Nogle mener, at verdens ældste træ står i Dalarna i Sverige – træet dér er en klon fra en 9.500 år gammel gran.

Danmarks ældste træ er Kongeegen i Jægerspris Skovdristikt. Sammenlignet med Gran Abuelo er den en ganske ung knøs på bare 1.500-2.000 år.

Her kan du se Gran Abuelo:

Kilde: Treehugger

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×