Luftfotos giver præcise kulstofopgørelser

At kortlægge individuelle træer og beregne deres indhold af kulstof er noget, som skovforskningen længe har arbejdet med. En ny metode har gjort det muligt for det afrikanske land Rwanda at lave en landsdækkende opgørelse over, hvor meget kulstof der er bundet i træerne – og hvert eneste træ er talt med.

Metoden er udviklet af forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med rwandiske forskere og myndigheder. Ved hjælp af ”machine learning” kan træernes kulstofindhold udregnes mere præcist end hidtil. Computeren har lært at identificere enkelte træer – hvilket ellers kan være vanskeligt at gøre, især i de tætte skove i regnskovsregionerne – ved at kigge på næsten 100.000 billeder af træer, som i forvejen var kortlagt ved håndkraft.

Studiet kom frem til, at træer i naturskov rummer 51 procent af den samlede mængde kulstof. Samtidig blev 72 procent af de kortlagte træer fundet uden for skoven – på landbrugsarealer og savanner – mens 17 procent blev fundet i plantager.

Gode nyheder for naturbevarelse

Rwanda blev valgt som forsøgsland på grund af landets variation i landskab og natur. Her er metoden blevet testet på mange forskellige natur- og landskabselementer og -kombinationer, og den kan derfor bedre bruges i andre lande med lignende natur. Samtidig er Rwanda et land med stort fokus på naturbeskyttelse.

”Rwanda har tilsluttet sig flere internationale aftaler om beskyttelse af skove og forebyggelse af klimaforandringer. Fx har man forpligtet sig under Bonn Challenge til at genskabe 80 procent af overfladearealet. Derfor er det særdeles relevant af have en pålidelig metode til at kortlægge træernes indhold af kulstof,” forklarer ph.d.-forsker Maurice Mugabowindekwe.

Han fortsætter: ”Efter min mening er opgørelser over placering, størrelse og kulstofindhold af træer det første skridt i retning af at fastslå effekten af bevarelse af landskaber. Hvis man ikke er i stand til at skabe en troværdig opgørelse, vil man mangle et grundlag for at følge effekten af landskabsbevarelse”.

Metoden er også blevet testet i andre lande såsom Tanzania, Uganda og Kenya.

Nature Climate Change har beskrevet metoden i en videnskabelig artikel.

Kilde: Dansk Skovforening