Tags:

Lyden af skælvende skove

0

Har rodnettet hos 47.000 genetisk identiske aspetræer, som alle stammer fra det samme, 9.000 år gamle frø – og som nogle vil mene er verdens største træ – en lyd? Det virker måske som et vanvittigt spørgsmål. Men der findes faktisk et svar.

Af -

I Fishlake National Forest, Utah, USA, findes Pando, som af mange bliver betegnet som verdens største træ.

Der er dog ikke tale om typen, der står i ensom majestæt – næh, faktisk består Pando af hele 47.000 individuelle, men genetisk identiske kloner af Amerikansk Asp (Populus tremuloides), som alle stammer fra det samme 9.000 år gamle frø, og som er forbundet via et fælles rodnet.

Dette naturens mesterværk har selvfølgelig sine fans og forkæmpere, og blandt dem finder vi foreningen Friends of Pando. Direktøren herfra, Lance Oditt, har sammen med lydingeniør, -designer og journalist Jeff Rice lavet et ”akustisk portræt” af Pando ved at optage skovens – eller træets, om man vil – lyde, lige fra de skælvende blade til de brummende rødder.

“Pando udfordrer vores grundlæggende forståelse af verden,” fortæller Rice til Treehugger. “Ideen om, at denne gigantiske skov er én enkelt organisme, trodser vores opfattelse af individet.”

Lyden af et rodsystem

Aspetræer er måske især kendte for deres skælvende blade. I Danmark har vi Bævreasken (Populus tremula) ,der hvisker i selv den letteste brise.

Rice og Oditt ville gerne undersøge, om lyden af ​​vibrationer, der passerer gennem Pando under et stormvejr, kan registreres i træets rodnet.

Det korte svar er ja, men dog med et par forbehold.

Ved hjælp af en hydrofon, der normalt bruges til at optage under vand, kunne makkerparret opfange dybe brummelyde i det knap 30 meter dybe rodnet. Det kan ikke hundrede procent sikkert afgøres, at lyden stammer fra rodnettet, men flere ting tyder på det, ifølge Rice:

Da de slog på en gren over 25 meter væk fra optagestedet, registrerede hydrofonen en blød dunkelyd.

“Det er lige som to dåser forbundet med en snor,” siger Rice. “Bortset fra, at her er 47.000 ’dåser’ forbundet i et enormt rodsystem.”

På samme måde blev lyde optaget af hydrofonen under et tordenvejr højere i takt med uvejrets intensitet.

Rice og Oditt fortsætter deres målinger både over og under jorden og forventer at kunne bruge resultaterne som grundlag for yderligere undersøgelser af Pandos vandforsyning, insektkolonier, roddybde med mere.

Lyt til Pando over jorden 

Lyt til Pando under jorden

 

Kilde: Treehugger

 

 

 

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×