Safari og elefanter i danske skove

0

Det lyder som en vits, men de to ord bliver faktisk brugt i forbindelse med dansk skovbrug. Man kan komme på safari og se bævere eller opleve kommende nationalparker.

Af ,

Det lyder som en vits, men de to ord bliver faktisk brugt i forbindelse med dansk skovbrug. Der er dog ingen fare for at møde elefanter på skovturen. Men du kan møde træer som har bark der ligner elefanthud og som drikker lige så meget som en elefant.

Bøg drikker som elefanter

Naturstyrelsen vurderer nemlig, at et bøgetræ på 90 år hver dag slubrer mellem 150 og 200 liter vand i sig for at overleve i varmen. Det er ligeså meget som en elefant drikker på en dag og ligeså meget som en danskers dagsforbrug af vand (ca. 190 liter om dagen). Men på trods af træernes tørst, dannes der alligevel en pæn del grundvand under løvskove.

Safari

Og hvad med en safari i skoven? Du kommer ikke til at se elefanter. Til gengæld kan du se dyr med store tænder. I Klosterheden statsskovdistrikt i Vestjylland kan man nemlig komme på bæversafari.

Efter at have været forsvundet i omkring 1000 år fra den danske natur blev 18 bævere i oktober 1999 sat ud i Flynder Å på Klosterheden statsskovdistrikt i Vestjylland. Og nu er de ca. 50 stk. som trækker et stort publikum til Vestjylland.

 

bæver arbejde

Måske et syn som dette, fremover vil kunne findes på Klosterheden.

 

I Thy er de ved at teste mulighederne for Nationalpark-safari. 12 personer er udvalgt til en tur med naturvejlederen der går gennem nationalparkområdet på cykel, i kano og på ryggen af islandske heste. Undervejs vil skal de klatre op i Thy’s store graner, se på fugle, råvildt og kronvildt i skumringen og overnatte under den vestjyske stjernehimmel.

 

Kronhjorte

Også Danmark har et dyreliv, som er værd at tage ud og se på.

 

Hvem ved om det næste bliver en indianertur i Sønderjylland hvor man skal bygge Tipi, snitte totempæle og skyde bisoner med bue og pil!

Apropos vits: Hvor mange indianere kan der i øvrigt være oppe i et træ på en gang? …..  En hel stamme….

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum