Rygning med løvtræ beskytter mad og mennesker

1

Rygning af fisk er meget sundt fordi den derefter indeholder både de gode fedtsyrer fra fisken selv og de ekstra antioxidanter fra rygningen.

Af

Her gik man og troede at røg og rygning var ondskaben selv.

Men et hold forskere i kemisk miljøvidenskab på Chalmers Tekniske Højskole i Gøteborg har fundet ud af at under visse omstændigheder, kan rygning af mad indeholde stoffer som er positive og beskyttende for mennesker.

Røgen indeholder antioxidanter

Røg fra løvtræ, som bruges i rygning af fisk og visse kødprodukter, består for en stor del af stoffer som er effektive antioxidanter.

Forskerne har dels undersøgt røg fra flis, som filtreres ved jævn og lav temperatur (ca. 400 oC) og dels storskala traditionel rygning.  Resultatet viser at røgen har et højt indhold af forskellige dimetoxifenoler som er stærke antioxidanter. Antioxidanterne optages når fisken eller kødet spises og giver en beskyttende effekt på kroppens celler på samme måde som E-vitamin.

Effekten på mennesket ligner biokemisk den beskyttelseseffekt som røgen har på levnedsmidler og fedtsyrerne i dem.

Skinker

Kød røget med løvtræ indholder antioxidanter, som ved optagelse beskytter kroppens celler.

 

De samme antioxidanter findes også i røgen fra fyring med løvtræ og det påvirker luftvejene når vi indånder dem. Forskerne har tidligere vist at røg fra birkeved indeholder store mængder dimetoxifenoler, fx når det afbrændes i kakkelovn eller åben pejs. Det kan ifølge forskerne have en positiv effekt på helbredet fordi indåndingsluften til forskel fra mad ikke indeholder vitaminer og andre antioxidanter.

Det er de fænoliske antioxidanter (dimetoxifenoler) der giver levnedsmidlerne den gode røgsmag. Den mest velkendte er dimetoxifenol er vanilje og de øvrige giver også forskellige gode dufte.

Men men men …

Det er langt fra i alle tilfælde af rygning at det sunde sejre.

Ved høje temperaturer mindskes indholdet af antioxidanter og i stedet øges andelen af sundhedsskadelige stoffer i røgen. Det er især indholdet af aromatiske kulstofforbindelser der er farlige og ved ufuldstændig forbrænding ved høje temperaturer er andelen af de stoffer ofte høj.

De aromatiske kulstofforbindelser opfatter vi som mindre gode eller direkte ubehagelige. <o:p></o:p>

Råd til hjemmerygere

Ved hjemmerygning er det derfor meget vigtig at undgå alt for høje temperaturer. Indholdet af Polycykliske aromatiske kulstoffer (PAH) er meget lavt i flammefri filtreret røg fra flis, men betydelig højere i røg fra ved som brænder med flamme.

Konklusion: Spis røget fisk

Den foreløbige konklusion er at røget fisk antageligvis er en speciel sund delikatesse for den både indeholder fiskefedtsyrer og fænoliske antioxidanter.

Kilder:

En kommentar

  1. Nørbæk Sørensen siger:

    Hej–tænker!—-røg er sundt til fisk o.s.v., men hvilken røg? I gamle dage hang skinkerne i skorstene over ildstedet–her var der både træ-kul papir- affald af dit og dat—o.s.v. på bålet-hvad skete der der med sundhed?
    I dag bruger mange briketter og træflis–men briketters røg, er den farlig/sund–?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum