Træ slår olie
Træ er ikke bare et fornybart alternativ til fossil olie, det kan også komme olien til undsætning, når nogen har spildt den i havet som olien fra det sunkne kinesiske fartøj Fu Shan Hai.

Olieudslip fra fragtskibe og platforme kan afhjælpes ved træpulver.
Det har vist aldrig været nogen hemmelighed at træbranchen mener at det fornybare råstof træ slår olien ud fra et miljøhensyn.
Den kinesiske olieulykke
Men nu viser det sig at træet kan komme olien til undsætning, når nogen har spildt den i havet som olien fra det sunkne kinesiske fartøj Fu Shan Hai.
Fyrrepulver suger olien op
Man behandler fyrrebarken til et pulver. Pulveret indeholder 90 procent tørret, malet fyrrebark og 10 procent træfibre. Det hælder man så ud over olien som optages meget effektivt.
På et til to minutter har et kg fyrretræspulver absorberet cirka tre kg tung fuelolie, men det suger ikke vand op.

Fyrrebark – Her som flis
Stranden renses med trækugler
Det er det svenske energiselskab, Sydkraft, der leverer den såkaldte ecobark. Barken er et restprodukt fra savværker. Indtil nu har de leveret cirka 70 kubikmeter ecobark til rensning af de svenske strande.
Sydkraft leverede også ecobark-kugler, der bliver brugt til at rense sten. Kuglerne sprøjtes ud over sten og bjergområder, hvor de fordeler sig ind i eksempelvis revner. Kugler sprøjtes ud fra en maskine med så stor kraft at kuglerne knuses.
Når barken har suget olien op, blæser eller skyller det selv af.
Læs mere:
Kilder:
- ingeniøren
- www.swedentech.swedishtrade.se