Træers årringe afslører: Nutidens klima er det varmeste i 1200 år

De sidste to årtier udgør den varmeste periode i 1200 år i Skandinavien. Det konkluderer et internationalt team af forskere efter at have studeret og fortolket træers årringe med en ny metode.

Gennem middelalderen og de efterfølgende århundreder har der været store variationer i klimaet. Den såkaldte ”lille istid” var en kold periode, som indtraf i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet, og indtil nu har man også talt om den middelalderlige varmeperiode, hvor temperaturerne øjensynligt var højere end i dag.

Men nu viser ny dendrokronologisk (datering ved hjælp af årringe, red.) forskning altså, at teorien om den usædvanlige varmeperiode i middelalderen ikke holder stik.

”Tidligere rekonstruktioner er baseret på bredden eller tætheden af ​​træets årringe. Begge er meget afhængige af temperaturen, men nogle gange spiller andre faktorer en rolle for, hvor bred eller tæt en årring bliver i træet”, siger Kristina Seftigen, forsker i dendrokronologi ved Göteborgs Universitet.

Har undersøgt 50 millioner celler

I undersøgelsen brugte forskerne en ny metode til at måle cellevæggens tykkelse i nogle af træets celler – de såkaldte trakeider.

”Hver enkelt celle i hver årring registrerer klimaoplysninger fra det tidspunkt, den blev dannet. Ved at analysere hundredvis, nogle gange tusindvis af celler per ring, kan vi få rigtig god information om klimaet”, siger forsker Jesper Björklund fra det schweiziske forskningsinstitut, WSL.

I projektet målte forskerne cellevæggene i 50 millioner celler. De kom fra 188 dels levende og dels bevarede, døde skovfyr – Pinus sylvestris – fra Sverige og Finland. Tilsammen dækker årringene en periode på 1170 år.

Ud fra disse målinger rekonstruerede forskerne så sommertemperaturerne i Skandinavien og sammenlignede dem både med modelsimuleringer af det regionale klima og med tidligere rekonstruktioner baseret på årringenes tæthed.

De nye resultater stemmer bedre overens med klimamodeller og viser, at middelalderens varmeperiode var køligere end tidligere antaget, i hvert fald i Skandinavien, hvor de undersøgte træer er vokset.

Uden fortilfælde

Forskerne konkluderer, at nutidens opvarmning sandsynligvis ligger uden for de naturlige temperaturudsving i løbet af de sidste 1200 år. Undersøgelsen viser, at temperaturerne i klimamodellerne og de nye tidsserier fra årringene stemmer godt overens.

”Det betyder, at der nu er to uafhængige redegørelser for det regionale klima, der beviser, at middelalderfasen ikke var så varm, som vi tidligere troede. I stedet viser begge, at den nuværende opvarmning er uden fortilfælde, i hvert fald i det seneste årtusinde. Det viser tydeligt den store rolle, som drivhusgasemissioner spiller i de skandinaviske temperaturvariationer, siger Jesper Björklund.

Undersøgelsen kan læses i det videnskabelige tidskift Nature: Fennoscandian tree-ring anatomy shows a warmer modern than medieval climate

Kilde: Forskning.se