Træers årringe kan give mere sikre klimaprognoser

Et internationalt forskerhold ved Umeå Universitet har forfinet en metode til at vurdere hvor meget CO2 træer optager fra atmosfæren. Det kan bidrage til mere sikre klimaprognoser.

Ved at undersøge træets årringe med nuklearmagnetisk resonans kan man både se, hvor meget CO2 træet har optaget, og bedømme hvor meget det kommer til at optage i fremtiden.

“Dette kan få betydning for såvel miljøpolitik som skovbrug”, fortæller Jürgen Schleucher, professor ved Institut for medicinsk kemi og biofysik ved Umeå Universitet. Ifølge ham, kan det give klimaforskere et bedre grundlag at udarbejde modeller på, og det kan give skovbruget ny viden om træernes vækst til brug for skovdriften.

Som at skifte forstørrelsesglasset ud med mikroskop

Ved undersøgelsen stiller forskerne skarpt på fotosyntesen og træernes stofskifte og vækst.

Forskerholdet i Umeå har tidligere påvist hvordan man ved at måle atomtyper (isotoper) i træets årringe kan vurdere hvor meget CO2 træet har optaget. Det, som forskerne nu har gjort, er at forfine metoden ved at lave magnetresonansmålinger, som viser forholdet mellem kulstofisotoperne C12 og C13 ved alle de 6 forskellige kulstofpositioner i glukosen, som er det sukkerstof som træet danner af kuldioxid, vand og sollys ved fotosyntesen.

Det giver en helt anden og detaljeret viden end tidligere metoder. Forskerne selv sammenligner forskellen på den gamle og den nye metode med den forskel der er på at bruge et forstørrelsesglas og et mikroskop.

Udover signalet for optagelsen af CO2, fandt forskerne yderligere veldefinerede signaler (eller “fingeraftryk”), som viser andre stofskifteprocesser efter optaget af kuldioxid i træet.
Udover analyser af årringsserier fra Østrigsk fyr, Pinus nigra, har forskerne undersøgt årringene fra 11 forskellige træarter fra hele verden, og her kunne de se at fingeraftrykket der regulerer CO2-optagelsen og stofskiftet tilsyneladende er fælles for alle arter.

Et kig ind i fremtiden

Den nye metode kan øge værdien af informationsindholdet i eksisterende datasamlinger og gøre det lettere at beregne hvordan træer i fremtiden kommer til at reagere på klimaforandringer på længere sigt.

“På baggrund af dette studie vil vi fortsætte med at identificere de fysiologiske mekanismer, der kan være årsagen til de nye fingeraftryk der regulerer stofskiftet, så vi i sidste ende kan finde ud af, hvordan øget CO2-indhold i luften i kombination med klimaforandringer påvirker træernes vækst over årtier,” siger Jürgen Schleucher.

Træers evne til at optage CO2 i luften kan have stor betydning for at mindske effekten af CO2-udslip fra menneskelig aktivitet og den globale opvarmning, som den forårsager. Præcist hvor stort træernes CO2-optag kan blive ved et øget CO2-udslip og varmere klima, har indtil nu været svært at beregne.