Værd at vide om vinduer

0

Af -

Er dine vinduer ved at være slidte og overvejer du om du skal reparere eller udskifte de gamle trævinduer? Så kunne du måske bruge hjælp og inspiration til at finde den bedste løsning for dig.

Heldigvis er der hjælp at hente.

 

Eksempler på Dannebrogsvinduer. Venligst udlånt af Viden om Vinduer

Eksempler på Dannebrogsvinduer. Foto: Viden om Vinduer

Viden om vinduer

På hjemmesiden Viden om Vinduer finder du nemlig en grundig gennemgang af gamle vinduer, nye vinduer, materialer, istandsættelse og udførelsesmetoder.

Hjemmesiden indeholder teknisk data og et omfattende billedmateriale der giver forståelse for termer og begreber og som er et effektivt værktøj når gamle vinduer skal istandsættes eller udskiftes.

Hjemmesiden giver også vejledning i den praktiske proces og planlægning når gamle vinduer skal istandsættes.

Sidst men ikke mindst gennemgår Viden om Vinduer de mange forskellige vinduestyper der findes og giver også en historisk gennemgang af vinduets udvikling.

Viden om vinduer er en guide for alle der arbejder med vinduer og vinduesrenovering – såvel rådgiver som den private husejer.

Se mere på Viden om vinduer

Alt om vinduer og døre

Under Alt om Vinduer og døre på hjemmesiden Bolius – Boligejernes videnscenter er der også hjælp at hente.

Her gives der råd om køb og valg af nye vinduer og om man i det hele taget skal købe nye vinduer eller bevare de gamle.

Der gives også vejledning i hvordan man skifter ruder i nye og gamle vinduer og der gives et bud på hvor meget man kan spare på varmeregningen ved at skifte vinduer.

Se mere på Alt om Vinduer og døre

Vidste du det om vinduer?

Ordet vindue stammer fra det gamle nordiske ord Vindauga (vindøje), som var de små glugger der blev brugt til ventilation og regulering af træk fra ildstedet.

Ordet anvendes stadig på norsk og islandsk og det engelske ord window er i øvrigt lånt fra nordisk.

 

Venligst udlånt af Viden om Vinduer

Trævinduer med termorude. Foto: Viden om Vinduer.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×