Behandling af skærebræt

0

Hvordan behandler man bedst træprodukter, der skal bruges til madlavning?
Læs spørgsmål og svar her!

Spørgsmål

Hej Træ.dk

Jeg driver en lille design- og webshop i min fritid, hvor jeg jeg designer og sælger ting i træ. Jeg har et skærebræt i tankerne, men har ikke erfaring med produkter, der skal benyttes til madvarer.

Derfor vil jeg høre jer:

Hvis vi laver et skærebræt i massivt egetræ, hvad skal vi så grundbehandle det med, for at give træet de bedste betingelser samt sikre en god holdbarhed og også sikre de antibakterielle egenskaber?

Mvh Kenneth

Svar

Kære Kenneth

Tak for din mail.

Vi vil anbefale en form for smagsneutral madolie eller evt. bivoks, som vil være uproblematisk at få i forbindelse med den mad, der skal forarbejdes på skærebrættet.

Se fx her:

https://www.hwl.dk/bivoks-til-skaerebraetter-og-knivhaandtag

https://hedenhus.dk/products/bivoks-til-trae

Skærebræt i træ: Sådan vedligeholder du det | Imerco

Træets antibakterielle egenskaber er størst på ubehandlede træoverflader, hvor træet uhindret kan suge og afgive fugt. Den antibakterielle egenskab ligger nemlig i træets hygroskopiske egenskaber, der gør, at eventuelle bakterier udtørrer og dør, fordi træet suger fugten ud af dem. Al overfladebehandling vil derfor i princippet reducere træskærebrættets antibakterielle egenskab.

Olie og bivoks vil dog være langt bedre end fx lakerede skærebrædder, og især i forhold til skærebrætter af plastik og kunststof, som slet ikke kan optage fugt. Behandling med olie og voks skal derfor især gøres af hensyn til vedligehold og holdbarhed, og hvis man synes det ser pænere ud.

 

Mvh Træ.dk//Simon Auken Beck

 

Læs også:

God køkkenhygiejne starter på et skærebræt af træ

Har træ virkelig antibakterielle egenskaber på et skærebræt?

Hvilket træ er bedst at bruge i køkkenet?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum