Hej Træ.dk
Kan I bekræfte at man ikke kan få fyrretræ med en brinellværdi over 1,6. ved en vægtfylde på 520kg/m3 her i Skandinavien.
Jeg har problemer med nogle gulve som virker bløde og producenten har oplyst mig, at man ikke kan få fyr med en højere brinellværdi end det de har leveret.
Mvh
Kasper
Svar
Hej Kasper
Ifølge tabelværdierne (se nedenfor) for træarternes hårhed er brinellværdien for skovfyr angivet til 1,6. Men som det antydes i tabellen nedenfor, så ligger der 200 målinger til grund for denne værdi, hvorfor der antageligt må forekomme enkelte emner med en højere brinellværdi.
Vi formoder dog, at det vil være svært at finde store mængder gulvbrædder der ensartet har højere brinell, men det kan måske godt lade sig gøre. I så fald skal man finde brædder af langsomtvokset fyr med tætte årringe og høj densitet (≥540 kg/m3, hårdheden stiger med densiteten). Fyretræ fra det nordlige skandivavien vil måske kunne leve op disse krav.
Gulve af fyretræ er grundlæggende blødere end gulve af f.eks ask, bøg og eg. Ønskes et hårdere gulv, end man kan opnå med fyr, kan man blive nødt til at vælge en af disse.
Sammenligning mellem
|
Densitet |
Hårdhed
|
Trykstyrke
|
Bøjestyrke
|
Elasticitet |
Alm. ask Fraxinus Excelsior L. |
550-680-800 |
3,0-4,1(1) |
38-58 |
80-120 |
8,3-13,4 |
Bøg Fagus sylvatica L. |
690-710-750 |
2,8(3) |
52-56 |
105-118 |
10-16 |
Eg Quercus robur L. |
670-710-760 |
3,4(1) |
53-65 |
90-100 |
10-13 |
Skovfyr Pinus sylvestris L. |
500-520-540 |
1,6(2) |
45 – 47 |
83-89-100 |
10-12 |
Tabellen er fra Teknologisk institut.
Værdierne er middelværdier. Træarters tekniske egenskaber varierer meget.
(1) Middel af 10 prøvninger
(2) middel af 200 prøvninger
(3) middel af 100 prøvninger
Vi håber at dette kan hjælpe dig videre.
Med venlig hilsen
Træ Er Miljø