Træets tekniske fordele gavner også højt byggeri

”Hver gang mennesker går ind i mine træbygninger, lægger jeg mærke til, at de reagerer helt anderledes. Jeg har aldrig set nogen gå ind i en af mine bygninger og omfavne en stål- eller betonsøjle, men jeg har faktisk set det ske i en træbygning.”

– Michael Green, canadisk stjernearkitekt, i TED-talken Why we should build wooden skyscrapers

Højhuse af træ lyder for mange som en vittighed. Træbyggeri forbindes, ikke mindst i Danmark, mest med sommerhuse og skure.

Men træ har helt særlige fordele som byggemateriale.

Træets store fordele som byggemateriale

• Træ er let
  Træ er det stærkeste materiale i forhold til vægten. Det giver mindre trafik til byggepladsen, mindre kraner og hurtigere byggetid. Det var store fordele, fx da verdens største træbygning Dalston Lane blev bygget midt i London.

• Træ er nemt at arbejde med, både på byggepladsen og bagefter
  Træ kan tilpasses præcist og på stedet. Det gør byggeriet hurtigere, mere fleksibelt, arbejdsmiljøet bedre og støjen mindre. Beton skal hældes i den rette form og tørre, og stål skal smeltes og bøjes til den rette form. I det norske højhus Moholt 50|50 skulle bores 18.000 huller, og det gjorde en enorm forskel for tømrere, værktøj og naboer, at der skulle bores i træ og ikke i beton.
• Træ er behageligt
  Træ stabiliserer fugten i rummet og giver ofte beboerne en følelse af et blødt, varmt og frisk indeklima. Og træ er, med sit store indhold af luft, naturligt isolerende og kan derfor mindske udgifter til yderligere isolering.

Man kan bygge lige så brandsikkert med træ som med beton og stål. Træets gode brandsikkerhed skyldes, at det brænder langsomt og forudsigeligt (Læs: Ingen særlig brandfare i træhuse).

Der findes et hav af træprodukter, der kan tilpasses et givet byggeprojekt:

Diagram: Teknologisk Institut

CLT har givet træ et nyt verdensgennembrud

USA’s største CLT-fabrik ligger i staten Washington. Foto: Katerra

Krydslamineret tømmer (CLT) blev opfundet i 1980’erne. Det er udviklet især i Østrig, Schweiz og Sydtyskland og har i de seneste 20 år revolutioneret træbyggeri over hele verden.

CLT er byggeelementer lavet af lag af brædder. Lagene limes sammen vinkelret på hinanden. CLT-elementer er 6-50 cm tykke, 125-350 cm brede og op til 24 meter lange. Elementerne har forskellig opbygning og overfladekvalitet, alt efter hvad de skal bruges til.

Et CLT-element vejer under 1/5 af et tilsvarende betonelement.

CLT kan bruges i væg, dæk og tag. Det kan bruges til udfyldning, stabilisering eller helt eller delvist bærende. Man kan høvle, bore og skære huller i CLT uden tungt og støvende værktøj. Det er godt for arbejdsmiljøet, naboerne og udgifterne til værktøj.

CLT har åbnet uanede muligheder med træ, fx i højhuse. I forhold til skeletbyggeri har massive CLT-konstruktioner klare fordele, fx lastfordeling og minimering af risiko for progressivt kollaps.

Der er en fælles europæisk standard for massive træelementer (EN 16351:2015). Men den er endnu ikke harmoniseret, så der er ikke en standard at CE-mærke CLT-elementer efter.

Der produceres endnu ikke CLT-elementer i Danmark.

Typisk dansk: Præfabrikerede træelementer

Præfabrikerede træelementer bruges meget i Danmark. Især i renovering, men også i nybyggeri op til fire etager. Præfabrikerede træelementer (skelet-konstruktion) kan bruges til at bygge højere, men kravene til dokumentation af brandsikkerhed begrænser dette i Danmark (Læs: Ingen særlig brandfare i træhuse).

Præfabrikerede træelementer leveres typisk som modulløsninger direkte fra fabrikken.

Præfabrikerede træelementer opbygges af ribber. Der bruges typisk konstruktionstræ, men også fx limtræ, finérlaminerede bjælker (LVL) og I-bjælker. Ribbernes afstand er typisk 50-60 cm, afhængig af krav til styrke og stivhed. Der isoleres mellem ribberne, og elementerne beklædes med vindspærre, dampspærre samt ud- og indvendig beklædning. Elementerne kan være plane eller hele rum med fast indretning.

Behovet i det enkelte byggeri afgør, hvor færdiggjorte elementerne skal være fra fabrikkens side. Størrelsen af elementerne bestemmes ofte af transporten fra fabrik til byggeplads.

Præfabrikerede træelementer muliggør høj kvalitetssikring og hurtig byggetid. Der er mange mulige byggeprincipper alt efter krav til spændvidde, styrke og stabilitet.

Mindst 10 danske producenter leverer præfabrikerede træelementer til Danmark og Norden. Danmark importerer også præfabrikerede træelementer. Der er ingen statistik for mængder og markedsandele for disse løsninger, men aktiviteten på området stiger stadigt.

Huset i Dome of Visions er bygget af CLT, som arkitekt Kristoffer Tejlgaard spår en stor fremtid som byggemateriale.

Præfabrikerede træelementer kan bruges i væg, dæk og tag. De kan bruges til udfyldning, stabilisering eller helt eller delvist bærende.

Endnu er der ingen europæisk standard for præfabrikerede træelementer. Men Danmark kræver, at produktion af præfabrikerede træelementer følger standarden prEN 14732-1.

Hybridløsninger

Hybridløsninger kombinerer forskellige materialer, så deres egenskaber udnyttes bedst muligt til et givet projekt.

Boliger i flere etager er oplagte at udføre i træ. Kontorbyggeri kan kræve tykkere konstruktioner af hensyn til nyttelast, spændvidder og fleksibilitet, og det kan gøre det mindre meningsfuldt at bruge træ. Hovedparten af verdens højeste træhuse (Læs: Boom i etagebyggeri af træ, men ikke i Danmark) er boliger, eventuelt kombineret med detailhandel og andet erhverv i nederste etage.

Hybrudkonstruktion med limtræssøjler og CLT-bjælker. Foto: KK Law, med tilladelse fra Acton Ostry Architects

Eksempler på hybridløsninger til højhuse af træ:

• Søjle-bjælkesystemer opbygget af fx limtræ og LVL.
• Søjle-bjælkesystemer opbygget stål kombineret med CLT eller præfabrikerede træelementer. Træet kan bruges til brandsikring af stålet.
• CLT kombineret med beton og stål i etageadskillelser for at få større spændvidder og øget passiv brandsikring.

Der er danske leverandører til alle primære bygningsdele i hybridløsninger.

Hybridkonstruktion samt midlertidig og permanent inddækning af konstruktionen fra det canadiske træhøjhus Brock Commons. Illustration: Acton Ostry Architects

Fugtsikring

Træ tåler ikke permanent fugt i byggeriet. Det kræver især opmærksomhed på byggepladsen, hvor tørvejr ikke kan tages for givet. I Danmark er byggeriets parter meget opmærksomme på fugtsikring, blandt andet for at undgå skimmel. Samme opmærksomhed har man ikke andre steder i Europa, hvor der fugtsikres mindre i byggefasen. Ofte vil man fx kun afdække endetræ på CLT-elementer med pap eller en forsegling, hvis det ser ud til regn.

Forskellige byggemetoder og konstruktioner modstår fugt forskelligt og kræver forskellig opmærksomhed. Alle byggeprojekter bør have en fugtsikringsstrategi, og løsninger skal tænkes ind fra projektering af samlingsdetaljer til produktion og transport til byggepladsen samt under montagen. De udførendes viden og erfaring med metoderne bør vurderes og integreres i fugtsikringsstrategien. Hvis man er vant til at montere betonelementer, er man måske mindre fokuseret på fugtsikring.

I det 18-etagers Brock Commons Tallwood House i Canada fokuserede man allerede i projekteringen på fugtsikring:

• Planlægning af træelementmontage i tør-/sommerperiode
• Vandtæt forsegling af træelementer for at minimere vandoptag under opførelsen
• Betonlag på gulve med direkte vandafledning af konstruktionen
• Måling af fugtindholdet inden indkapsling af konstruktionen
• Præfabrikerede midlertidige afdækningselementer til brug i vådt vejr
• Præfabrikerede facadebeklædninger følger med opstillingen af bærende elementer
• Vandalarmer og afbrydelse af vandforsyning efter fyraften
• Personaleuddannelse i at afhjælpe og forhindre vandskader.