Træleksikonet
Masser af viden om træ

Krydsfiner

Resumé: 
I rækken af beskrivelser for træbaserede materialer giver her en orientering om anvendelse og brugsegenskaber for pladematerialet krydsfiner. Læs også om standarder for krydsfinér plader.

Forfatter:
Teknologisk Institut - Træteknik redigeret af trae.dk

Adressen på dette dokument:
http://www.trae.dk/Dokumenter/
Dokument.asp?DokumentID=163

Historie

Allerede år 1500 f.v.t. i det gamle Ægypten brugte man finér til dekorationsformål på bl.a. møbler, værktøj og våben. Ved at beklæde fladerne med smukt, dekorativt finér kunne man øge værdien af f.eks. et møbel.

Det tørre klima har bevaret sådanne genstande i årtusinder hvilket viser, at sammenlimet træ kan have en ubegrænset levetid. Dette på trods af at datidens limtyper var baseret på ekstrakter fra planter og dyr og ikke var vandfaste. 

Krydsfiner er også det ældste af de industrielt fremstillede pladematerialer af træ, der er i handelen i dag. Industriel produktion af krydsfiner begyndte i starten af 1930’erne. Under 2. verdenskrig blev det muligt at lave masseproduktion i større skala fordi man udviklede bedre teknologier til at sammenpresse lag af finér under varme og tryk.

Opbygning og produktion

Fremstillingen af finér foregår ved, at der afskrælles tynde lag af en roterende træstamme. Stammen skal have en forholdsvis stor diameter og have et nogenlunde cirkulært tværsnit og være uden krumning.

Stammerne blødgøres forinden ved vandlagring eller kogning. Finérlagene bliver limet sammen sådan at fiberretningen i én finér altid står vinkelret på fiberretningen i mindst én nabofinér.

De skiftende fiberretninger skaber et plademateriale med meget stor dimensionsstabilitet både på langs og tværs af pladens retning.  Pladerne har stor bøjningsstyrke i begge retninger, hvilket gør dem velegnede til en lang række anvendelser. 

Krydsfiner fremstilles af både nåletræ og løvtræ.

Finér kan også skæres i skiver fra en træblok med særligt dekorative egenskaber. På trae.dk kan du læse mere om fremstilling af finér i artiklen ’Finér’.

Krydsfiner
Figur 1 Krydsfiner.
Klik på figuren for at se den i større størrelse.
(Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik)

Træarter, der anvendes til nordeuropæiske krydsfinerer, er især gran, fyr og birk, Fra nordamerika ses hyppigt douglasgran konstruktionsfiner, men internationalt anvendes mange andre, herunder tropiske træarter.

Ofte ses en variation i kvalitet eller træart gennem et tværsnit af pladen. Den bedste kvalitet eller den dyreste træart anvendes som yderfiner, mens ringere kvaliteter eller billigere træarter anvendes som inderfinerer.

Krydsfiner kan leveres med industriel overfladebehandling eller belægning, som bl.a. kan give krydsfineren stor slidstyrke.

Krydsfiner produceres i hele verden. I Norden produceres krydsfiner i Sverige og Finland.

Anvendelse og bearbejdning

Krydsfiner er meget anvendt til bærende konstruktioner som f.eks. vægge, gulve og tage. Men pladerne anvendes også i betydeligt omfang til møbler, inventar og forskalling.

Krydsfiner bearbejdes efter de samme metoder og med de samme værktøjer som almindeligt træ.

Typer, anvendelsesklasser og mærkning

For at kunne bruge krydsfinerpladen forsvarligt i byggeri, er der lavet standarder for pladernes kvalitet. Standarderne sætter minimumskrav til pladetyper og materialeegenskaber i forhold til den konkrete brug af pladen.

De standardiserede kvaliteter er angivet i de europæiske produktstandarder, de såkaldte DS/EN´er. For plader af krydsfiner hedder den relevante produktstandard DS/EN 636, som har tre dele svarende til tre forskellige pladekvaliteter.

Ved valg af kvalitet skal der tages hensyn til den fugtpåvirkning, der kan forventes ved pladens anvendelse. Trænormen DS 413 definerer tre klasser for anvendelse:

  • Anvendelsesklasse 1 er karakteriseret ved tørre omgivelser,
  • Anvendelsesklasse 2 tillader lejlighedsvis højere fugt (f.eks. i uopvarmede fritidshuse, garager o.l.)
  • Anvendelsesklasse 3 tillader stor fugtpåvirkning.

Til konstruktionsbrug (i henhold til DS/EN 13986) accepteres alle tre pladekvaliteter i anvendelsesklasse 1. Pladekvaliteter der tilfredsstiller kravene for standardens del 2 og del 3 accepteres i både anvendelsesklasse 1 og 2. Krydsfiner, der tilfredsstiller kravene i standardens del 3 accepteres i alle tre anvendelsesklasser

Krydsfiner til konstruktionsbrug - som f.eks. gulv og tag - skal være CE-mærket.

Få nærmere detaljer om standarderne og CE-mærkning hos Dansk Standard, Teknologisk Institut eller Træinformation.

Fysiske egenskaber

Densitet

Krydsfinerpladers densitet er lidt højere end densiteten af det anvendte træ. Det er nødvendigt for at kunne lime finerlagene til hinanden: Limen har en højere densitet end træet, og lagene presses tæt sammen når limen skal hærde. Typiske middeldensiteter for krydsfiner ligger mellem 480 kg/m³ og 600 kg/m³.

Fugtbalance

Fugtindholdet i krydsfiner indstiller sig i en balance med den omgivende lufts relative fugtighed - ligesom almindeligt træ.

På grund af varmepresningen vil krydsfinerpladernes fugtprocent ved ligevægt være lidt lavere end i almindeligt træ.

Fugtbetingede dimensionsændringer

For at forebygge problemer med fugtbetingede dimensionsændringer af krydsfinerplader, er det vigtigt at have kendskab til de fugttekniske egenskaber.

De krydsede finerlag afspærrer hinanden, så de fugtbetingede dimensionsændringer i pladens plan er næsten lige så små som for almindeligt træ i fiberretningen. Fugtbetingede ændringer i pladetykkelse vil være af samme størrelsesorden som for almindeligt træ på tværs af fibrene.  

Pladernes fugtindhold skal allerede før indbygningn tilpasses til fugtforholdene på anvendelsesstedet. Ellers kan konstruktionen skades, når pladerne udvider sig eller svinder efter de er gjort fast.

Limningskvalitet

Kvaliteten af lim er afgørende for pladernes fugtbestandighed. Limen skal kunne tåle den fugt som pladerne udsættes for. Krav til limningskvaliteten er fastlagt i DS/EN 314-2, som definerer tre limningsklasser: 1-3, hvilket svarer til kravene for anvendelsesklasse 1-3.

Formaldehyd

Formaldehyd er en kemisk forbindelse, som forekommer naturligt i bl.a. træ, æbler, tomater og gulerødder. 
Formaldehyd indgår i visse limtyper som indgår i produktion af bl.a. krydsfinerplader.

I 1970'erne konstaterede man store problemer med indeklimaet i boliger, skoler og institutioner på grund af høje formaldehyd niveauer i indeluften. Derfor er der indført begrænsninger så pladematerialer afgiver væsentligt mindre formaldehyd end før.

Krydsfinerplader der er limet med en formaldehydafspaltende lim skal opfylde følgende grænseværdi:

  • Formaldehydemission ≤ 0,124 mg/m3

På trae.dk kan du læse mere om formaldehyd.

Artiklen er sidst redigeret i januar 2008 og opdateringen er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen

  Hjælp trae.dk    
  Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre.
Skriv til
info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler.
Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden
   
  --------    
Trae.dk - Danmarks  træportal     

Til toppenTil toppen

Træ Er Miljø
3F - Brancheforeningen Danske Byggecentre - Dansk Skovforening - Dansk Træforening
Danske Træindustrier - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning - Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen - Træ- og Møbelindustrien - Træinformation