Barkbillers bestialitet baner vej for biobrændstof og ’bomuld’
Omkring 100 millioner kubikmeter nåletræ skades hvert år af barkbiller i Europas skove. Men i stedet for at blive brændt af, kan træet nu få nyt liv som hovedingrediens i andre produkter ved hjælp af en nyudviklet metode.
Barkbiller er stormestre i ballade, og det bliver kun værre, som temperaturerne stiger, og de små bæster får bedre livsbetingelser.
Store skovområder ligger øde hen, når billerne har været forbi i Europa eller Nordamerika. Det angrebne træ mister sin værdi som tømmer, fjernes hurtigt fra skoven for at undgå spredning, og kan typisk ikke rigtig bruges til andet end at blive brændt af til energiformål.
Indtil nu.
Forskere fra universitetet i Stockholm kan nemlig med nye bioraffineringsmetoder omdanne det beskadigede træ til fibre af høj kvalitet. Fibrene kan erstatte bomuld i forskellige produkter i sundhedssektoren og kan også erstatte traditionelle fossile produkter i den kemiske industri eller bruges som biobrændstof til fx fly, skriver Stockholms Universitet.
Læs også: Hvordan skaber vi en hverdag uden olie? Svaret ligger måske gemt i planter
Hør podcast: Alt, hvad man kan lave af olie, kan man også lave af træ
Rammer 10 ud af FN’s 17 verdensmål
Joseph Samec og Aji Mathew er professorer i kemi ved Stockholms Universitet og leder forskningsprogrammet, og de ser store muligheder i den nye metode:
”Ved at anvende resttræ af lav værdi, viste det sig, at miljøbelastningen fra den dannede fiber af barkbilleskadet træ var væsentligt lavere end bomuld med hensyn til blandt andet vandforbrug, klimaændringer, arealanvendelse og ressourceanvendelse. Resultaterne har en positiv indflydelse på 10 af FN’s 17 globale mål for bæredygtig udvikling” siger Joseph Samec.
Ifølge universitetet ødelægger barkbiller omkring 100 millioner kubikmeter nåletræ om året alene i Europa. Og hvis den nye teknologi implementeres i Europa, er der ifølge Joseph Samec potentiale til at producere 15 millioner tons tekstilfiber og fire millioner tons kemikalier.
”15 millioner tons tekstilfibre svarer til næsten 60 procent af bomuldsproduktionen. Dermed kunne 20 millioner hektar frugtbar landbrugsjord frigives til fødevareproduktion”, siger Samec.
Læs den videnskabelige artikel hos Science Direct
Kilde: Stockholms Universitet
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.