Folk reagerer forskelligt på naturen

Det er velkendt, at naturen er positiv for mennesker. Frem for alt i byer har undersøgelser vist, at træer og andet grønt bidrager til en bedre følelse af velvære. Men årsagen til dette fænomen, kendt som biofili, er omstridt.

Nogle mener, at det er åbenlyst, at mennesket føler en automatisk positiv tilknytning til naturen, fordi menneskets udvikling fandt sted der. Andre mener, at påvirkninger under opvæksten bestemmer, hvordan vi ser på naturen.

Nu har forskere fra Göteborgs Universitet og Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU, gennemgået flere undersøgelser, der undersøger både medfødte faktorer, og hvad individer oplever i løbet af livet, primært i barndommen, skriver forskning.se

Samspil mellem arv og miljø

Forskernes konklusion er, at både arv og miljø påvirker den enkeltes tilgang til naturen, men at der er en lang række faktorer, der har indflydelse på, hvordan kærligheden til naturen kommer til udtryk.

”Vi kan konstatere, at mange mennesker har en ubevidst positiv naturoplevelse. Men biofili-hypotesen bør modificeres, så variationen i individers forhold til naturen kobles sammen med samspillet mellem arv og miljøpåvirkning”, siger forsker Bengt Gunnarsson ved Göteborgs Universitet.

Folk reagerer forskelligt på naturen. I en japansk undersøgelse fik forsøgspersoner lov til at gå i henholdsvis en skov og en by, mens deres puls blev målt. Den viste, at de positive følelser under skovvandringen steg hos 65 procent af befolkningen. Langt fra alle oplevede derfor naturen som noget positivt.

Barndommens naturoplevelser kan have indflydelse

En anden undersøgelse i miljøpsykologi viste, at forsøgspersoner ubevidst er tiltrukket af naturen frem for byer, og at denne tiltrækning blev forstærket hos dem, der havde en naturrig barndom.

I et andet studie med en- og tveæggede tvillinger var det muligt at se, at der er en genetisk komponent, som påvirker individets positive eller negative forhold til naturen.

Men undersøgelsen viste også miljøets betydning for holdningen til naturen. Naturen betyder helt forskellige ting for forskellige individer. Nogle mennesker sætter mest pris på en park med græsplæner og plantede træer, andre har det bedre med at opholde sig i ren vildmark.

Hør podcast: Vi skal plante så mangfoldigt som muligt

Forskerne mener, at denne variation også er bestemt af både arv og miljø.

”Derfor er det vigtigt, at vi ikke standardiserer naturen, når vi planlægger grønt i vores byer. Vi skal ikke erstatte vildt grønt med en park og tænke, at det er godt for alle”, siger forsker Marcus Hedblom ved SLU.

Naturen i byen har mange fordele

En lang række undersøgelser peger på, at parker og grønne områder i byerne bidrager til øget fysisk aktivitet og stressrestitution. Det grønne i vores byer er også vigtigt på andre områder. Træer kan rense luften og bidrager med deres skygge til at skabe et tåleligt klima i byen på varme dage.

”Der er nok en del mennesker, der ikke har specielt positive følelser over for naturen, blandt andet på grund af arvelige faktorer. Fremtidig forskning, der graver dybere ned i spørgsmålet om samspil mellem arv og miljø, er et must, hvis vi skal forstå, hvad der former individers forhold til naturen. Vi skal hele tiden have for øje, at vi er forskellige og tage højde for det, når vi planlægger forskellige naturområder i byerne”, siger Bengt Gunnarsson.

Videnskabelig artikel: Biophilia Revisited: Nature versus Nurture

Kilde: forskning.se