Fremtidens elbiler kører den ind med bio-grafit
Grafit er et uundværligt element i de batterier, der sidder i elbiler. Men materialet er både dyrt og CO2-tungt, uanset om det er udvundet fra minedrift eller er syntetisk produceret. Nu har der imidlertid vist sig en tredje vej: Grafit lavet af rester fra skovindustrien.

Fremtidens elbiler får måske et batteri lavet af restprodukter fra skoven. Foto: Pixabay/AI-genereret
Undersøgelser peger på, at antallet af elbiler stiger til cirka 1,5 millioner inden 2030 – og det er vel at mærke bare her i Danmark. På verdensplan er tallet svimlende højt.
Samlet set er elbiler bedre for miljøet end benzin- og dieselbiler, viser en ’vugge til grav’-undersøgelse fra den uvildige testorganisation Green NCAP. Men skal elbilerne for alvor overhale de andre, skal udfordringerne med produktion af batteriet løses – det er nemlig her, den helt store miljøhund ligger begravet.
Graverende grafit
En vigtig ingrediens i lithium-ion-batterier er grafit – faktisk udgør grafit 25-30 procent af batteriet. Og grafit koster dyrt på både bank- og klimakontoen, uanset om man bruger syntetisk grafit eller den mere naturlige slags, der er hentet op fra en mine. Begge typer er nemlig afhængige af store mængder af fossile ressourcer som kul og olie i udvinding og produktion.
Langt det meste grafit til elbilbatterier bliver desuden produceret i ganske få lande. Det behøver ikke i sig selv at være et problem, men når enkelte lande sidder på størstedelen af et marked, kan det naturligt nok skabe en sårbarhed i forsyningssikkerheden og en usikkerhed hos dem, der er afhængige af produktet.
Alt sammen skubber på en bevægelse hen imod at finde et alternativ – og det alternativ skal, som så mange andre gode ting, findes i skoven:
I løbet af de næste fem år kan grafitten i over halvdelen af alle batterier til elbiler nemlig være lavet af restprodukter fra skoven, lyder det fra en new zealandsk virksomhed.
Produktion flytter tættere på fabrikken
Virksomheden hedder CarbonScape og forvandler kasseret træflis og andre restprodukter fra skov- og træindustrien til en biobaseret grafit, kaldet bio-grafit. Og der er masser af materiale at tage af:
“Ved at udnytte bare fem procent af de biprodukter, der genereres i Europa og Nordamerikas skovindustri kan vi imødekomme halvdelen af den globalt set forventede efterspørgsel på grafit til GridScale- og EV-batterier”, siger CEO Ivan Williams til Wood Central.
Ifølge virksomheden kan CarbonScapes teknolologi fjerne, hvad der svarer til 2,7 tons CO2e for hvert ton biografit, den producerer, og er altså CO2-negativ – ikke bare CO2-neutral.
Det står i skarp modsætning til både naturlig og syntetisk grafit udvundet fra olieprodukter, som ifølge CarbonScape udleder henholdsvis 15 og 35 tons CO2e for hver ton produceret grafit.
Fordi råmaterialet desuden findes så mange steder i stedet for blot i et enkelt eller få lande, kan produktionen nemt flyttes hen i nærheden af batterifabrikker, så der også bliver sparet noget på transportfronten, påpeger Williams.
Træ kan lidt af det hele
Det ser altså ud til, at restprodukter fra skoven kan bidrage endnu mere til den grønne omstilling, end vi allerede vidste. For bare et lille udpluk af de mange ideer og løsninger, der er i gang rundt omkring i verden, så læs for eksempel artiklerne:
Restprodukt fra skoven bliver til robuste byggematerialer
Savsmuld og grenrester erstatter sort guld
Og hør podcast med forsker Magnus Zingler Stummann fra Topsøe:
Kilder: Benchmark Source, Wood Central
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.