Genbrug juletræet

0

Af

Genbrug juletræet

Har du selv, eller har dit barn eller barnebarn, en lille Emil fra Lønneberg gemt i maven, så har vi her et godt tip til hvordan man kan bruge julens aflagte juletræ til noget fornuftigt.

Juletræet kan nemlig nemt omdannes til både legetøj og brugbare ting til hverdagen.

Tilmed er det et hyggeligt tidsfordriv der kan give sysler til mange gode timer med børnene i de mørke vinteraftner.

For eksempel kan juletræet bruges til at lave en knage til at hænge jakker og tøj på.

Snit en knage

Det gøres let ved at skære juletræsstammen over, lige over og under en grenkrans (der hvor grenene går ud fra stammen).

Klip derefter sidegrenene af ca. 6-10 centimeter fra stammen.

 

Snit en knage trin 1

Snit en knage trin 1 (Figur: Skoven i skolen)

 

Flæk derefter stykket på langs så man får en side med én eller flere afklippede sidegrene på.

 

Snit en knage trin 2

Snit en knage trin 2 (Figur: Skoven i Skolen)

Snit så barken af grenstykket af, helt ind til det fine lyse træ. Det kan være lidt svært rundt om knasterne, så pas på fingrene når du bruger kniven. Rund enderne pænt af.

Snit en knage trin 3

Snit en knage trin 3 (Figur: Skoven i Skolen)

For at gøre knagen helt fin, kan man evt. slibe knagen med sandpapir.

Til slut bores et lille hul foroven, evt. også for neden, som skal bruges når knagen skal sættes op på vægen.

 

Snit en knage trin 4

Snit en knage trin 4 (Figur: Skoven i Skolen)

Det skal du bruge

  • Et aflagt juletræ
  • En sav
  • En kniv
  • En økse
  • Evt. sandpapir
  • Til opsætning på vægen: En skruetrækker og skruer eller en hammer og søm

Pas på fingrene

Pas altid godt på når du arbejder med værktøj. Især skal du passe på med saven og den skarpe kniv.

Følg f.eks. disse snitteregler når du bruger kniven:

  • Snit væk fra kroppen
  • Sørg for god plads, så man ikke genere den der arbejder ved siden af
  • Sid ned mens du snitter
  • Hav altid begge hænder bag knivbladet

Lav flere ting af dit aflagte juletræ

Genbrug juletræet

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum