Skovbrand

Skovbrand – mere end bare ødelæggelse!

I maj måned hærgede store og meget omtalte skovbrande de boreale skove i Canada. I Alberta brændte fx et område større end New York, svarende til størrelsen af Lolland, og op mod 100.000 mennesker måtte evakueres.

Brande i Canada og mange andre steder i verden er dog almindelige og gennem tiden er store områder blevet lagt øde af flammernes hærgen. Men hvorfor opstår disse skovbrande og skaber de andet en kaos og ødelæggelse?

Brand i naturen

Brand i naturen er et konstant forekommende og globalt udbredt fænomen. Hvert år brænder flere hundrede millioner hektar vegetation rundt om i verden.

Med de mange brandhændelser i verden, vil nogle uundgåeligt udvikle sig til ukontrollerede skov- og steppebrande. Heraf har en mindre procentdel katastrofale sociale, økonomiske og/ eller miljømæssige omkostninger.

Gavner mangfoldigheden

For naturen er skovbrande langtfra altid den katastrofe, som mange måske forestiller sig. Brandene er faktisk i et økologisk perspektiv gavnlige, da naturen så at sige bliver genstartet.

Et afbrændt område bliver ofte mere frodigt fordi branden har frigjort plads, lys og næringsstoffer til bl.a. lyskrævende arter, der som regel ikke kan leve i et skyggefuldt miljø med store mængder biomasse. På den måde gavner en skovbrand ofte den biologiske mangfoldighed.

Således er tilstedeværelse af visse skovtyper – fx mange naturlige fyrreskove – betinget af regelmæssig skovbrand. Et træ som klitfyr (Pinus contorta), der er hjemmehørende i det nordvestlige Nordamerika, åbner først sine kogler, når de påvirkes af høje temperaturer, som dem der opstår ved en skovbrand. På den måde spredes frøene først, når underskoven er brændt og jordbunden derfor er klar til spiring for de lyskrævende fyrretræer.

Mange arter indtræffer efter en skovbrænd, og nedbrændte bevoksninger vil hurtigt genetableres.

Svampe og insekters overlevelse afhænger af brand

Visse biller og svampe kræver adgang til brændt træ for at kunne overleve. Billerne kan flyve adskillige kilometer, hvis de kan lugte, at der er en skovbrand i gang et sted. Af samme grund anvendes bevidst ildspåsættelse som naturpleje i områder hvor skovbrande pga. effektiv brandbekæmpelse er sjældne, men hvor den biologiske mangfoldighed kræver det.

Brand som naturpleje bruges mange steder i verden, f.eks. i Nordamerika, Australien og i vores skandinaviske nabolande. I Danmark bruges brand som naturpleje på heden.

Skovbrand som en del af en landbrugsform

Et væsentligt antal af verdens skovbrande er direkte forårsaget af mennesker. Det kan f.eks. være i forbindelse med landbrugsformen svedjebrug.

I svedjebrug afbrænder man med vilje skovområder for at dyrke afgrøder i få år, indtil næringsstofferne fra asken er brugt op. Når næringsstofferne er opbrugt afbrændes et nyt skovområde.

Svedjebrug praktiseres den dag, men har i visse lande en negative omkostninger i form af tab af regnskove. Foto: ©Neil Palmer (CIAT)

Dyrkningsformen har været anvendt visse steder i Nordeuropa indtil for få hundrede år siden. Andre steder i verden praktiseres der stadig i dag svedjebrug med store negative konsekvenser for verdens skove. Svedjeagerbrug er et eksempel på at skovbrand ikke nødvendigvis er uønsket for alle.

Stigende brandaktivitet – klimaændringer kan være årsagen

Flere regioner i verden har rapporteret stigende brandaktivitet i de seneste årtier, hvilket kan skyldes flere faktorer. Det kan f.eks. være klimaændringer med ændrede temperatur- og nedbørsforhold eller ændringer i arealanvendelsen, der påvirker plantevæksten og mængden af naturligt brændstof, som betinger forekomsten af en brand.

Ca. 80% af de globale naturbrande sker i græsområder og på savanner især i Afrika og Australien, men også i det sydlige Asien og Sydamerika. De resterende 20 % sker i verdens skove.