www.trae.dk
Danmarks portal for træ

PS! Trænavne med 6000 år på bagen

Resumé: 
Plantedirektoratet udsendte ordbogen Anbefalede Plantenavne i april 2003 og i den anledning holdt seniorforsker Jørgen Schack et lille fordrag om "planterne og sproget".

Nogle trænavne er 6000 år gamle. Navnet bøg findes i mange sprog, men på russisk betyder det hyld og på kurdisk betyder det elm.

Dato:
5-11-2003

Adressen på dette dokument:
http://www.trae.dk/Dokumenter/
Dokument.asp?DokumentID=561

PS! Trænavne med 6000 år på bagen

Både bronzealdermanden og vikingen har formentlig sagt bøg når de pegede på et bøgetræ,  for en del af de almindeligste danske plantenavne hører til de allerældste ord i sproget.

Det gælder først og fremmest navne på træer: Mange af vores trænavne kan føres tilbage til fællesgermansk tid – nogle af dem endda helt tilbage til det indoeuropæiske grundsprog.

Disse trænavne har således et sted mellem 2000 og 6000 år på bagen. Det drejer sig om navne som ask, asp, birk, bøg, eg, el, elm, fyr, hassel, lind og røn.

Sproget sætter grænser

Nogle af trænavnene har spillet en fremtrædende rolle i forsøgene på at finde de geografiske grænser for det såkaldte indoeuropæiske urhjem, altså det sted hvor vores tidligste sproglige forfædre hørte hjemme.

Fx kan det ord som ligger til grund for det danske ord bøg, findes i en lang række indoeuropæiske sprog, bl.a. latin, græsk, russisk og kurdisk.

Der er derfor nærliggende at forestille sig at indoeuropæerne oprindelig har hørt hjemme i et område med bøgetræer.- Bøgetræet vokser ikke øst for den linje der kan trækkes mellem Kaliningrad og Krim, og man har derfor ment at urhjemmet må have ligget et sted vest for denne linje, sandsynligvis et sted i det centrale Europa.

Der er den hage ved teorien at de ord der er afledt af det indoeuropæiske ord for bøg, i nogle af de indoeuropæiske sprog bruges om andre træer end bøgetræet; fx bruges det i russisk om hyld og i kurdisk om elm.

De sproglige argumenter kan derfor ikke betragtes som beviser, men allerhøjst som indicier.

Tror du at pil er dansk

Nej, det er faktisk ikke. Et så hjemligt klingende ord som pil er ikke et oprindelig dansk ord, men et tidligt lån fra nedertysk.

Ordet er ikke indlånt som et plantenavn, men som en ny betegnelse for den form for skyts der i oldnordisk hed or, samme ord som det engelske arrow.

Piletræet har vistnok fået sit navn fordi børnene har brugt træets lange tynde skud som pile. Træet hed tidligere selje, et ord der er beslægtet med den latinske betegnelse, salix.
Anbefalede plantenavne

I bogen "Anbefalede Plantenavne" finder man trænavnet seljepil, dvs. ”pilepil” og det må vel siges at være en betegnelse som sætter slægtskabs-forholdet på plads.

Ordbog i plantenavne

I april 2003 udsendte Plantedirektoratet ordbogen Anbefalede Plantenavne. Formålet med ordbogen er at fremme en ensartet anvendelse af plantenavne i jordbrug, gartneri, havebrug, naturforvaltning, undervisning mv.

Anbefalede Plantenavne indeholder i alt ca. 7.700 navne, først og fremmest navne på planteslægter og plantearter der dyrkes og omsættes i Danmark.

I ordbogen har man fulgt det princip at man i de tilfælde hvor der findes mere end ét dansk navn, anbefaler det navn der skønnes at have den største udbredelse.

Det er ofte et vanskeligt valg. For det kan vel ikke undgås at fagfolk i visse tilfælde skønner anderledes end almindelige, ikke-botanikkyndige sprogbrugere. Det er sikkert forklaringen på at man i bogen slet ikke finder betegnelsen stjernefrugt, men kun karambol, ligesom man heller ikke finder redwood, men kun rødtræ.

På redaktionen blev vi lidt overraskede over at bornholmsk røn ikke er nævnt. Men kun seljerøn (Sorbus intermedia).

Seljerøn i efterårsfarver
Hvad mon bornholmerne siger til at seljerønen er ikke nævnt som bornholmsk røn.
Foto: Janne Bavnhøj

Bogen på 372 sider koster 269 kr. http://www.gad.dk/Anbefalede%20plantenavne/bog/116863

Kilde: Nyt fra Dansk Sprognævn 2003/3 september "Anbefalede Plantenavne" af Jørgen Schack.

Til toppenTil toppen

Træ Er Miljø
3F - Brancheforeningen Danske Byggecentre - Dansk Skovforening - Dansk Træforening
Danske Træindustrier - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning - Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen - Træ- og Møbelindustrien - Træinformation