Skovene bliver sundere

Siden 1989 har man lavet en særlig registrering af skovenes sundhedstilstand. De viser at de væsentligste træarter i skovene er blevet sundere. Det skyldes især, at de fleste træarter har haft gode vækstbetingelser, og at der har været få angreb af skadedyr.

Undersøgelserne er en del af den langsigtede europæiske overvågning af skovenes sundhed. I Danmark er det Skov & Landskab (Forskningscentret for Skov og Landskab) der har ansvaret for hele skovsundheds-overvågningen. Overvågningen er baseret på bedømmelsen af nåletab og bladtab suppleret med lokale vurderinger..

Det går fremad

I 2001 og 2002 var både det gennemsnitlige nåletab eller bladtab og antallet af skadede træer det laveste, siden overvågningen af skovenes sundhed begyndte i 1989. Generelt for alle træarter var skovsundheden dårligst i 1990’erne, hvorefter den er blevet bedre.

Eg

Specielt eg har en markant bedre sundhedstilstand i forhold til 1997, som var det dårligste år. Faktisk har de overvågede ege-bevoksninger i Danmark nu en bedre sundhed end gennemsnittet for hele Europa. Før 2000 var det omvendt.

Rødgran og bøg

Rødgran og bøg havde som i resten af Europa den ringeste sundhed i henholdsvis 1994 og 1995.

Danmark har siden da oplevet en næsten konstant forbedring af sundheden hos de to træarter, mens resten af Europa efter en kort forbedring nu registrerer tilbagegang.

Fremover vil de danske skoves sundhed også blive bedømt på udvalgte prøvetræer i de skove, der indgår i den nye skovstatistik. Det vil give et endnu bedre grundlag for at vurdere sundhedstilstanden.

Overvågningens mål

Formålet med skovsundhedsovervågningen er at følge ændringer i skovenes tilstand og udvikling. Der er der behov for en dybere forståelse for årsags-virkning forhold i skovøkosystemet og for de grundlæggende processer.

Skovovervågningen bidrager til en øget forståelse for naturlige og menneskeskabte faktorers påvirkning af skovene på langt sigt. Målet med skovsundhedsovervågningen er:

• At opgøre menneskeskabte og naturlige stress faktorer (luftforurening og klima)
• At opgøre ændringer i relevante skovøkosystem komponenter
• At evaluere effekten af eksterne påvirkninger på skovøkosystemer
• At udvikle indikatorer for skovsundhed.