Træpanelet 10: Træ er det eneste materiale, vi kan bruge mere af

1

Hvordan ser fremtiden ud for luksustræprodukter, som f.eks. træbadekar, højttalere af rundtræ og eksklusive borde af genbrugstræ? Vi spørger Træpanelet.

Af -

Giver luksusprodukter af træ mening?

Arkitekt Steffen Iwersen: – Vi er ovre i storytelling, som er meget vigtigt. Det kan være fantastiske historier i træ fra gamle bygninger og havne, der bliver genbrugt i møbler – det er jo superfedt. Det er et unikum, det er et smykke for dit hus. Højttaleren er et lidt mere fjollet design, men det kan godt være, at det er en god historie. Måske at stammen vibrerer på en særlig måde.

Designer Pil Bredahl: – Jeg tror generelt, at luksusprodukter i træ har en stor fremtid, især det håndlavede. Nogle af produkterne giver rigtig god mening, f.eks. i køkkenet. Det er let at vaske og har en selvrensende effekt.

Træprofessor Claus Felby: – Det vil jeg så ikke tro om badekarret, det kan nok blive lidt snasket, og der er noget biologi, der går i gang der. Det samler på fugt.

Pil Bredahl: – Og du hælder ikke så tit kogende vand over. Er det ikke en reminiscens fra tønder? Det er rigtig smukt.

Claus Felby: – Jo, det en bødker, der har lavet det. Bødkere var et af de største håndværksfag overhovedet.

Steffan Iwersen: – Udendørs spabade i trætønder er lidt det samme. Og så er det socialt.

Foto: Frølunds Bødkeri/Lene Bjerre.

Træpanelet

Træpanelet er Træ.dk’s håndplukkede smagsdommere med spontane og kvalificerede meninger om vidt forskellige træprodukter og deres design, nytte og markedspotentiale. Træpanelet er:

  • Pil Bredahl, produkt- og møbeldesigner, master i bæredygtighed og design. pilbredahldesign.dk.
  • Claus Felby, professor og forsker i anvendelse af træ, Københavns Universitet.
  • Jørn Duus Hansen, pensioneret reklamemand, kendt fra DR’s serie ”Kender du typen?” i 1990erne.
  • Steffan Iwersen, arkitekt, træhusbygger og ejer af Einrum Architects. einrum.com.

I 2017 bringer Træ.dk 10 artikler med Træpanelets meninger om blandt andet cykler, hjelme, kjoler, slips, biler og pap. Og om modediller, verdens redning og at kunne smide ting ud med god samvittighed.

Kan og bør vi fremme forbruget af træ?

Pil Bredahl: – Hvis der er teknologier, der fremmer brugen af træ, så skal de bruges, også selv om træet så ikke altid ligner sig selv. Man kan jo godt lave hensigtsmæssige overflader, så længe man ikke gemmer træet væk under noget giftigt. Træ kan fremmes i en forbrugskultur, uden at man nødvendigvis skal kunne se, at det er træ, som f.eks. i underbukserne.

– Der vil være efterspørgsel på de her ting, men designet er helt afgørende, uanset om det er træ eller plast eller hvad det er. Det bliver ikke bedre, bare fordi det er træ, når det henvender sig til en forbruger. Der skal det stadigvæk være smukt, og der skal være arbejdet med det.

– Den helt store fordel er, at vi kan og bør bruge mere træ, det kan man ikke sige om andre materialer.

Langt de fleste danske køkkener er lavet af træ, men det er ikke dem alle, man tænker over er lavet af træ. Foto: uno form.

Claus Felby: – Jeg har lige læst en bog, der hedder Doughnut Economics, den skulle I tage at læse. Der er en ny økonomisk teori i gang, væk fra den der konstante vækstideologi. Træ er det eneste materiale, som vi kan tillade os at bruge mere af. Jo mere vi forbruger af det, jo mere godt gør vi. Den er så unik den egenskab.

– Ja! Præcis!, bryder Pil Bredahl ind.

– Hvis man kan italesætte det på en eller anden måde, også overfor politikerne …, fortsætter Claus Felby.

– … så sidder man med spar es, supplerer Pil Bredahl.

– Man sidder med alle esserne, fastslår Claus Felby i kor.

Steffan Iwersen: – Det tog seks minutter for de østrigske skove at producere træet til det hus vi sidder i her. Folk tænker ‘åh nej, vi fælder træer, det er ikke godt for naturen og miljøet’, men det kommer an på, hvad du bruger det til.

Pil Bredahl: – Det siger noget om hvor mange følelser, der er i det. Det er egentlig positivt. Det er udtryk for, at der er en kærlighed til træ, og at vi har en intuitiv fornemmelse af, at træ lever – også, når vi har fældet det, når vi bor i det og træet arbejder videre.

Hvad mener du om træets fremtid?

Og dermed sluttede Træpanelet, som det begyndte; med stor optimisme om træets fremtid. Der er grundlag for at bruge meget mere træ og til mange flere produkter. Til gavn for forbrugerne og for hele verden.

Det kommer ikke altid til at ligne træ, og det kommer ikke altid til at hedde noget med træ, men træ er under alle omstændigheder råstoffet, der kan redde verden.

Hvad mener du om træets og træprodukters fremtid? Og hvis vi nogensinde spørger Træpanelet igen om deres mening, er der så noget, du gerne vil spørge dem om? Skriv det i en kommentar nedenfor. Mange tak for det, og tak fordi du fulgte med i de 10 artikler om Træpanelet.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

En kommentar

  1. Sanne siger:

    Imformation

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TEMA: Træpanelet

Læs alle artiklerne med Træpanelet her.

Wood – Nature’s stroke of genius

Træ.dk’s tegnefilm om verdens mest miljøvenlige råstof.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×