Ghana – Skove og skovbrug

2

Af -

Tags:

Ghana – Skove og skovbrug

 

Ghanas flag

Ghanas flag

Ghana generelt

  • Areal: 230.000 km2 (FAO, 2007). Det er 5 gange mere end Danmarks areal.
  • Befolkningstal: 22,9 millioner (CIA, 2008). Det er 4 gange mere end Danmarks befolkning.
  • Bruttonationalprodukt pr. indbygger i 2007: 1.400 US$. Danmarks var 27 gange større: 37.400 US$ (CIA, 2008).

Skovsektorens økonomiske og sociale betydning

Skovbruget og træindustrien spiller en betydelig rolle for Ghanas økonomi. Den giver både beskæftigelse og eksportindtjening.

Omkring 100.000 mennesker var i 1999 heltidsbeskæftiget i skovsektoren. Yderligere omkring 2 millioner mennesker fik delvist deres levebrød af skovene. Den samlede arbejdsstyrke i Ghana er på ca. 10 millioner mennesker (CIA, 2008).

Skovbruget bidrog i 1999 med omkring 2,3 % af Ghanas bruttonationalprodukt. Det er relativt meget sammenlignet med store skovnationer som fx Finland og Canada.

Derudover kom ca. 10 % af landets eksportindtægter fra træprodukter. Den samlede eksportværdi for træprodukter var i 2003 169 millioner US$. Kun guld og cacao giver Ghana større eksportindtægter (CIA, 2008).

Skovressourcen

Skovarealet i Ghana var i 2005 omkring 5,5 millioner ha (FAO, 2007). Det er 11 gange så meget skov som i Danmark – og det svarer til 1,25 gange Danmarks samlede landareal.

Skovenes samlede træreserve i skovene (=stående vedmasse): 321 millioner m³ træ (anslået i 2005), hvoraf 171 millioner m³ kunne udnyttes kommercielt. Det er cirka 4 gange så meget træ som i de danske skove.

Årlig hugst: 23 millioner m³ rundtræ i 2004. Det er omkring 12 gange den årlige hugst i Danmarks skove. Langt størstedelen, nemlig 20,7 millioner m³ (90 %) gik til brænde. De resterende 2,3 millioner m³ var industrielt rundtræ. Det er træ der videreforarbejdes og ender som savet tømmer og forskellige typer af pladeprodukter (FAO, 2007).

Skovtyper

De ghanesiske skove inddeles efter de økologiske zoner i landet. Den mest skovrige zone findes mod syd. Her findes den tropiske regnskov, som udgør 47 % af landets skovareal, og den fugtige tropiske skov (32 %). Mod nord findes mere tørre områder og tør tropisk skov (21 %) herunder blandt andet savanneskov.

Ændringer i skovarealet

FAO anslår at der i perioden mellem 1990 og 2000 er forsvundet ca. 120.000 ha skov om året i Ghana. Det svarer til et fald på 20 % over 10 år (FAO, 2007).

Årsagerne til skovrydningerne er komplekse. International Timber Trade Organization peger på blandt andet øget befolkningspres, fattigdom, udvidelse af infrastrukturen og økonomiske udviklingsprojekter.

Skovrydningerne sker trinvist. En rydning begynder som regel med – ofte ulovlig – overudnyttelse af et skovareal. Det sker gennem træhugst, indsamling af træ til brændsel eller svedjebrug (fældning af skov og afbrænding af jord for at inddrage jorden til landbrug eller minedrift).

Sådanne degraderede skove ryddes siden helt idet de er sårbare overfor f.eks. brand eller tørke, eller fordi der sker ulovlige bosættelser hvor skoven omdannes til anden brug af arealet.

Permanente skovarealer

I Ghana er ca. 1,6 millioner ha skov udpeget som permanente skovarealer (Permanent Forest Estate), dvs. skovområder som skal blive ved med at være skov. Det permanente skovareal består dels af produktionsskove (ca. 1,25 millioner ha) og skove der er udlagt med henblik på beskyttelse (ca. 353.000 ha).

Sådanne fredninger af udvalgte skovarealer er vigtig for at bevare særligt følsomme eller biologisk righoldige økosystemer helt uden forstyrrelser fra menneskehånd. Fredninger fungerer som beskyttelse af plante- og dyrelivet, som reserve-genbanker og biologiske museer.

Plantede skove

Omkring 99 % af Ghanas skov er naturskov, mens omkring 1 % er plantet. Ifølge FAO var der i 2003 etableret plantager på 97.000 ha.

De første forsøg med plantagedrift blev gjort allerede i 1875, men det er først indenfor de senere år at plantagedriften har taget fart. Ca. 2/3 af det samlede plantageareal, svarende til godt 60.000 ha, er anlagt i 2000-2004.

Langt størstedelen af plantagerne tilplantes med Teak (Tectona grandis).

Udover plantager til træproduktion findes der et tilsvarende plantageareal tilplantet med kokospalmer, oliepalmer og gummi.

Skovpolitik og lovgivning

Skovene i Ghana ejes af staten. Ansvaret for skovbruget ligger hos Ministeriet for Land og Skovbrug (Ministry of Lands and Forestry, MLF), der formulerer landets skovpolitik.

Derudover arbejder en række institutioner i Ghana for at skabe og udvikle rammerne for en bæredygtig udnyttelse af skovene. Vigtigst er den selvstændigt ledede Skovstyrelse, Forestry Commission (FC), som implementerer og håndhæver de nationale politikker.

Siden FNs topmøde om miljø og udvikling i Rio i 1992  har Ghana vedtaget og revideret en række politiker og love der fokuserer på skovbrugets rolle i en bæredygtig udvikling.

Politikken for Skov og Dyreliv (1994) udgør fundamentet for at udvikle en national skovressource og tømmerindustri, der er i stand til at frembringe de goder som samfundet efterspørger på en bæredygtig facon. Politikken har 5 specifikke formål:

  • at forvalte og forbedre det permanente skovareal for at sikre jord, vand og biodiversitet
  • at fremme en levedygtig og effektiv træbaseret industri
  • at fremme befolkningens kendskab til og engagement i beskyttelse af naturressourcerne
  • at fremme forskningsbaseret og teknologidrevet skovressourceforvaltning
  • at fremme udviklingen af kapacitet indenfor bæredygtig udnyttelse af skovressourcen.

Som led i implementeringen af denne politik har man udarbejdet en Masterplan for skovbruget som strækker sig frem mod 2020.

Skovdrift

Ghana har en lang tradition for skovdyrkning og planlægning, der tilgodeser den fortsatte produktion af træ (ITTO, 2006).

Skovdriften bygger på at staten udbyder hugstrettighederne til private aktører. Det sker i udbudsrunder hvor private tømmervirksomheder kan indgå kontrakter om udnyttelse af træet, de såkaldte Timber Utilization Contracts. Kontrakternes varighed går fra 1 og helt op til 40 år.

På forhånd har Skovstyrelsen udarbejdet en registrering af træerne i skoven, givet retningslinier for, hvilke træer der må fældes – hvilke dimensioner og mængder, samt opstillet andre vilkår for hugstens gennemførelse, foryngelse og sociale hensyn.

Kontraktholderen skal udarbejde en hugstplan for skoven, som inddeles i afdelinger à 128 ha (1600 m x 800 m). Skoven hugges i 40-års rotation, det vil sige at der går 40 år fra der fældes træ i en afdeling til der må fældes træer i det samme område igen.

Samtlige produktionsskove i Ghana er i dag omfattet af en skovdyrkningsplan.

Naturskove

I naturskovene, som udgør 99 % af produktionsskovene, foregår hugsten selektivt, dvs. at man kun fælder få udvalgte træer, der har opnået størrelser over en vis mindste diameter (ca. tre træer pr. ha).  Resten af træerne efterlades urørt. Skoven forynges normalt naturligt, dvs. at frø fra de efterladte træer spredes naturligt og bliver starten på den nye trægeneration. På den måde kan man fælde træ med mindst mulig skade på skoven.

Plantager

Hugsten i plantagerne sker ved renafdrift, dvs. hvor alle træerne fældes på en gang, hvorefter der genplantes på hele arealet.

Træarter

På grund af mange års kraftig hugst er der indført begrænsninger i udnyttelsen af visse eftertragtede arter, og der er arbejdet meget med at øge interessen for og anvendelsen af mindre kendte arter.

Omkring 50 træarter handles i Ghana. Blandt dem, er nogle af de vigtigste arter:

I plantagerne dyrkes altovervejende Teak (Tectona grandis) og i mindre grad Cigarkasseceder (Cedrela odorata), Yemane (Gmelina arborea) samt forskellige arter af Afrikansk Mahogni Khaya spp.

Produktion og handel

I 2003, hvor hugsten af industrielt rundtræ udgjorde 1,4 millioner m³, blev der produceret 496.000 m³ savet træ og 405.000 m³ pladeprodukter (krydsfinér og finér ).

I flere vestafrikanske lande forbruges størstedelen af træprodukterne traditionelt på hjemmemarkedet. I Ghana gik mindre end halvdelen af produktionen i 2003 til eksport, mens hovedparten af træprodukterne forbruges på hjemmemarkedet. Eksportandelen har stort set ikke ændret sig siden 2000.

Myndighederne har igennem en årrække arbejdet på at stimulere den træbaserede industri i Ghana og fremme eksporten af forarbejdede træprodukter. Siden 1997 har der været forbud mod eksport af kævler af alle arter.

Det er sket dels for at lægge en dæmper på den for høje træproduktion, dels for at holde værditilvæksten ved forarbejdningen i landet. Myndighederne kræver desuden eksportafgifter på savskåret træ, der ikke er ovntørret i Ghana.

Forsyning af ghanesisk træ til Danmark

Danmarks import af træ fra Afrika er ganske lille, mindre end 0,2 % af vores samlede træforbrug.

Ud af den samlede import af tropisk træ i 2001 på 110.000 tons, kom omkring 6.000 tons fra afrikanske lande (Miljøministeriet 2003).

Den danske import har været dalende igennem en årrække. I 1998 importerede vi 5.100 m3 træprodukter fra Ghana. I 2006 var importen reduceret til 3.100 m3 (UCBD, 2007).

Forbruget af tropisk træ er relativt lille i Danmark. Samlet er der tale om mindre end 2 % af det samlede forbrug. Vores hovedleverandører af træ er landene lige omkring os – Sverige, Finland, Tyskland samt Danmark selv.

Kilde

Denne artikel er forfattet på baggrund af ITTO: Status of Tropical Forest Management, 2005 (udgivet i 2006). Hvor ikke andet ophav er angivet stammer artiklens oplysninger således fra denne kilde.

2 kommentarer

  1. Ronnie siger:

    Hvis nu jeg vil bygge et holdbart shelter af en Ghanesiansk træ sort/art, hvad vil i forslå?

    Mvh. Ronnie H

    1. Træ.dk siger:

      Hej Ronnie. Skovbruget i Ghana byder på et væld af træarter og mange af dem har lang holdbarhed. Ghana Forestry Commission har en hjemmeside der giver overblik over landets mange træarter. Her kan man se hvilke træarter der har lang holdbarhed, som fx Afrormosia, Bubinga, Cedrela, Denya, Hyedua, Papao og mange flere. De mest holdbare træarter er dog også meget tunge og kan desuden være ret bekostelige. Se mere på http://www.ghanatimber.org/species.php

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×