Vedligeholdelse af udendørs, overfladebehandlet træ

Denne artikel omhandler grundprincipperne for vedligeholdelse af overfladebehandlet, udendørs nåletræ. Udendørs, overfladebehandlet træ skal vedligeholdes hvis den oprindelige beskyttende og forskønnende effekt skal holde.

For råd om vedligeholdelse af havemøbler af eksotisk hårdttræ henvises til artiklen Havemøbler – vedligeholdelse og opbevaring.

Formål

Formålet med vedligeholdelse er at bevare:

• smukt udseende
• slidstyrke
• vejrbestandighed
• ringe modtagelighed for smuds
• gode rengøringsmuligheder
• vandafvisende evne
• beskyttelse mod skimmel
• enkel og sikker reparationsmulighed.

Derudover giver vedligeholdelse mulighed for at skifte kulør på træværket.

Principperne for overfladebehandling

Vedligeholdelse af overfladebehandlet træ omfatter principielt de samme tiltag som overfladebehandling af nyt træ, om end de enkelte punkters indhold afviger:

1. Klargøring
2. Træbeskyttelse
3. Grunding
4. Porefyldning, forsegling eller mellemstrygning
5. Toplag, slutbehandling eller færdigstrygning

Tabel 1. Trin i vedligeholdelsen, afhængig af den eksisterendetype af overfladebehandling. Se også artiklen om overfladebehandlingsmidler.

• Note 1: Alkydoliemaling (oliebaseret maling) bør ikke stryges oven på akrylmaling eller plastalkydmaling, som begge er vandbaserede. Generelt bør det tilstræbes at bruge samme type maling ved gentagne behandlinger.
• Note 2: Ved overflader med fastsiddende, urevnet toplag vil grunding og mellemstrygning kunne udelades. Overfladen matslibes og gives ny slutbehandling.
• Note 3: Der findes midler der dækker behovet for flere af kategorierne træbeskyttelse, grunding, porefyldning og toplag på en gang. F.eks. findes der grundmalinger med træbeskyttelsesegenskaber som også fungerer porefyldende. Ligeledes kan nogle toplagsmalinger bruges som grunder og porefylder ved fortynding.

1. Klargøring

Der er en nøje sammenhæng mellem vedligeholdelsens holdbarhed og klargøringen af den gamle overflade. Jo mere grundigt du går til værks jo længere tid bærer anstrengelserne frugt.

Jo længere tid der er gået siden seneste behandling, jo mere omfattende bliver klargøringen. Hyppige behandlinger, der blot medfører tykkere og tykkere lag, vil ikke være fordelagtig.

Tilstandsvurdering

Klargøringen indledes med en tilstandsvurdering. Her gennemgås træværket for:

• fugtskader såsom rådskader i træet
• skimmel- og blåsplintskader
• revner, ridser (meget smalle revner)
• afskalninger på den gamle overfladefilm.

Samlinger, især samlinger med endetræ, giver størst risiko for skader. På vinduer er en nedadgående forskydning af underrammestykker et sikkert tegn på, at træfugtigheden har været for høj på et tidspunkt.

Årsagerne til de iagttagne skader skal opklares, så vidt det er muligt. Endvidere afgøres, om der er træ, som skal udskiftes eller “lappes” (udluses). I samme omgang tjekkes søm, skruer og beslag. Nødvendige reparationer gennemføres.

Tilstandsvurderingen og ønskede krav til resultatet af vedligeholdelsesbehandlingen er afgørende for den resterende klargøring.

Slibning

Kridering (løst pulver på overfladen), afskalninger og løstsiddende maling skal slibes ned til fast bund med sandpapir ligesom større forskelle i lagtykkelsen af den gamle film skal udjævnes. En akrylfilm og en plastalkydfilm skal altid slibes mat for at sikre vedhæftningen til den nye film.

Løstsiddende maling kan konstateres med f.eks. en ca. 20 mm bred tape. Tag 20 cm tape, tryk de 10 cm godt fast på overfladen og træk til. På de aftrukne 10 cm tape ses, om der følger løstsiddende maling med. Prøven kan også bruges til at kontrollere, om en slibning har været grundig nok, og om slibestøv er fjernet.

Rengøring

Efter slibning afvaskes med et egnet grundrengøringsmiddel. Følg brugsanvisningen på emballagen.

2. Træbeskyttelse

Steder med tegn på begyndende rådskader i træ og skimmel eller blåsplint i den gamle film behandles med et vandigt desinfektionsmiddel.

Alle steder med bart træ på flader eller i revner inklusiv steder med rådskader behandles med et egentligt træbeskyttelsesmiddel eller med et godkendt grundingsmiddel. Se overfladebehandlingsmidler.

Hvis træarten er varig, eller træet tidligere er blevet imprægneret mod trænedbrydende svampe og insektangreb, kan denne behandling udelades. Hvis træet tidligere er behandlet med et grundingsprodukt, som indeholder aktivstoffer mod trænedbrydende svampe og insekter, er genbehandling typisk ikke nødvendig, men kan overvejes.

Udfyldning

Mindre revner og ridser kan – efter desinfektion og træbeskyttelse (ikke voks- eller silikoneholdig) – nu udfyldes med en akrylfugemasse, som kan overmales. Det forudsætter dog, at der afsluttes med et dækkende toplag.

Læs etiketten med brugsanvisning før emballagen åbnes.

3. Grunding

Hvor der er nedslebet til bart træ skal der grundes med et godkendt grundingsmiddel (hvis fladen ikke er forbehandlet med et godkendt træbeskyttelsesmiddel). Se overfladebehandlingsmidler.

Læs etiketten med brugsanvisning før emballagen åbnes.

4. Porefyldning, forsegling eller mellemstrygning

Alt træ, som er grundet, skal efterfølgende behandles med et porefyldende middel for at opnå en tæt og fast bund for toplagsmidlet. Se overfladebehandlingsmidler. Brug samme type middel, som oprindeligt anvendt.

Læs etiketten med brugsanvisning før emballagen åbnes.

5. Toplag, slutbehandling eller færdigbehandling

Når bunden er tæt og fast, kan midlet til slutbehandlingen vælges, helst af samme type som den oprindelige. Dog skal man undgå slutbehandling med alkydmaling oven på gammel bund af plastalkyd og akrylplast.

Linoliemaling bør dog have en porefyldende bund af linoliemaling. Påføring skal ske mindst 2 gange.

Ved påføring af maling skal træets fugtindhold være under 18 %, og lufttemperaturen skal være over 15 °C , dog mindst 5 °C for oliemaling og mindst 10 °C for vandbaseret maling.

Undgå at påføre midlerne i direkte sol eller i fugtigt vejr. Luftfugtigheden skal være mellem 40 & 80 % relativ fugtighed.

Læs etiketten med brugsanvisning før emballagen åbnes.