"Energitræ"

Fundne emner

Der er fundet 13 resultater

Bioteknologisk gennembrud: Omvendt fotosyntese

Som de første i verden er det lykkedes forskere fra Københavns Universitet at nedbryde plantemasse ved hjælp af enzymer og sollys.

Så meget energi får vi fra træ

Træets energiandel er faldet en smule, men er med 41,3 % af den vedvarende energiproduktion, stadig langt den størst kilde til grøn energi i Danmark. Dansk anvendelse af vedvarende energi fortsætter i det hele taget sin vækst. Det skyldes især en stigning i produktionen af vindenergi og import af træpiller.

Træs energiandel øges

Energistatistik 2012 viser stort fald i energiforbrug og drivhusgasser.

Danmark kan blive selvforsynende med energitræ

Udbyttet fra skovene kan øges med mere end 30 % uden en ekstrem udvidelse af skovarealet.

Større andel træ i den danske energiforsyning

På trods af et fald i energiproduktionen med træ, så steg andelen af træ i det samlede samlede energiforbrug. Træ udgjorde i 2011 hele 45,1 % af den vedvarende energi.

Energi fra danske skove kan fordobles

De danske skove kan fordoble udbuddet af træ til energi. Og det uden at mindske hensynet til publikum, naturen og produktionen af råvarer til savværkerne.

Naturpleje: Fra udgift til indtægt med træflis

Voksende efterspørgsel på træflis giver gode indtægter på naturpleje – tidligere var der kun udgifter.

Træ sikrer Danmark vedvarende energi på rekordniveau

Træ sikrer Danmark rekordhøjt forbrug af grøn energi. Træ står nu for 47 procent af den vedvarende energi. Det viser Energistyrelsens Statistik for 2010.

Hvad kommer der ud af 1 kubikmeter træ?

Når et savværk modtager træ fra skoven bliver det meste lavet til tømmer. Men der bliver også lavet papir, fiberplader og bioenergi. Læs her hvad der typisk bliver lavet af 1 m3 træ.

Træpiller

Træpiller er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld. Alle træarter kan laves til piller, men det er typisk gran, fyr og bøg der bruges.

Brænde af gran

Der er mange myter om granbrænde og mange af dem er usande. Niels Heding er forstkandidat og seniorforsker på Skov og Landskab med speciale i energitræ og han fyrer med gran. I denne artikel gør han op med mange af myterne om granbrænde.

Står man med 1 stykke bøgebrænde og 1 stykke granbrænde der er nøjagtig lige store og indeholder samme mængde vand– så får man mest for pengene i bøgen – fordi vægtfylden er større – der er altså flere kalorier i forhold til størrelse.

Men står man med 1 kg bøg og 1 kg gran så får man mest for pengene i granbrændet fordi brændværdien er højere i gran end i bøg. Pr. vægtenhed er der altså mere varme i gran.

Og står man med en rummeter bøg og en rummeter gran så er der mest træ i gran. Det skyldes, at granbrænde er rundt og mere regelmæssigt end bøgebrænde og derfor lettere at stable tæt.

Gran er også billigere og det er lettere at stable og det betyder at granet er op til 25 % mere værd end bøg.

Standarder for biobrændsler

Ved udvikling af standarder for faste biobrændsler ønsker de europæiske lande at tilskynde til et øget forbrug af biomasse i Europa. Standarderne skal lette samhandlen mellem landene og styrke andelen af grøn energi og dermed reducere udledningen af CO2.

I den tekniske specifikation, der går før standarden, definerer man biobrændsel som “brændsel produceret direkte eller indirekte fra biomasse”, og at biomasse er “materiale af biologisk oprindelse undtagen materiale indlejret i geologiske formationer og fossileret”.

De tre hovedklasser er træ, urt og frugt.

Træ klassificeres som fast biobrændsel og efter handlet form, altså om der for eksempel er tale om flis, piller eller baller.

For de forskellige handelsformer angives en række specifikationer som skal oplyses, mens andre værdier er frivillige at oplyse. For eksempel skal indholdet af vand og aske oplyses for alle brændsler, hvorimod specifikation af brændværdi er frivillig.

I specifikationen anbefales fx at brændselspiller bør fremstilles af rent træ uden bark, og at askeindholdet ikke må overstige 0,7 vægtprocent.

I Danmark skal standarden godkendes af Dansk Standard. Forfatterne opfordrer fremtidige brugere til at få indflydelse på arbejdet ved at henvende sig til Dansk Standard

Brænde

Læs om håndtering af brænde og om forbrænding, opmåling, tørring, træarternes egenskaber og udviklingen i Danmarks skovareal.

Se flere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have seneste viden om træ?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Jeg accepterer at trae.dk må opbevare mit navn og email, overføre det til mailplatformen Mailchimp, samt sende mig information og nyheder via e-mail.