Træleksikonet Masser af viden om træ

Douglasgran

Resumé:  Douglasgranens stammer fra området langs Stillehavet fra Californien i USA til British Columbia i Canada. Den blev indført i det danske skovbrug i 1860erne. Douglasgran kan i Danmark opnå samme højde som rødgran dvs. maksimalt 40 meter og 1 meter i diameter. Efterspørgslen på douglasgran er stigende i Danmark pga. kerneveddets naturlige holdbarhed og fordi det kan fås i store dimensioner uden knaster. Store dimensioner kan bl.a. bruges til eksklusive gulve, skibsmaster og møllevinger.

Forfatter: Teknologisk Institut - Træteknik redigeret af trae.dk Adressen på dette dokument: http://www.trae.dk/Dokumenter/ Dokument.asp?DokumentID=120

Navne

• Dansk: Douglas
• Latin: Pseudotsuga menziesii Mirb. Franco
• Engelsk: Douglas fir (USA: Oregon-pine er en speciel kvalitet)
• Tysk: Douglasie

• Fransk: Douglasié

Douglasgran udtales ”duglasgran” på dansk, og i daglig tale siger man bare douglas. Træarten har sit navn efter botanikeren David Douglas som tog frø med hjem til Storbritannien i 1825-27. Man ser tit douglasgran under navnet Oregon Pine. Det er betegnelsen for savet træ der er importeret fra USA.

Figur 1.  Douglasgranens naturlige udbredelsesområde. Kilde: Teknologisk Institut.

Til toppen

Geografisk udbredelse

Douglasgranens naturlige udbredelsesområde er langs Stillehavet fra Californien i USA til British Columbia i Canada. Den er altså ikke naturligt hjemmehørende i Danmark.

Den er også plantet over hele Vesteuropa, i Norge og Sverige dog kun i det sydligste. De første douglasgraner blev indført til Danmark i Forstbotanisk have i Charlottenlund i 1851. De første skovplantninger skete i slutningen af 1860’erne på Langesø.

Douglas indgår i skovtællingen 2000 under driftsklassen: Andre nåletræarter, som udover douglas består af lærk, hvidgran, omorika, thuja, mv. Disse udgør 24.000 ha ~ 4,9 % af skovarealet i Danmark.

Til toppen

Træets udseende

Nåle

Nålene er 2-3 cm lange friskgrønne og bløde. De kan kendes på to lysegrønne striber på undersiden og en fure på oversiden.

Bark

Den unge bark er gråbrun med mange harpiksblærer. Men som man kan se på Figur 1 bliver den med alderen mere skorpet, korkagtig og brun. Man kan ane den lysebrune farve i bunden af furerne.

Figur 2. Barken bliver skorpet med alderen. På gode jorde, som her i Silkeborgskovene sår douglas let sig selv.

Frugt

Frøet er 5 mm langt og på frøet sidder en vinge. Koglerne er 5-10 cm og ca. 3 cm tykke og hænger nedad. De kan kendes let på de spidser der rager ud mellem kogleskællene – de ligner slangetunger.

Figur 3. Douglaskogle. Douglas er særlig let at kende på koglerne, fordi trefligede spidser rager ud mellem dækskællene. Foto: Janne Bavnhøj.

Til toppen

Træets vækst og størrelse

I Nordamerika findes douglasgran almindeligvis med højder på 50-65 meter, men den kan blive mere end 90 meter med stammediameter op til 4,7 meter.

I Danmark opnår douglasgran traditionelt samme højde som rødgran dvs. maksimalt ca. 40 meter og 1 meter i diameter. Den gror på mange forskellige jordbundstyper, men trives bedst på de lettere, grusede jorde. I Danmark står de mest imponerende bevoksninger i Silkeborgområdet og på Langesø. Enkelte individer kan imidlertid opnå endnu større højde, læs om dette under PS! Hvor er Danmarks højeste træ ?

Som hos granarterne sætter douglasgran grene i grenkranse. Stammeformen kan være noget bugtet, men fra de store nordamerikanske træer kan opskæres store dimensioner med længder over 20 meter, som er fri for knaster, har rette fibre, fine årringe og er tunge i veddet.

Stormfald

Helt op til 50 års alderen har Douglas svært ved at stå fast i stærk vind. Men ældre træer er mere stormsikre. Douglas regnes for at være mere stormstabil end rødgran.

Til toppen

Veddets udseende og struktur

Veddet har tydelig markering af årringe. I tør tilstand adskiller den gulbrune kerne sig tydeligt fra den hvidlige til uldgrå splint. Veddet har stort indhold af harpiks og garve-stoffer.

Opskåret træ er vanskeligt at skelne fra lærk. Splintved fra douglasgran er dog normalt betydeligt bredere end fra lærk. Splintvedsbredden bliver normalt 5 cm. 

Figur 4 (Kilde: Træsamlingen, ukendt årstal)

Figur 5 (Kilde: Træsamlingen, ukendt årstal).

Til toppen

Naturlig varighed

Splintveddet er ikke holdbart. Kerneved af douglas holder i op til 50 år hvis man sætter det op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand.

Kernetræ af douglas fra Europa har moderat til mindre naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 3-4 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Kerneved fra nordamerikansk douglasgran varighedsklasse: 3 (moderat varig). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst. 

Til toppen

Bearbejdelighed

Bearbejdningsegenskaberne er gode, men slitage af skærende værktøjer er dog noget større end ved bearbejdning af skovfyr.

I kontakt med jern og fugt opstår let misfarvning, som ligner blåsplint.

Til toppen

Overfladebehandling

Almindelig overfladebehandling giver ikke anledning til problemer, dog kan forekomme harpikslommer. Disse kan give kraftige lokale harpiksudsvedninger.

Som alt andet træ vejrgrånes douglasgran i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning af træoverfladen. Se tillige overfladebehandling af træ.

Til toppen

Limning

Limning af douglasgran giver normalt ikke anledning til problemer.

Til toppen

Imprægnerbarhed

Douglas kan opnå klassemærke for imprægnering i følgende imprægneringsklasser:

Figur 6 (Kilde:Teknologisk Institut, ukendt årstal)

Mærkerne er udstedt af Nordisk Træbeskyttelses Råd (NTR). Læs mere om standarder for træbeskyttelse.

Douglasgran er klassificeret i imprægnerbarhedsklasse: Kerneved: 4 (ekstrem vanskelig imprægnerbart) og splintved: 2-3 (moderat til vanskelig imprægnerbart) i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995).

Til toppen

Hvad bruges douglas til?

Douglasgran er en af de mest anvendte træarter i USA og Canada, bl.a. på grund af de store knastfrie dimensioner træet kan leveres i.

Et meget vigtigt og stort anvendelsesområde er finér og krydsfinér, således er konstruktionskrydsfiner hyppigt lavet af douglasgran. Træet bruges ligesom rødgran meget til planker, tømmer, ind- og udvendigt snedkeri, samt til paller, stolper og papirmasse.

Efterspørgslen på douglasgran er stigende i Danmark pga. kerneveddets naturlige holdbarhed og fordi det kan fås i store dimensioner uden knaster. Store dimensioner kan bl.a. bruges til eksklusive gulve, skibsmaster og møllevinger.

Douglasgran er meget let at kløve og er derfor let at lave til brænde.

Til toppen

Fysiske og mekaniske egenskaber

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for fysiske- og mekaniske egenskaber fundet i litteraturen for douglasgran af europæisk herkomst. Den naturlige variation i ved gør, at spredningen på de angivne tal er meget stor.

Til toppen

Douglasgran, europæisk herkomst:

Til toppen

Læs mere

På Træ Er Miljø

• Skovdriften og miljøet
• Skove i Danmark

Litteratur

Bøger

• Anbefalede plantenavne. Find den på www.gads-forlag.dk. Læs også artiklen om Trænavne med 6000 år på bagen
• Skove og plantager 2000. Bestil den hos Danmarks Statistik 
• Skoven og dens dyrkning 
• Gyldendals Farveflora.  Køb den hos Gyldendal
• Møller, P.F. og Staun, H. ”Danmarks træer og buske”, Politiken 2001
• Skov- og Naturstyrelsens Træartspolitik, 1999. Bestil den hos Skov- og Naturstyrelsen.
• W.E. Brown: Timbers of the world no. 6. Timber research and development association. Buckinghamshire HP14 4ND England 1978
• Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening 1965.  Dansk Skovforening
• Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut 1988
• F. Kollmann: Technologi des Holzes. 1951

Håndbøger om træ

• F. Y. Henderson: A handbook of softwoods. Building Research Establishment (BRE). Watford WD2 7JR England 1986
• Træbranchens Oplysningsråd: TRÆ 35: 52 Træarter. Køb TOPs håndbøger på trae.dk
• Træbranchens Oplysningsråd: TRÆ 12: 12 træarter i Skandinavien. Træbranchens Oplysningsråd 1963
• Villy E. Risør: Træhåndbogen. Borgen 2003 2. udgave 407ISBN 87-418-2845-3. Bogguide.

Standarder, normer, regler, love m.m.

• DS/EN 350-2:1995 Holdbarhed af træ og træbaserede produkter, - Naturlig holdbarhed af massivt træ. Dansk Standard 1995

Tidsskrifter

• Skov- og Naturstyrelsen & Danmarks Statistik : Skove og plantager 1990. Skov- og Naturstyrelsen & Danmarks Statistik 1993. Skov- og Naturstyrelsen.
• Julius B. Boutelje & Rune Rydell: Träfakta, 44 träslag i ord och bild. Trätek - Stockholm Publ. nr. 8604028, Trätek - Stockholm 1995

^{_{Artiklen er sidst redigeret i april 2006 og opdateringen er finansieret af Produktudvklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen}}

Hjælp trae.dk

Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre. Skriv til info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler. Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden

--------

Trae.dk - Danmarks  træportal

Til toppen

Dansk Skovforening - Dansk Træforening - Danske Træindustrier - Miljøstyrelsen
Skov- og Naturstyrelsen - Træets Arbejdsgivere - Træinformation
Forbundet Træ-Industri-Byg - Trælasthandlerunionen.