Holdbarhed – Valg af træ

Træs naturlige holdbarhed

Levetiden for træ er praktisk talt ubegrænset hvis det opbevares under de rette forhold.

Gamle træbygninger i vores Nordiske nabolande har vist at selv udendørs placeret træ kan holde i adskillige hundrede år. Et tørt klima gør nemlig sit til at forlænge holdbarheden. I Danmark er det nødvendigt at tage højde for træets naturlige varighed, hvis det skal anvendes til udendørs formål.

Særligt ved brug af træ i kontakt med jord eller med havvand bør træets naturlige varighed overvejes.

Forskellene i de forskellige træarters varighed skyldes karakteristika i veddet og vedcellernes opbygning.De mest almindelige årsager som fremmer veddets holdbarhed er følgende:

  • Cellerne i kerneveddet fyldes med kernestoffer som virker hæmmende på svampevækst. Kendes fra f.eks. fyr, og douglas.
  • Cellerne i kerneveddet fyldes med ”tyller” som vanskeliggør vandindtrængning og dermed svampevækst. Kendes fra f.eks. eg.
  • Åbninger (porer) mellem cellerne holdes lukkede hvorved vandindtrængning og dermed svampevækst forhindres. Kendes fra f.eks. gran.
  • Endelig giver en generel høj densitet i træet også lidt længere holdbarhed, idet skadevolderne må nedbryde mere materiale, hvilket tager længere tid end for en tilsvarende let træart.

Nogle af træarterne kombinerer flere af de nævnte karakteristika og opnår derved en særlig lang holdbarhed. Eksempler på dette er lærk og eg, som begge har både vandforhindrende mekanismer og kemisk modstandsdygtighed. Derfor er de blandt de mest varige træarter der vokser herhjemme.

Derimod har en træart som bøg normalt  ingen anden fordel end tungt ved. Bøg nedbrydes derfor hurtigt og bør derfor primært anvendes indendørs.

Tips ved brug af træ udendørs

Ved anvendelsen af tilskåret, ubehandlet træ udendørs gælder følgende tommelfingerregler (Kilde, Vestergaard 1997):

  • Over jord har en tynd dimension hyppigt længere holdbarhed end en tyk
  • I jord er det lige omvendt
  • Hyppigt er tungere træarter mere holdbare end lettere, især de mørkere træarter
  • Kerneved er mere holdbart end splintved.

Vejledende levetider for trædele

Nedenstående tabel angiver vejledende levetider for trædele anvendt i respektive brugsklasser ved udendørs brug. Tabellen er udarbejdet med specielt sigte på trædele, som de typisk indgår i en støjskærm af træ (Kilde, Vestergaard 1997). Tabellens beskrivelse af brugsklasser er derfor rettet mod netop dette anvendelsesområde.

Tabellens angivelse af levetider kan dog benyttes for lignende udendørs anvendelser af træ. Angivelserne af levetider har udgangspunkt i langvarige engelske undersøgelser (Kilde: Smith et al, 1996), standarden DS/EN 350-2 samt erfaringsmateriale.

Med hensyn til de angivne levetider tages forbehold for: Trækvalitet, tværsnitsdimensioner, konstruktionens udformning og lokale forhold.

Levetiderne er angivet for ubehandlet kernetræ. Splinttræ fra alle træarter er klassificeret som “ikke holdbar”, jf: DS/EN 350-2.

Relationer mellem brugsklasser* og træarters naturlige holdbarhed (Kilde: Vestergaaard 1997).

 

Beskrivelse af konstruktionsdele Holdbarhed og træart (kerneved)
DS/EN 335 < 5 år 5 – 10 år 10 – 15 år 15 – 20 år > 25 år
Brugsklasse 4*
Stolper og skørtbrædder med jordkontakt og vedvarende opfugtning. Stolper, uden jordkontakt, med risiko for hyppig opfugtning og langsom udtørring. Udvendig beklædning (max. tykkelse 25 mm) uden ventileret bagside.
Ask
Bøg
El
Elm
Poppel
Douglas
Rødgran
Skovfyr
Sitkagran
Lærk
Thuja
WRC
Redwood
Eur. egImprægneret
træ i NTR klasse A
Brugsklasse 3*
Løsholter med risiko for lejlighedsvis, begrænset opfugtning og relativ hurtig udtørring.Udvendig beklædning (max. tykkelse 25 mm) med ventileret bagside.
Ask
Bøg
El
Elm
Poppel
Douglas
Rødgran
Skovfyr
Sitkagran
Eg
Western Red Cedar
Redwood
Lærk
ThujaImprægneret
træ i NTR klasse
A og AB
Brugsklasse 2*
Afdækket overligger med risiko for lejlighedsvis, begrænset opfugtning og relativ hurtig udtørring
Ask
Bøg
El
Elm
Poppel
Eg
Western Red Cedar
Redwood
Douglas
Lærk
Thuja
Rødgran
Skovfyr
SitkagranImprægneret træ i NTR klasse
A og AB

 

* NB. Anvendelsesklasserne i “Norm for trækonstruktioner” (Kilde: DS 413) har ikke samme afgrænsning, som de biologiske brugsklasser defineret i DS/EN 335. Anvendelsesklasserne 1 og 2 modsvarer tilsammen brugsklasse 2. Anvendelsesklasse 3 modsvarer brugsklasserne 3 og 4 samt NTR-træbeskyttelsesklasserne B, AB og A i (Kilde: NTR Dokument nr. 1 1998). Det skal bemærkes, at betegnelsen “brugsklasse” nu har afløst den tidligere betegnelse “risikoklasse”.

Andre forhold ved valg af træ

Ved valg af træ til konstruktioner, der bliver udsat for klimatiske og biologiske påvirkninger, skal der udover træartens naturlige holdbarhed bl.a. tages stilling og hensyn til:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.

×