Træleksikonet
Masser af viden om træ

Ask

Resumé: 
I rækken af beskrivelser af udvalgte træarter omtales her udbredelse, karakteristika og tekniske egenskaber for ask. Ask har sammensatte blade, den kan blive op til 60 meter høj og vokser bedst på dyb muldjord med god vandbevægelse. Ask er naturligt forkommende i Danmark og er et almindeligt skovtræ, der oftest optræder i blandingsbevoksninger. Veddet er gullig hvidt, men kan også være brunt i form af brunkerne. Ask er en tung og hård træart. Træet bruges bl.a. til møbler, gulve og legetøj. Ask er godt brænde.

Forfatter:
Teknologisk Institut - Træteknik redigeret af trae.dk

Adressen på dette dokument:
http://www.trae.dk/Dokumenter/
Dokument.asp?DokumentID=109

Navne

Plantedirektoratet anbefaler navnet "almindelig ask", men i daglig tale kaldes arten for ask - et ord der er mere end 2000 år gammelt. Ask tilhører olivenfamilien (Oleaceae).

  • Dansk: Almindelig ask
  • Latinsk: Fraxinus excelsior L.
  • Engelsk: Ash
  • Tysk: Esche
  • Fransk: Frêne

Slægtsnavnet Fráxinus er et gammelt nordisk ord for vikingeskib. Vikingerne blev kaldt for ask-mænd. Den nordiske mytologi fortalte, at hele verden var et kæmpestort asketræ – Ask Yggdrasil.

Til toppenTil toppen

Geografisk udbredelse

Eg og ask har stort set samme naturlige udbredelse i Europa og forekommer oftest i blandingsbevoksninger.

Figur 1 Kilde: Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning.

Ved den danske skovtælling i 2000 var der 13.000 ha med ask i de danske skove. Det svarer til ca. 2,7 % af skovarealet. De danske skove tælles hver 10. år og siden 1990 er der kommet 3000 ha mere ask .

Ask er en hjemmehørende træart, dvs. den forekommer naturligt i Danmark. Og det har den gjort de sidste 9200 år.

Til toppenTil toppen

Træets udseende

Blade

Asken har sammensatte blade med et ulige antal småblade – typisk 9. Blade med ulige antal småblade kalder man uligefinnede. Der kan være 9-15 småblade. Træet springer først ud omkring 1. juni. 

Et askblad
Blad fra ask
Dette er ét blad. Et askeblad er sammensat dvs. det består af småblade.
Foto: Janne Bavnhøj

Ask har både hun- og hantræer og træer der har begge køn. I skovbruget foretrækker man hantræer fordi de ikke grener sig så meget og derfor giver bedre trækævler.

Ask i blomst
Ask i blomst
Ask springer sent ud i forhold til andre træarter. Normalt udspring er i slutningen af maj.
Foto: Janne Bavnhøj

Ask med frugter.
Frugt
Askens frugter en nød der er omsluttet af en vinge, som spredes med vinden. Om sommeren er vingen grøn og om efteråret bliver den brun som vist her. De brune frugter bliver siddende om vinteren
Foto: Janne Bavnhøj

Bark

Indtil træet er 30 - 40 år er barken glat. Derefter skifter barken karakter til en skorpebark med tætte dybe revner.

Endeknop på ask
Knop
Ask er let at kende på de sorte knopper.
Foto: Janne Bavnhøj

Til toppenTil toppen

Vækst og størrelse

Højde og alder

I Danmark er ask målt op til 40 meter i højden og 1 meter i diameteren. Modne askebevoksninger bliver 25 - 30 meter høje med en knastfri stamme på 10 - 15 meter og en stammediameter på 0,6 - 1,5 meter.  I skovdriften fælder man typisk ask når det er mellem 60-80 år. Ask kan blive 2-300 år.

Voksested

Ask kan vokse på de fleste jordbundstyper og vandmængder. Men som træ i skoven der skal producere god kvalitet af veddet, vokser ask bedst på dyb muldjord med underlag af lerjord og med god bevægelse i grundvandet.

Veddets udseende og struktur

Splint- og kerneveddet kan ikke umiddelbart skelnes på farven. Både splinten og kernen har en gullighvid kulør, men splinten er bred. I gamle træer kan forekomme en brunlig til sortbrun eller olivenfarvet falsk kerne som kaldes brunkerne (vådkerne). Brunkerne har ikke betydning for træets styrke, kun for udseendet. Læs om brug af brunkernet ask.

Her ses gulvplankerne af brun ask.
Gulv af brunkerne ask
Gulv lavet af ask med brunkerne.
Foto: Søren Fodgaard

Veddet er, som hos eg, tydeligt ringporet med grove porer i vårveddet og fine porer i høstveddet.
Ringpore i ask
Ringpore
Her kan man tydeligt se at porerne sidder i ringe.
Foto: Janne Bavnhøj

Ved spejlskæring (radialt skåret træ) giver dette tilsammen med den tydelige kulørforskel mellem vår- og høstveddet, asketræet et livligt og dekorativt udseende.

 

 

Tværsnit af ask
Tværsnit af ask
Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik.
Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Må kun bruges med skriftlig tilladelse derfra.

 

Til toppenTil toppen

Naturlig holdbarhed

Splintveddet er ikke holdbart. Hvis kerneved fra ask sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed på 15 - 60 år.

Kerneveddet indeholder ikke beskyttende bistoffer og er derfor ikke særlig holdbart i kontakt med jord. Kernetræ af ask har derfor ringe naturlig holdbarhedmod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 5 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst. Denne holbarhed svarer til rødkerne af bøg, ahorn, dunbirk og bævreasp.

Til toppenTil toppen

Hvad bruges ask til?

Ask er en relativ tung og hård træart med gode mekaniske egenskaber. Specielt har asketræ stor sejhed, som udnyttes i bl.a. sportsrekvisitter, redskaber og skafter, gulve, bundgarnspæle, legetøj, lister, møbler og finér.  Ask er den bedst egnede løvtræart til spånplader.

I oldtiden brugte man ask til skafter, vogne, stiger, spyd og buer. De første flyvemaskiner blev bygget af asketræ.

Til toppenTil toppen

Bearbejdelighed

Ask er relativ let at bearbejde og værktøjsslitage er middel. Træarten er velegnet til formspænd og til stukkede emner.

Til toppenTil toppen

Overfladebehandling

Asketræ kan overfladebehandles med midler egnede til lyse træarter og giver i almindelighed ikke anledning til problemer. Der er dog risiko for blærer i malingfilmen over porerne, hvis hærdningen foregår ved høje temperaturer.

Som alt andet træ vejrgrånes ask i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning.

Til toppenTil toppen

Limning

Limning af ask giver ikke anledning til problemer.

Til toppenTil toppen

Imprægnerbarhed

Ask er moderat/let at imprægnere. Dvs. ask er i imprægneringsklasse 2 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995).

Til toppenTil toppen

Fysiske- og mekaniske egenskaber

Ask er en relativ hård træart. Vægten kan variere, men middelvægten er ca. 650 kg/m³. Derfor er det også godt træ til brænde.

Asketræ har såkaldt tør kerne, hvilket betyder at friskt asketræ indeholder mindre vand end mange andre træarter. Derfor kan ask brænde selvom det er friskt.

Af den grund er det dog ikke tilrådeligt at fravige de generelle retningslinjer for brændefyring, herunder især at brændet ikke må have et fugtindhold på over 18 % før brændes af i brændeovnen. Alt brænde med fugtindhold over 18 % giver risiko for partikelforurening og løbesod når det afbrændes, også brænde af ask. Sørg derfor altid for at fyre med tørt brænde. 

Hvis man tog en kubikmeter massivt vedstof ville det veje 1500 kg/m3. Men træet indeholder luft og bistoffer og derfor vejer alle træarter mindre en 1500 kg/m3. Ask er i den tunge ende af de danske træarter, med samme middelværdi som eg.

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for asks fysiske og mekaniske egenskaber anført i litteraturen. Den naturlige variation i veddet er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

Parameter

Enhed

Densitet:

Tørrumvægt (beregnet)

520-780 kg/m³

Lufttørt ~ 12%: jf. EN 350-2

550-680-800 kg/m³

Svind fra frisk træ til absolut tørt: /11/

Radialt

5,0 %

Tangentialt

8,0 %

Volumen

13,2 %

Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:

Trækstyrke i fiberretningen

165 MPa

Trykstyrke i fiberretningen

38 - 58 MPa

Bøjningsstyrke i fiberretningen

80 - 120 MPa

Elasticitetsmodul i fiberretningen

8.300 - 13.400 MPa

Hårdhed, [Janka] i endetræ

76 MPa

Bevoksning med ask.
Bevoksning med ask.
Foto: Søren Fodgaard

Til toppenTil toppen

Kilder til denne artikel

Anbefalede plantenavne www.gads-forlag.dk/gads-forlag/db_produkt.asp?id=137032 læs også artiklen om Trænavne med 6000 år på bagen

Skove og plantager 2000 www.dst.dk/publikation.aspx?cid=3132

Skoven og dens dyrkning www.trae.dk/Litteratur/Litteratur.asp?LitteraturID=363

Gyldendals Farveflora.  Køb den hos Gyldendal

TRÆ 50 – kvalitet og egenskaber - www.trae.dk/Dokumenter/Dokument.asp?DokumentID=598.

TRÆ 49 – 58 træarter www.trae.dk/Dokumenter/Dokument.asp?DokumentID=541

Julius B. Boutelje & Rune Rydell: Träfakta, 44 träslag i ord och bild. Publ. nr. 8604028, Trätek - Stockholm, 1995.

R. H. Farmer: Handbook of hardwoods. Building Research Establishment (BRE). WC1V 6HB London, England, 1972.

W.E. Brown: Timbers of the world no. 6, Timber research and development association. Buckinghamshire HP14 4ND England, 1978.

DS/EN 350-2:1995 "Holdbarhed af træ og træbaserede produkter, - Naturlig holdbarhed af massivt træ". Dansk Standard, 1995.

Villy E. Risør: Træhåndbogen. Forlaget Ivar, Teknisk Litteratur. København, 1966.

Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut 1988.

Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening København, 1965.

F. Kollmann, Technologi des Holzes, Berlin, 1951.

Artiklen er sidst redigeret i august 2005 og opdateringen er finansieret af Produktudvklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen

  Hjælp trae.dk
  Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre.
Skriv til
info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler.
Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden
  --------
Trae.dk - Danmarks  træportal 

Til toppenTil toppen

Træ Er Miljø
3F - Brancheforeningen Danske Byggecentre - Dansk Skovforening - Dansk Træforening
Danske Træindustrier - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning - Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen - Træ- og Møbelindustrien - Træinformation