Forskellige træers evne til at optage CO2
Forskellige træers evne til at optage CO2
“Træer optager og lagrer CO2, som frigives igen ved træets død eller afbrænding. Men hvor stor en mængde CO2 er et træ egentlig i stand til at optage, og er der forskel på de forskellige træsorters evne til at optage CO2? Er der f.eks. forskel på nåletræer og løvtræer?”
Sådan indledes en artikel på ingeniøren.dk hvor læserne kan indsende spørgsmål til ’SPØRG SCIENTARIET’
Til at svare på spørgsmålet har ingeniøren.dk fået hjælp fra Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet, KU og siden 2005 medansvarlig for Danmarks Skovstatistik.
Thomas Nord-Larsen svarer følgende:
Kulstof kan bindes i flere hundrede år
“Ja, det er rigtigt, at træer som en del af fotosyntesen optager CO2 i lighed med alle andre grønne planter. Kulstoffet bindes i træets løv, grene, stamme og rødder i form af cellulose og andre organiske forbindelser. Træerne har i forhold til andre grønne planter en særlig betydning for lagringen af CO2, og derved for modvirkningen af klimaforandringer, da træerne kan binde kulstoffet i flere hundrede år. De fleste andre planter visner om efteråret, hvorefter plantedelene rådner og det bundne kulstof atter frigives som CO2” siger Thomas Nord-Larsen.
Stor forskel på træer
Thomas Nord-Larsen fortsætter:
”Der er stor forskel på, hvor meget det enkelte træ kan binde af CO2. Mængden afhænger af træets størrelse og dets rumtæthed. Eksempelvis vil en stor rødgran med en diameter i brysthøjde på 50 cm og en højde på 26 m binde kulstof svarende til ca. 2,2 tons CO2-ækvivalenter. En tilsvarende bøg vil binde 4,3 tons CO2-ækvivalenter. De største bøgetræer kan dog blive langt større end de største rødgranner og derfor binde langt mere CO2.”
Bedste CO2-bindere
Thomas Nord-Larsen svarer også på hvilke træarter der er de bedste CO2-bindere:
”De fleste nåletræer vokser hurtigere end løvtræerne. Således er en almindelig tilvækst for rødgran 14 m3/ha/år i gennemsnit over en omdrift, mens den er 10 m3/ha/år for bøg. Dette giver en årlig binding på 18 og 12 tons CO2/ha/år for hhv. rødgran og bøg. ”
Omdriftstiden har betydning
”Imidlertid er omdriftstiden (dvs. tiden fra plantning til hugst) for rødgran 50-70 år, mens den for bøg almindeligvis er over 100 år. Således binder en bøgbevoksning kulstoffet over en længere periode, og der vil i reglen være mere kulstof bundet i en bøgebevoksning. I Danmark er den gennemsnitlige kulstofmængde i rødgranbevoksninger svarende til 232,1 tons CO2/ha, mens den for bøgebevoksninger er 481,8 tons CO2/ha.”
Træ i bygninger og møbler lagrer også kulstof
Thomas Nord-Larsen forklarer også, at træ-kulstof kan lagres andre steder end i skoven:
”Det afgørende er imidlertid ikke kun størrelsen af lagret i skoven. Træer der fældes i skoven bruges i byggeriet og industrien samt til produktion af energi. Når træ anvendes i en bygning eller i møbler lagres kulstof i produkterne over meget lange tidsrum og erstatter materialer som stål og beton, der er meget energikrævende at fremstille.”
Træ erstatter fossile brændsler
Slutteligt forklarer Thomas Nord-Larsen hvad der sker, hvis træerne i skoven ikke fældes:
”Når træ afbrændes, erstatter den producerede energi en tilsvarende mængde energi fra afbrænding af olie, naturgas eller kul, der ville lede til en udledning af CO2. Hvis træerne i skovene ikke fældes, vil de efterhånden dø en naturlig død og den samlede CO2 lagring på et tidspunkt modsvares af den samlede udledning fra nedbrydningen af det døde ved.’’
Kilde:
Spørgsmål til Træ Er Miljøs Brevkasse
Hvis du har spørgsmål om træ og træer, som du ikke selv kan finde svar på, så kan du sende dit spørgsmål til Træ Er Miljøs Brevkasse. Så vil Træ Er Miljøs medarbejdere efter bedste evne forsøge at finde et godt svar.
Se mere under Træ Er Miljøs Brevkasse