Fremtidens skov – anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg

0

Af -

Skov kan meget mere end man tror

Onsdag den 22. juni afleverede Skovpolitisk Udvalg sin rapport om fremtidens skov til miljøminister Karen Ellemann. Det skete ved en ”skovtur” på Christiansborg, hvor udvalget i dagens anledning flyttede skoven indenfor

På et skovturstæppe med et leje af bøgegrene overrakte formanden for udvalget Erik Bisgaard Madsen den samlede rapport med 39 anbefalinger til ministeren.

’Skov kan meget mere, end man tror. Udover at bidrage positivt til klima og energi vil mere skov øge biodiversiteten herhjemme, give en bedre grundvandsbeskyttelse og mere friluftsliv’, siger Erik Bisgaard Madsen.

Styrk bæredygtig produktion og øget forbrug af træ

Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid – men i dag får skoven slet ikke den opmærksomhed, den fortjener. Derfor er en af vores anbefalinger, at Danmark prioriterer forskning og formidling af bæredygtig produktion og forbrug af træ og skovprodukter. Det vil være med til at åbne danskernes øjne for skovens potentiale og samtidig sætte gang i udviklingen af endnu flere spændende træ- og skovprodukter’, siger Erik Bisgaard Madsen.

For at sætte gang i træforbruget anbefaler udvalget blandt andet at igangsætte et dansk træbyggeprogram. Læs mere på trae.dk om andre nationale initiativer for at fremme træforbruget (Sverige og Frankrig)

Skov kan løse fremtidens udfordringer

Skovpolitisk Udvalg har gennem det sidste år arbejdet med at afklare, hvordan mere skov i Danmark kan løse en lang række af fremtidens udfordringer.

Rapporten kommer med konkrete bud på, hvordan skov kan give bedre klima, bidrage med mere energi og træprodukter, give bedre natur og mere friluftsliv.

De samlede anbefalinger kan læses på Fremtidens skov – anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011.

Fakta om Skovpolitisk Udvalg

Titlen på den nye rapport er ”Fremtidens skov – anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011”.

Skovpolitisk Udvalg er nedsat af miljøminister Karen Ellemann og har repræsentanter fra Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne, Hedeselskabet, Landbrug & Fødevarer, Træets Arbejdsgivere, Dansk Træforening, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfrednings-forening, fællesrepræsentant for WWF, Verdens Skove og DOF, Hans Okholm, Kristian Stenkjær, Skov & Landskab (Københavns Universitet) samt DMU (Århus Universitet).

Friluftsrådet er udtrådt af udvalget den 28. april 2011.

Desuden har Naturstyrelsen og Klima- og Energiministeriet deltaget i udvalgets arbejde.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×