Tags:

Mere nuanceret billede af træs hygiejniske evner

0

Af -

Artiklen er tidligere bragt i tidskriftet Træ og Industri februar 2001 – 2

Sammendrag af artikel bragt i Holz-Zentralblatt af Annett Schönwälder, Braunschweig med flere.

Historien

De steder i vort moderne samfund hvor der særlig lægges vægt på renhed, sterilitet, smittehæmning og smittenedbrydning har træ i de senere år tabt markedsandele til fordel for kunststoffer. Det gælder ikke alene i Danmark men i næsten alle rige lande at sundhedsmyndighederne med bekendtgørelser og retningslinier begrænser anvendelsen af træ særlig indenfor næringsmiddelindustrien.

Træ har en meget lang tradition for anvendelse indenfor næringsmiddelindustrien ved forarbejdning, emballage og transport.

Myndighederne har støttet sig til et stort antal publikationer, der påviser dårlige hygiejniske egenskaber ved at bakterieantallet på træoverflader er højere end på rustfrit stål og kunststof. Træ er derfor allerede i stort omfang udskiftet med kunststoffer eller på vej til at blive det overalt i næringsmiddelindustrien. Publikationerne baserer sig på undersøgelser der kun i meget beskeden omfang omtaler træs naturlige hygiejniske egenskaber, hvilke træarter der er undersøgt og forsøgsbetingelserne i det hele taget.

I 1993 offentliggjorde Food Research Institute i Wisconisin, USA en undersøgelse med det overraskende resultat at skærebrædder af træ har væsentlig bedre hygiejniske egenskaber end kunststof.

Dette undersøgelsesresultat blev i nogle forskerkredse mødt med stor skepsis og det satte nye undersøgelser i gang særlig i Tyskland mens det i andre kredse blev anset som en kærkommen chance til at få træs hygiejniske egenskaber undersøgt til bunds (i Norden gennem Nordic Wood projektet: Træ i næringsmiddelindustrien).

Nye undersøgelser

Men nu viser nye videnskablige og veldokumenterede undersøgelser i laboratorier og i industrien at en række træarter herunder særlig fyr men også eg og lærk har gode antibakterielle egenskaber. Det er Biologiske Bundesanstalt für Land- und Forstwirtschaft i Braunschweig som bla. står for en række nye og omfattende undersøgelser og firmaet Gustav Wilms Holzverpackungen i Bad Essen-Barkhausen har udviklet specielle hygiejniske træpaller med tilhørende vaske- og tørremetode, som følges med mikrobiologiske undersøgelser og koordineres af det tyske institut for levnedsmiddelteknik i Quakenbrück. Men også nyere undersøgelser andre steder viser samstemmende at træs antibakterielle virkning kan forklares dels med træs porøse og hygroskopiske evne til at suge vand/fugt ud af bakterierne hvorved de dør på grund af kemiske og bakteriedræbende stoffer i træet.

Undersøgelserne fra Biologiske Bundesanstalt für Land- und Forstwirtschaft omfatter de hygiejniske egenskaber hos massive træoverflader og savsmuld fra træarterne: Fyr, gran, lærk, ahorn, bøg og poppel. I undersøgelsen indgår også kunststoffet polyethylen til sammenligning. Forsøgsmaterialerne blev bragt i kontakt (podet) med colibakterier (Echerichia coli) og hønsegylle bakterier (Enterococcus faecium) og deres vækst blev målt under forskellige forsøgsbetingelser.

Forsøgsresultater

For savsmuld kan det konstateres at bakteriernes overlevelse på de 6 træarter er meget forskellig. Under samme forsøgsforhold (begyndelseskimtal og fugtighed) var reduktionen i kimtal størst ved fyrretræ, men også eg, lærk og gran viste en hurtig kimtalsreduktion. Derimod overlevede bakterierne væsentlig længere på poppel, bøg og ahorn. På kunststofspånerne kunne næsten ingen reduktion iagttages svarende til niveauet for poppel, bøg og ahorn.

Forsøgene på massive træoverflader viser at bakteriernes overlevelse afhænger af træarten og at fyrretræ giver mindst overlevelse og kunststof, poppel, bøg og ahorn bedst overlevelse. Når man så nærmere på bakteriernes levedygtighed under træoverfladen og dybere nede i træet viste forsøgene at der sker en transport af bakterier til dybere trælag og at fyrretræ hurtigt bliver kimfrit og uden levedygtige bakterier i dybere trælag. På bøg og poppel skete der en aflagring af bakterier under overfladen og de var levedygtige længe.

Fyrretræsprøver og prøver af kunststof blev herefter påført kødsaft, grøntsager og forskellige mælkeprodukter. Dette bevirkede en lavere kimtalsreduktion for både fyr og kunststoffet. Bakterierne på kunststoffet overlevede længere og kunne kun fjernes effektivt med rensnings- eller desinfektionsmidler.

Forsøgene viste også at kerneved fra fyrretræ har større antibakteriel virkning end splintved.

Jo højere vandindhold i forsøgsmaterialerne jo bedre overlever bakterierne, og jo højere koncentration af bakterier der blev påført jo større bakterieoverlevelse.

Ved gentagende podninger (10) bevarende fyrretræ sin antibakterielle egenskab som ved første podning. Hvorimod der på kunststof sker en ophobning af bakterier.

Forsøgsresultaterne understøtter andre forsøgsresultater ved at træs antibakterielle egenskaber er afhængig af træarten, træfugtigheden, kimtætheden og –arten samt temperaturen.

Forsøgsresultaternes anvendelse i praksis

De første prototyper af de hygiejniske træpaller er blevet testen på et slagteri i Osnabrück og med meget lovende resultater i et 4 ugers langt forsøg. Træpallerne viste bedre hygiejniske egenskaber end kunststofpaller der gennemløb det samme brugsforløb med belastning af fedt og kødaffald.

Ved lagring over flere dage blev kimtallet betydelig reduceret på træpallerne. Mange bakteriearten havde en længere overlevelsestid på kunststofpallerne end på træpallerne. Paller af kernetræ af tørret fyr viste i modsætning til kunststofpallerne en stor “selvrenselseseffekt” på grund af træets hygroskopiske evner og de antibakterielle stoffer i træet.

Disse resultater er i stærk modstrid til tidligere resultater og den gængse opfattelse om at træpaller har dårlige hygiejniske egenskaber og det har nok sin forklaring i at traditionelle træpaller fremstilles af træarter, der har mindre antibakterielle egenskaber en fyrretræ.

Konklusion

De gennemført undersøgelser viser at træs hygiejniske egenskaber skal vurderes langt mere nuanceret end tidligere. Der er således store forskelle på træarternes hygiejniske egenskaber. Undersøgelserne her viser at fyrretræ er bedst. Til flere anvendelser hvor der kræves høje hygiejniske standarder er fyrretræ bedre end kunststof. En god hygiejne for kunststof kan kun etableres ved intensiv kunstig rensning mens fyrretræ udviser en tydelig selvrensende effekt.

Resultaterne viser at træ med urette af myndighederne er blevet udelukket til anvendelse som byggemateriale, til inventar, forarbejdning, emballage og transport i næringsmiddelindustrien. Myndighederne der udsteder retningslinier og bestemmelser for anvendelse af træ i næringsmiddelindustrien kan nu bibringes et langt mere nuanceret syn på træanvendelsen.

Træs antibakterielle egenskaber især fyrretræets vil kunne anvendes på mange nye områder og med nye produkter f.eks. i husdyrproduktionen som strøelse, på hospitaler hvor der kræves særlig gode hygiejniske egenskaber og på det sanitære område.

Kilde: Schönwälder, Annett med flere, Antibakterielle Eigenschaften von Holz Beachtenswert, Holz-Zentralblatt, december 2000, seite 2037.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×