Træhuse er nødvendige for klima og miljø

Opførelse, brug og nedrivning af bygninger står for 40 procent af verdens energiforbrug og 40 procent af verdens ressourceforbrug. Det er derfor afgørende, at byggesektoren mindsker sin CO2-udledning, hvis de nationale og internationale klimamål skal nås.

Rapporten “Buildings and Climate Change: Summary for Decision Makers” fra FN’s miljøprogram (2009) siger ”… if targets for greenhouse gas emissions reduction are to be met, it is clear that decision-makers must tackle emissions from the building sector. Mitigation of greenhouse gas emissions from buildings must be a cornerstone of every national climate change strategy.”

Konstruktionsfasen kræver fokus nu

Rapporten ”Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger – Vurderet for hele bygningens livscyklus” fra Statens Byggeforskningsinstitut (2017) konkluderer, at byggematerialer belaster energiforbrug og klima mere end driftsforbruget. I Danmark har der i årtier været politisk fokus på driftsforbruget, og der er opnået store energibesparelser med fx isolering og passivhuse. Men energiforbruget i konstruktionsfasen er blevet overset. Bygningsreglementet stiller fx ikke krav stiller til miljøpåvirkninger.

Rapporten ”Byggandets Klimatpåverkan – Livscykelberäkning av klimatpåverkan och energianvändning för ett nyproducerat energieffektivt flerbostadshus i betong” fra IVL Svenska Miljöinstitutet (2015) viste, at CO2-udledningen under konstruktionen af et moderne etagebyggeri i beton var 50 procent af den totale CO2-udledning, altså lige så meget som hele den forventede CO2-udledning i brugen af bygningen i dens 50-årige forventede levetid.

Tal i samme størrelsesorden angives i et studie af Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma: Brugsfasen er energieffektiviseret så godt, at en bygnings CO2-udledning i hele sin levetid er nede på niveau med CO2-udledningen fra konstruktionen i sig selv.

Derfor er det vigtigt, at fokus nu også rettes mod energibesparelser i konstruktionsfasen.

Byggeri af højhuse af træ er klimaeffektivt. Det viser analyse af 8 etagers beboelseshus, Strandparken, i Stockholm. Foto: Martin Erlandsson

Træets store miljøfordele #1:
Energibesparelser og CO₂-lagring

Træ er lavet af solenergi og CO₂. Derfor er det nøglen til samfundets grønne omstilling.

Aktivt og bæredygtigt skovbrug med produktion af træ har to suveræne fordele for klimaet: Det sparer atmosfæren for CO₂ fra fossile energikilder, og det lagrer CO2 fra atmosfæren i fx træhuse.

Den største CO2-gevinst ved træbyggeri er at undgå beton og stål, som står for henholdsvis fem og ni procent af verdens totale forbrug af fossile energikilder. Til produktion af 1 ton beton udledes 0,1 ton CO2, til 1 ton stål udledes 1,9 ton CO2. Produktion af 1 ton træ opsuger derimod 1,7 ton CO2 fra atmosfæren.

Der er derfor enorme miljøgevinster ved at bygge med træ. Træ kan spare masser af energi og CO₂ i konstruktionsfasen, hvor en stor del af energiforbruget og CO2-udledningen skyldes materialevalget.

Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll beregnede i 2020, at 14,5 procent ud af Danmarks målsætning om at nedsætte CO2-udledningen med 70 procent inden 2030, kan opnås ved at skifte til træ i stedet for mere traditionelle byggematerialer som fx beton og stål.

Rapporten ”Byggandets Klimatpåverkan – Livscykelberäkning av klimatpåverkan för ett nyproducerat energieffektivt flerbostadshus med massiv stomme av trä” fra Sveriges Byggindustrier (2016) viste, at konstruktionsfasen for et nyt energieffektivt otte-etagers træhus med beton i kælder og stueplan stod for 38 procent af den samlede forventede CO2-udledning i bygningens forventede 50-årige liv. Beton i kælder, stue og garage stod for 22 procent, mens træet i 1.-7- etage stod for otte procent.

Studiet “Carbon, Fossil Fuel, and Biodiversity Mitigation with Wood and Forests” fra Yale University (2014) beregner, at erstatning af stål og beton med træ kan spare op til 19 procent af det globale forbrug af fossil energi og 31 procent af de globale CO2-udledninger.

Træets store miljøfordele #2:
Forsyningssikkerhed

Er der nok træ til alt det træbyggeri, som man kunne drømme om for at realisere klima- og miljøgevinsterne?

Ja, det er rigeligt med træ her og nu, også til at bygge med. Og verden kan selv sørge for, at der også er træ nok i fx 2050 til at tre- eller firedoble sit træforbrug. Det kan ske ved:

• At plante ny skov verden over
• At producere træ mere effektivt i de eksisterende skove i de enkelte lande
• At udnytte det høstede træ mere effektivt i træindustrien.

Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisations (FAO) globale skovstatistik falder skovarealet i troperne og subtroperne, men langsommere end tidligere. Skovarealet er stabilt eller moderat stigende i tempererede og nordlige områder. FAO gætter på, at verdens nettotab af skov (27 procent af landarealet er skov) vil fortsætte, men langsommere og til sidst stoppe. Især oprindelige og selvsåede skove forsvinder, og især på grund af rydning til landbrug. På grund øget af efterspørgsel på træ og andre værdier fra skovene forventer FAO, at arealet med plantet skov fortsat vil stige.

I Danmark høstes seks m3 træ/ha/år, mens tilvæksten er 10 m3 træ/ha/år. Det er også det typiske billede i Europa. I verden som helhed høstes kun én m3 træ/ha/år. I den forstand er verdens skove en underudnyttet ressource. Meget kunne opnås verden over ved at øge træproduktionen på egnede arealer og sikre andre skove til naturhensyn.

Ifølge Forest Europe, et samarbejde mellem regeringer fra 46 lande om beskyttelse og bæredygtig drift af Europas skove, er Europas skovareal vokset til 215 millioner ha eller 33 procent af landarealet siden 1990, og arealet fortsætter med at vokse. Mængden af træ i skovene (den stående vedmasse) vokser også. Europas skove har i gennemsnit mere træ pr. ha end verden som helhed. Europa er en af verdens største producenter af træ, samtidig med at skovene bidrager med andre goder end træ.

Samtidig er grus og sand til beton blevet mangelvarer. Både i Danmark og globalt.

Træets store miljøfordele #3:
Genbrugelighed

Træ er også ideelt til cirkulær økonomi:

En træbygning kan skilles ad, og det gør det let at rive et træhus ned og at genbruge træet i nyt byggeri eller til andre formål.

Træets store miljøfordele #4:
Bortskaffelse med energi

Træ bliver ikke til affald, heller ikke når det ikke kan genbruges længere. Træ kan brænde og dermed spare kul, olie og gas. Det er træets CO2-neutrale solenergi, som man udnytter.

Når træet brændes eller rådner, frigives den samme mængde CO2 til atmosfæren igen sammen med den indeholdte solenergi, som træet i sin tid blev lavet af.

Dokumentation af bæredygtighed

Bygningers bæredygtighed

Private certificeringssystemer for bygninger som fx DGNB, BREEAM og LEED dokumenterer bygningers miljøpåvirkninger i hele deres levetid, altså inklusive opførelsen af dem.

Konkrete produkter som indgår i bygningerne kan miljømærkes med den nordiske Svanen og den europæiske Blomsten.

Træets bæredygtighed

EU’s tømmerforordning (EUTR) kræver dokumentation for, at alt markedsført træ er lovligt fældet. Dokumentationen kan fx være i form af de private certificeringssystemer FSC eller PEFC, som dokumenterer træets oprindelse fra bæredygtigt dyrket skov.

Knap 50 procent af det danske skovareal er certificeret efter ordningerne FSC eller PEFC.

Til sikring af bæredygtigt træ i offentlige indkøb har Miljøministeriet udgivet en vejledning, der giver retningslinjer for definition og dokumentation af bæredygtigt træ.