Træpiller er billige og miljørigtige

	Testudstyret er her under opbygning. Foto: Teknologisk

Træpiller giver god økonomi og miljøvenlig forbrænding, men pas på kvaliteten

Træpiller er både et miljørigtigt og billigt alternativ til fyringsolie, hvor forbrugeren kan spare op til 40 procent af deres brændselsudgifter. I de sidste 5-6 år er efterspørgslen på træpiller derfor steget kraftigt, hvilket har ført til import af træpiller, der ikke altid er af bedste kvalitet. Teknologisk Institut tilbyder derfor træpilleproducenterne en kvalitetssikringsordning, der skal sikre forbrugerne en ensartet kvalitet.

Ingen kvalitetskrav til træpiller

Private forbrugere er ikke vant til at stille krav til energileverandørerne. Når der bestilles fyringsolie til fyringssæsonen eller fyldes benzin på bilen er der ingen der tænker på om kvaliteten er rigtig. Der er heller ikke er nødvendigt fordi olieselskaberne er nemlig forpligtede til at overholde ganske bestemte kvalitetskrav til olie og benzinprodukter. Det giver forbrugeren sikkerhed for, at det leverede er ensartet og har en høj kvalitet fra leverance til leverance.

Anderledes ser det desværre ud for træpillerne, der er fremstillet af presset savsmuld eller spåner. Alle og enhver kan sælge træpiller uden at skulle dokumentere hverken kvaliteten, størrelsen af brændværdien eller de forbrændingstekniske egenskaber.

 – I de sidste 5-6 år har markedet ændret sig, idet forbruget af træpiller er vokset kraftigt. Der kan ikke længere kan skaffes tilstrækkelige mængder af tørt dansk savsmuld til at dække efterspørgslen. De danske møbelproducenter, der tidligere stod for hele produktionen af savsmuld til træpilleproduktionen, kan nu kun dække omkring halvdelen af efterspørgslen, hvilket har betydet, at der i dag importeres meget store mængder træpiller fra bl.a. Polen, De Baltiske Lande, USA og Canada. Kvaliteten af de importerede træpiller er desværre i flere tilfælde væsentligt dårligere end de danske træpiller, fortæller ingeniør Sten Frandsen fra Teknologisk Institut.

Ny standard sikrer forbrugerne

Typisk bliver et dårligt parti træpiller normalt først registreret når kunderne reklamerer. Fremgangsmåden er uheldig, fordi dårlige træpiller ud over at give forbrugeren problemer og en dårlig fyringsøkonomi skaber en stigende mistillid generelt til træpiller på forbrugersiden.

Teknologisk Institut har udarbejdet en ny kvalitetssikringsordning til træpillebranchen. Der laves løbende analyser af de producerede træpillerer. Analyserne, omfatter vand- og askeindhold, pillestyrke, brændværdi og vægtfylde.

Grundlaget for kvalitetssikringen er en endnu ikke vedtaget EN-standard, der vil harmonisere reglerne for træpiller solgt i EU-landene.  Normen har endnu ikke fået et endeligt og officielt navn

Slagger er det største problem

Men det er Teknologisk Instituts erfaring, at det største problem er når fyringsanlægget blokeres eller i værste fald ødelægges af slagger dannet under forbrændingen. Måling af slaggedannende tendens er ikke omfattet af den foreløbige norm, men Teknologisk Institut har udviklet sin egen metode til at afgøre om træpillerne giver slagger ved forbrændingen. Metoden anvendes også ved kvalitetssikringen af træpillerne fra Statoil BioEnergi A/S som er den førende danske træpilleproducent  med en årlig produktion på 160.000 tons træpiller.

Som et sidste led i kvalitetssikringen foretager Teknologisk Institut også uanmeldte fabriksbesøg, hvor der udtages ekstraprøver til analyse samt det undersøges om behandling af råvarer, produktionsproces samt lagring af færdigvare forløber iht. aftalte instrukser.

Flere og flere fyrer med træpiller

Siden 1995 er der skønsmæssigt installeret mere end 20.000 kedler og stokerfyr, der kan fyre med træpiller, så det totale antal i dag ligger på omkring 35.000 kedler. Med den nuværende udvikling anslår P.H. Sørensen, at såvel produktionen af træpiller som antallet af kedler vil blive fordoblet i løbet af 3-5 år. En gennemsnitshusstand skønnes årligt at kunne spare 40 procent af udgifterne til sine brændselsudgifter ved at fyre med træpiller, hvilket betyder, at en ny kedel til omkring 50.000 kr. vil kunne være tjent hjem på godt fire år.

Yderligere information

Sten Frandsen, Center for Forbrændings – og Motorteknik ved Teknologisk Institut, telefon: 72 20 13 03, e-mail: sten.frandsen@teknologisk.dk